Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Naturen skal nok klare sig. Ligesom klimaet. Naturen og klimaet vil såmænd bare indstille sig efter betingelserne. Vanskeligheden handler om os selv, om menneskeheden.
Vi er en overvældende faktor, som sammen med husdyrene udgør 96 procent af den samlede biomasse af klodens pattedyr. De vilde dyr er fortrængt til kun at udgøre fire procent. Et skræmmende tal, som i sin essens fortæller, hvor skoen trykker.
Som økologer har vi en meget bevidst tilgang til, at vi selv er en del af problemet, fordi vi som alle andre er en del af den kultur, som lever højt på det vestlige produktions- og forbrugsmønster.
Vi har taget de første skridt ved at insistere på en skånsom fødevareproduktion, der samarbejder med naturen i stedet for at modarbejde den med fremmed kemi, hvad enten det er kunstgødning, pesticider, medicin eller et væld af E-numre.
SKOVLANDBRUG ER NÆSTE SKRIDT
Det er skridt i den rigtige retning, men der skal mere til. I fremtiden skal vi have et nyt afgrødemønster. Landbruget skal arbejde med skovlandbrugets principper, hvor vi vil se flere og flere vedvarende vækster og træer i marklandskabet. De flerårige afgrøder kan binde mere kulstof – både under jorden i mulden og over i form af biomasse, som bl.a. vil kunne erstatte importerede foderstoffer eller fungere som helt nye fødevarer.
Husdyrenes fremtidige rolle i landbruget skal i langt højere grad være den, de er tiltænkt fra naturens side, hvor for eksempel drøvtyggerne (især køerne) skal græsse i sårbare områder, som eksempelvis på enge, som ikke dyrkes intensivt.
Dette er en meget grov skitse af et fremtidig landbrug, hvor der både er plads til natur, til at skabe en langt større mangfoldighed, og hvor det samtidig er muligt at producere mad nok til en verdensbefolkning, der fortsat vil stige.
GRØNNE (STOR)KØKKENER ER OGSÅ ET SKRIDT
Arbejdet i marken hænger uløseligt sammen med det, der sker i køkkenerne og i vores kostmønstre. I Økologisk Landsforening har vi dybtgående erfaringer fra omlægningen af de professionelle storkøkkener. De viser, at vejen frem er at kombinere en langt mere plantebaseret mad, fokus på at reducere madspild og veluddannede håndværkere, der kan deres sæson og danske råvarer. De sundere, mere miljø- og klimavenlige måltider kan endda laves inden for køkkenernes eksisterende budgetter.
I fremtiden skal vi i endnu højere grad genopdage og ikke mindst lære at håndtere det grønne køkken med de enorme muligheder, der er for en langt mere varieret og sund kost. Vi skal sideløbende udbygge den gren af vores fødevareverden, der er tættere på os som borgere. Rent geografisk er der brug for produktioner tæt på de store byer, produktioner, som kan indgå på en naturlig måde i det kredsløb, som er jordens og bondens forudsætning for en frugtbar jord; som er borgernes forudsætning for en sund, spændende og sikker forsyning af de daglige måltider.
HOLD FAST I HELHEDSSYNET
På alle de nys overståede folkemøder, i den offentlige debat og i valgkampen bliver økologien igen og igen udfordret på, at vi ikke løser udfordringerne med klima eller natur. Det er en hård ideologisk konfrontation, hvor parternes verdensbillede ikke bygger på de samme forudsætninger, og hvor der er tale om grundlæggende forskellige interesser.
Vi står på det helhedssyn, der ligger til grund for de økologiske løsninger. Et syn, som betyder, at vi ikke kan og vil skille tingene ad, fordi de indgår i samme kredsløb hele vejen fra jord til bord. Vi står for et helhedssyn, hvor vi ønsker at forsyning, sundhed og skånsomhed kan og skal gå op i en højere enhed.
Når den tilgang kan give konfrontation, så skyldes det i høj grad, at hvor vi ser på helheden, så tager andre udgangspunkt i deres konkrete sag eller interesse, hvad enten den handler om klima, natur eller sundhed.
Så fortvivl ikke, når kritikken hagler ned over os troskyldige holister, men tag kærligt fat i din debatterende modspiller, og hold fast i, at det økologiske natursyn – ja, endda menneskesyn – medfører, at vi ser på den helhed, som vi så uomgængeligt er en del af.
Virkeligheden kan hverken reduceres til klima, natur, mad, sikkerhed eller sundhed. Skidtet hænger sammen!
Og det – skidtet, madspildet, næringsstofferne – skal i øvrigt tilbage til jorden. Den eneste vi har, og som vi skal passe på. Så skal den nok passe på os. I den rækkefølge.
Denne artikel har været trykt som leder i bladet Økologisk #44 sommer 2019, der er medlemsmagasin for Økologisk Landsforening.
