Pesticidfund i drikkevand kalder på øget national beskyttelse

De foruroligende fund af chloridazon viser, at borgerne ikke kan stole på hverken landbruget eller miljømyndighederne, når de påstår, at godkendte sprøjtemidler aldrig vil kunne skabe problemer for drikkevandet.

Flere steder i landet skaber fund af rester af ukrudtsmidlet chloridazon i drikkevandet problemer for vandværker. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse 24. august 2017.

Nye undersøgelser er sat i gang, og frygten er, at forureningen med stoffet er omfattende. DANVA appellerer til politikerne om at sikre rent vand til danskerne også i fremtiden via en national finansieret effektiv beskyttelse af vandboringer.

Vandværker flere steder i landet har for første gang fundet desphenyl-chloridazon i deres drikkevand. Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af chloridazon. Hos nogle vandværker er grænseværdien overskredet betydeligt. Vandselskaberne finder løbende rester af både forbudte og tilladte pesticider i grundvandet.

DANVA-direktør Carl-Emil Larsen.

”Det er nødvendigt, at vi beskytter drikkevandet, så vi også har rent vand i hanerne i til de kommende generationer. Derfor bør politikerne indføre en national finansieret beskyttelse af sårbare indvindingsområder omkring drikkevandsboringer,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Chloridazon er et ukrudtsmiddel, der er blevet anvendt til roer, løg og rødbeder. Det blev forbudt i Danmark i 1996. Det var en tilfældighed, at stoffet blev fundet i grundvandet, da det ikke er med på listen over de stoffer, som vandværkerne skal måle for. Fundet skete i forbindelse med, at den regionale myndighed i Syddanmark skulle lokalisere en punktkildeforurening.

”De her fund viser, at vi ikke må glemme fortidens synder. Derfor bør man udvide listen over de stoffer, vi måler for, så desphenyl-chloridazon bliver obligatorisk i analyseprogrammet. Alle undersøgelser viser entydigt, at danskerne ikke ønsker rester af sprøjtegift i deres drikkevand,” siger Carl-Emil Larsen.

Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet medfører ekstra driftsomkostninger, som skal betales af vandkunderne.

”Det er samfundsøkonomisk en dårlig forretning at blive ved med at symptombehandle pesticidfund med afværgeboringer og ved at tage boringer ud af drift. Det er en bekostelig affære at etablere nye vandboringer. Politikerne bør finansiere beskyttelse af boringsnære områder med en national afgift, som man gjorde ved kortlægningen af sårbare indvindingsområder. Det vil både være en fordel for drikkevandet og de erhverv, der er udfordret af stram regulering i forbindelse med brugen af pesticider,” siger Carl-Emil Larsen.

Et bredt flertal i Folketinget har netop aftalt en ny pesticidstrategi. DANVA advarer om, at den på flere områder kan komme til at blive en belastning for grundvandet.

”Vi finder overordnet, at forslaget ikke giver den nødvendige sikring af grundvand til drikkevandsformål, og i visse områder svækkes beskyttelsen af drikkevandet ligefrem for at tilgodese snævre erhvervsinteresser. Vi savner den nødvendige indførelse af sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder, og er stærkt kritiske overfor svækkelsen af den danske godkendelsesordning,” siger Carl-Emil Larsen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.