PolskeStorke
Får vi storken igen? Den står på spring nede i Polen og venter…

Regeringen har sammen med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond taget en historisk beslutning om at etablere Den Danske Naturfond. Den uafhængige fond skal med en lille milliard kroner i ryggen skabe mere natur til danskerne og sammen med danskerne. det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet 27/11.

Fonden får en startkapital på 875 mio. kroner. Regeringen har aftalt med Venstre og Det Konservative Folkeparti, at staten kommer med 500 mio. kroner over finansloven, VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kroner og AAGE V. JENSEN NATURFOND med 125 mio. kroner. Inden udgangen af 2015 skal fondens kapital være oppe på 1 mia. kroner. 

Den Danske Naturfond skal skabe ny natur over et bredt felt, herunder også nye vådområder, søer, moser og enge, så vi får mere natur, der er godt for både dyr, planter, miljø og klima og give flere danskere en naturoplevelse.

Fonden skal ledes af en bestyrelse og være politisk uafhængig. Fonden skal samarbejde med både private, kommuner, staten og andre fonde. Målet er, at fonden skal skabe et folkeligt engagement og vokse

Målet er, at loven for Naturfonden er på plads i løbet af næste år, og fonden om cirka et år kan begynde at opkøbe og udvikle arealer. Udover natur, dyr og planter skal naturfonden også medvirke til at forbedre miljøet og reducere udledningen af klimagasser.

“Med Den Danske Naturfond tager vi hul på arbejdet med at føre Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ud i livet, og jeg er meget glad for, at vi allerede nu har leveret på en af de tungeste anbefalinger fra kommissionen. Jeg ser en god mulighed i at hive den mindst frugtbare landbrugsjord ud og gøre den til natur på længere sigt”, siger fødevareminister Karen Hækkerup.

Om baggrunden for at gå ind i Den Danske Naturfond, siger VILLUM FONDENs formand Lars E. Kann-Rasmussen:

 “Vi er gået helhjertet ind i dette visionære initiativ, der markant vil komme landets trængte naturværdier til undsætning. For os har det været afgørende, at den nye naturfond bliver politisk uafhængig, styres på basis af solid faglighed, opnår en bred folkelig forankring og repræsenterer en ægte og markant merindsats for naturen. Dagens aftale giver et solidt grundlag for at realisere disse ambitioner”.

images6SDWEXA3
Advokat Leif Skov, Aage V. Jensen Naturfond.

Bestyrelsesformand Leif Skov fra AAGE V. JENSEN NATURFOND siger:

“Vi har gennem årene haft et stort ønske om etablering af en politisk uafhængig naturfond, som alle kan støtte op om og tage medejerskab til. Sammen med alle naturelskere i Danmark glæder vi os over fonden nu bliver en realitet, og vi ser frem til de forbedringer af den danske natur, som fonden utvivlsomt vil opnå. Vi håber på bred opbakning fra de forskellige politiske partier, befolkningen, virksomheder og private fonde”.

Læs også reaktionen fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Den bedste nyhed for naturen i rigtig mange år. Det er reaktionen fra Dansk Ornitologisk Forening, efter at regeringen og de øvrige parter bag Finansloven 2014 har besluttet at etablere en naturfond som en del af finansloven.

Danmarks Naturfredningsforening er også begejstret og har allerede en liste klar over bevaringsværdige indkøb af den nye fond.

 

 

Visited 4 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.