Netop nu er der stort fokus på at omlægge dyrkningsusikre lavbundsjorde til vådområder. Etablering af 70 nye søer siden 1980 illustrerer gevinsterne for miljøet og biodiversiteten
I gamle dage var Danmark præget af moser, bugtede vandløb og glimtende søer. Men efter 1800 begyndte en lang periode, hvor først grøftning og udretning af vandløb, siden omfattende nedfældning af drænrør og aktiv pumpning fjernede mere end 3/4 af vådområderne og 200 større søer for at skabe flere dyrkede marker. Afvandingen fik et yderlige skub efter 1940 og frem til Skjernå-afvandingen i 1963, hvor Hedeselskabet havde en edderkopperolle ved at stille forslag om afvanding samt prioritere, projektere, udføre og føre tilsyn med projekterne for statens penge. Jyllands to største søer, Kolind Sund og Filsø, forsvandt undervejs sammen med titusinder mindre søer og damme.
Det skriver professor Kaj Sand-Jensen, i Aktuel Naturvidenskab nr. 4, 2021.
De afvandede jorde er de seneste 50 år blevet udnyttet stadigt mere intensivt til foderafgrøder til svin og som modtagere af gyllen. Herved er kulstof og næringsstoffer i kulstofrige jorde sammen med indholdet i den tilførte gylle og i handelsgødning bragt i omsætning og har tilført CO2 til luften og forurenet vandmiljøet massivt. Det er stadig den altovervejende tilstand i 2021, selv om vi siden 1982 har genslynget vandløb, etableret terrestriske vådområder og skabt 70 større søer.
Det aktuelle fokus på lavbundsjorde er forstærket af biodiversitetskrisen og især af klimakrisen med øgede udledninger af klimagasser og risici for oversvømmelser. Fokus aktualiseres af landbrugets ønske om at bytte dyrkningsusikre lavbundsjorde til højbundsjorde eller sælge de oversvømmelsestruede jorde, som de alligevel inden længe må opgive at dyrke på grund af jordsætninger og øget nedbør. Danmarks Naturfredningforening har et samstemmende ønske om at fremme biodiversiteten ved at indstille dyrkningen.
Oprindeligt etablerede myndighederne nye søer og vådområder på grund af deres evne til at fjerne kvælstof og dermed reducere tilførslen til kystvandene. Samtidig ville de mindske risikoen for oversvømmelser efter skybrud og øge borgernes naturoplevelser. Aage V. Jensen Naturfond ønskede med reetablering af Filsø, Vildsted Sø og flere mindre søer at øge biodiversiteten og fremme naturoplevelser. I denne artikel vil jeg vurdere, hvilken betydning det har, hvor de nye søer og vådområder geografisk er blevet placeret, og hvordan de fysisk er udformet samt hvilke miljø- og naturgevinster, der er kommet ud af indsatsen.
Beliggenhed og popularitet
De 70 nye større søer er fordelt over det meste af landet, men der er et iøjnefaldende hul i Vendsyssel, hvis få store søer blev afvandet og ingen er blevet genskabt. Situationen er en anden i det søtætte Nordsjælland. Ved Hillerød forbedrede man spildevandsrensningen og skabte fire lavvandede søer for at begrænse forureningen af Arresø. Initiativerne virkede, men tilførslerne kunne være reduceret yderligere ved at skabe dybere områder i de nye søer for udfældning af fosfor og organisk stof.
Søerne besøges flittigt af fodgængere og cyklister, og de benyttes ivrigt af lystfiskere og ornitologer. I 2018-2019 lå Holløse Bredning umiddelbart nord for Arresø således nummer 5 på listen over de fleste fugleindberetninger i Dansk Ornitologisk Forenings database (dofbasen.dk). Top-10 listen rummede fire indlandssøer og kystnært fire træklokaliteter og to strandenge. Allerøverst på listen lå den nyetablerede Aarslev Engsø ved Aarhus med imponerende 20.880 årlige indberetninger.
Indberetninger på dofbasen topper for nye søer i befolkningstætte områder. Blandt de 30 mest populære søer i Corona-året 2020 var 17 nye søer og 13 gamle naturlige søer. Korrigerer vi for, at flere fuglearter opdages ved flere observationer, blev der i gennemsnit observeret nogle få flere arter ved nye søer (153) end naturlige søer (144). Blandt de 30 populæreste søer rangerede bynære søer i snit som nummer 11 i antal indberetninger, mens søer fjernt fra byerne lå nede som nummer 26.
Man ser ikke helt så mange forskellige fuglearter ved søerne som på store træksteder ved kysten, hvor en koncentreret strøm af nationale og fremmede arter passerer forbi. På Skagens Gren, Danmarks bedste træksted, blev der set 264 arter, mens Aarslev Engsø leverede 187 arter. Observationer af trækkende fugle kræver stor erfaring og dygtighed, da arterne ofte identificeres som en hurtigtflyvende prik på himlen. På søerne kan mange fugle iagttages på klods hold, mens de fouragerer eller hviler sig, hvilket øger oplevelsen for mange.
(forts.)
