For første gang er der registreret flere end 400 ørne i januar i det danske landskab. Facit kom til at lyde på 395 havørne og 14 kongeørne, da Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for 12. år i træk gennemførte sin nationale midvintertælling af naturens største flyvende jægere. Landet blev finkæmmet for ørne af flere hundrede frivillige ornitologer. Det beretter Jan Skriver for DOF, 25. januar 2017.
I disse dage opholder mindst 395 havørne og 14 kongeørne sig i det milde danske vinterlandskab, hvor de store rovfugles ynglesæson anno 2017 så småt er ved at begynde.
Det afslørede den store ørnetælling, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sendte på vingerne i weekenden 21-22. januar.
Det kom bag på ornitologerne, at der kunne tælles så stort et antal ørne i løbet af en weekend, hvor vejret var præget af dis og tåge, særligt i den sydøstlige del af Danmark, hvor det største antal havørne normalt bliver observeret.
– I milde perioder som januar i år lever ørnene og deres byttedyr langt mere spredt, end det er tilfældet i vintre med frost og is, hvor rovfuglene samler sig på færre lokaliteter, så de i klart vejr er lette at spotte og tælle. Her midt på vinteren optræder de danske ørne geografisk meget spredt, og i weekenden var vejret gråt mange steder, så de store rovfugle var mange steder svære at tælle på grund af dis og tåge. Derfor havde vi ikke forestillet os, at tællingen ville sætte ny rekord, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.
Rekorden på 409 registrerede ørne i løbet af to dage er et minimumstal. Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, hvor feltornitologer landet over hver dag indtaster deres observationer, afslører nemlig, at der er endnu flere ørne i landskabet, end vintertællingen viste.
Spredning mindsker smitterisiko
Den store antal ørne i år glæder ornitologerne ekstra i lyset af den fugleinfluenza, der har resulteret i mange døde fugle de senere måneder.
– Indtil nu har vi denne vinter kendskab til otte døde havørne, hvor vi har mistanke om fugleinfluenza. I tre af tilfældene er det påvist, at ørnene er døde af influenzaen. Men netop på grund af den lune vinter ser vi formentlig en begrænset skade af den dødbringende virus for vilde fugle. Hvis vi havde haft en hård vinter med vandfugle samlet i tætte flokke i våger på islagte søer og fjorde, ville også ørnene have stimlet sammen på få lokaliteter. Og så ville smitten hurtigt kunne sprede sig, når 8-10 ørne måske åd af den samme influenzadøde and. Det milde vejr spreder ørnene over det meste af landet, og det fortynder så at sige risikoen for, at rovfuglene får fugleinfluenza, siger Ole Friis Larsen, der har koordineret januartællingen af Danmarks havørne og kongeørne.
Udsigt til nye ørneområder
Den aktuelle ørnetælling afslører flere nye tendenser i spredningen af den danske ørnebestand. Tællingen viser, at der særligt på tre geografiske fronter er optræk til øget kolonisering af nye yngleområder for de store vingefang.
– På begge sider af Limfjorden er der under vintertællingen set adskillige voksne havørne langt fra de redesteder, vi kender til. Det tyder på, at ørnene lige nu er ved at genindtage Limfjorden, og at vi i den del af landet kan forvente flere nye ynglepar i 2017, siger Ole Friis Larsen.
I det jyske er der også nyt fra østfronten. Det lader til, at havørnene fra de østjyske fjordområder for alvor er begyndt at udforske lokaliteter vestpå ind i hovedlandet, hvor større søer drager dem. Det er samme mønster, der i flere år har kendetegnet spredningen af havørnebestanden på Sjælland, oplyser Ole Friis Larsen.
Også Vadehavsområdet repræsenterer en ny tendens blandt Danmarks havørne.
– I øjeblikket holder et halvt hundrede havørne til i Vadehavsregionen. De fleste er så unge, at de ikke kan yngle endnu, man deres tilstrømning viser, at de mere uerfarne unge fiske- og vandfuglejægere har opdaget, at Vadehavet giver let adgang til rigelig føde. Det tegner godt for de kommende år, hvor ørnene bliver yngledygtige, siger Ole Friis Larsen.
