Danske forskere og eksperter har arbejdet på højtryk for at blive klar til Økologi-Kongres 2015 med et overblik over økologiens bidrag til samfundsgoderne, natur & biodiversitet, miljø, energi & klima, mennesker og dyrs sundhed og velfærd samt landdistriktsudvikling. Her er den samlede syntese, som beskrevet af Lizzie Melby Jespersen fra ICROFS:
Økologiens succes er åbenlys. Aldrig har der været efterspurgt, solgt og eksporteret så mange økologiske fødevarer i Danmark som nu, og tallet er stigende.
Økologien leverer imidlertid ikke kun fødevarer, men bidrager også til fælles samfundsgoder som natur og biodiversitet, miljø, mennesker og dyrs sundhed og velfærd, energi og klima og til udviklingen i landdistrikterne.
Ca. 75 danske forskere og eksperter har gennem snart et år kortlag, hvordan økologien bidrager både positivt og negativt til disse samfundsgoder. Resultatet er vidensyntesen Økologiens bidrag til samfundsgoder, som præsenteres på Økologi-Kongres 2015 den 25. november.
Syntesen viser, at økologiens bidrag til disse samfundsgoder overvejende er positivt. Det gælder i høj grad den biologiske mangfoldighed: Der er typisk flere vilde dyr og planter på de økologiske marker, flere bestøvende insekter og større diversitet af mikroorganismer i jorden end på konventionelle bedrifter.
Positiv og negative effekter
Økologien har både positive og negative effekter på miljøet. De økologiske malkekvægsbedrifter bidrager fortrinsvis positivt i kraft af mindre kvælstofudvaskning og flerårige kløvergræsmarker, men det modsatte er tilfældet for øko-svin og -høns på grund af større ammoniakafdampning, risiko for nitratudvaskning, uafbalanceret sammensætning af aminominosyrer i foderet og forurening fra udearealerne.
Effekten på planteudbyttet er også negativt, mens effekten på jordens frugtbarhed mest er positiv.
Det økologiske landbrug har overvejende negativ effekt på forbruget af fossil energi og på klimaet, men her er bedriftstypen afgørende.
Det direkte energiforbrug til plante- og husdyrproduktion er typisk højere pr. hektar og pr. produceret enhed, men når man medtager det indirekte energiforbrug til fremstilling af mineralske gødninger, pesticider og importeret proteinfoder fra 3. lande, er energiforbruget dog lavere både pr. hektar og pr. dyr.
For planteproduktion er udledningen af drivhusgasser nogenlunde ens på konventionelle og økologiske brug, mens lagringen af kulstof generelt er størst hos økologerne.
Sundhed svær at vurdere
Det er svært at vurdere, om økologiske produkter er sundere end konventionelle, men de har lavere eller intet indhold af pesticider og tilsætningsstoffer.
I nogle tilfælde har de højere indhold af visse mineraler, vitaminer, sekundære metabolitter og essentielle fedtsyrer, hvilket anses for sundt. Økosvin har færre antibiotikaresistente bakterier og salmonella, mens økologisk fjerkræ kan have større indhold af campylobacter.
Med hensyn til dyrevelfærd har økologiske dyr mere naturlig levevis og mere plads end konventionelle, og alle husdyr har adgang til udearealer og grovfoder hver dag.
Dette har dog også ulemper, idet der er højere dødelighed hos kalve og pattegrise, og de økologiske dyr har flere parasitter, fordi de smittes i det fri.
Antibiotikaforbruget til øko-svin er lavere end i konventionelle besætninger, ligesom der er færre ben- og luftvejsproblemer i økologiske malkekvægs- og svinebesætninger. Pattegrise bliver normalt ikke halekuperet, men ringning af søer forekommer.
Økologiens indflydelse på landdistriktsudviklingen er ikke særlig godt undersøgt. Der findes kun få kvantitative data for beskæftigelsen og ingen i relation til landdistriktsudvikling.
Økologi har dog vist sig at have en lang række positive effekter i form af innovation og udvikling, positiv branding af erhvervet og mere lokal afsætning.
Lizzie Melby Jespersen er akademisk medarbejder i ICROFS og koordinator for arbejdet med Vidensyntesen. Du finder også artiklen her.
