Svar til Naturstyrelsen om Europæisk Bison på Bornholm: Hvad er reelt fakta?

hbr20100706_102i

I svaret til Naturstyrelsen ved Søren Friese fremhæves, at en våd skoveng med siv i Białowieża ikke er en optimal bisonhabitat. Den danner grobund for bl.a. ikter. Det er ikke sådanne lysåbne, vi bør satse på! Foto: Henrik Bringsøe.

Henrik Bringsøe har fremsendt nedenstående svar på Naturstyrelsens artikel “Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning”, der blev bragt her på siden 20. november 2016. Naturstyrelsens artikel var en reaktion på Bringsøes artikel “Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?”, som vi bragte 15. november 2016.

Jeg vil gerne takke skovrider Søren Friese for et detaljeret svar, der sender et positivt signal om, at Naturstyrelsen Bornholm prioriterer natur og biodiversitet højt. Det stemmer godt overens med de meldinger, vi har hørt derfra i den seneste årrække.

henrikbringsoee

Henrik Bringsøe.

Men jeg vil også betone, at jeg synes, at svaret bekræfter mig i relevansen af mit spørgsmål: ”Er alle fakta på bordet?” Der er flere ting, der simpelthen ikke passer ordentligt sammen med oplysninger, der tidligere er givet om det bornholmske bisonprojekt. Hvad jeg skriver i min artikel, stammer direkte fra formel information om projektet.

Mit postulat er, at når Friese korrigerer, hvad jeg skriver om bisonerne på Bornholm, så er det implicit en kritik af, hvad styrelsen og dens samarbejdspartnere selv har skrevet. Jeg vil nedenfor skitsere uoverensstemmelserne eller endog misinformationen, der er givet. Min to hovedpunkter er og har været følgende: Hvilken fokus er der lagt på parasitter og parasitangreb? Og hvor meget lægger styrelsen vægt på skovhabitat til bisonerne?

sorenfriese

Statsskovrider Søren Friese.

Friese skriver bl.a.:

”Vores dyr blev behandlet for parasitter ved importen. Det er et krav fra myndighederne, så det er forkert at påstå, at det slet ikke havde Fødevarestyrelsens opmærksomhed. De har fået samme behandling, som kvæg skal have ved import.”

Mine oplysninger stammer direkte fra, hvad han selv og kolleger har skrevet. I artiklen af Buchmann et al. (2016) [de personer, Friese har arbejdet sammen med] står der på side 69:

”De lovpligtige dyrlægeundersøgelser foretaget i forbindelse med overførslen i 2012 bekræftede, at dyrene var fri for en række bakterier og virus inden de blev udsat, men der blev ikke foretaget en parasitologisk undersøgelse.”

På side 70 i samme artikel uddybes det således:

”Da vore prøver først blev udtaget 7-8 måneder efter at bisonokserne var blevet placeret i Almindingen kunne man ret beset ikke sige om snylterne var medbragt fra Polen eller om de eventuelt var erhvervet på Bornholm.”

I artiklen to år tidligere (Buchmann et al. 2014), som Friese var med til at skrive, går formuleringerne i samme retning. F.eks. på side 37:

”Der forelå ikke en gennemgribende analyse af, hvilke snyltere de introducerede bisonokser medbragte, da de kom til Bornholm …”

Dette følges op af denne konklusion om de ormeparasitter, der blev konstateret i de bornholmske bisoner i 2013 (side 39):

”Det er således meget nærliggende, at disse orme kan være medbragt fra Polen, selvom man endnu ikke kan udelukke, at snylterne efterfølgende er erhvervet i de bornholmske skove.”

Jeg kan kun tolke ovenstående udsagn på den måde, at Friese m.fl. ikke vidste, hvilke parasitter bisonerne medbragte fra Białowieża, og at bisonerne ikke blev behandlet under en evt. karantæne. Bemærk også, at analysen er fra 2013, dvs. efter at bisonerne havde levet i Danmark i et års tid. Men såfremt Frieses seneste oplysning om, at bisonerne blev behandlet for parasitter ved importen, fik I så dræbt alle parasitter, således at der ikke var risiko, for at evt. fremmede arter eller øvrige enheder, som ikke lever i Danmark, blev indslæbt? Hvad er sandt, og hvad er ikke sandt?

Jeg kan naturligvis tilslutte mig Frieses oplysning om, at styrelsens arealer på Bornholm ikke bare er ”skov, skov og skov”. Men her vil jeg alligevel replicere, at det er ”skov, skov og skov”, der lægges vægt på i links hhv. om Europæisk Bison i artsleksikonet og om bisonprojektet, ligesom der perifert også kun nævnes skov som habitat i de to artikler (Buchmann et al. 2014, 2016). Ikke et ord om lysåbne sletter.

Jeg er enig i, at en række parasitter såsom ikter navnlig er knyttet til våde enge. Det er netop en væsentlig grund til, at jeg hele syv gange i min artikel taler om sletter som en del af artens levested. En generelt temmelig tør og åben habitat. Jeg kunne også have skrevet steppe, men den habitattype havde måske været for begrænsende.

Når jeg i forskellige dele af det østlige Europa har studeret Europæisk Sisel (et jordegern i stil med Chip og Chap!), har habitaten været udgjort at tørre sletter eller stepper. Det har somme tider strejfet mine tanker, at sislerne i et vist omfang kunne have levet side om side med Europæisk Bison, såfremt habitaterne størrelsesmæssigt ikke blot havde været som frimærker, når habitaterne lå i tilknytning til skov (hvad ofte har gjort). Lidt i stil med bisoner og præriehunde i Nordamerika, endskønt det kun er Amerikansk Bison, som er en specialiseret steppe- eller prærieart!

hbr20150821_459i

Inspiration – provokation! På rejser i det østlige Europa, hvor jeg har studeret sisler eller jordegern, har mine tanker gået i retning af, om disse stepper, hvor de lå nær skov, oprindelig også har været en del af Europæisk Bisons habitat. For god ordens skyld: Der lever ikke bisoner her! De hører selvsagt ikke hjemme klos op ad en storby, som her er Wien, men den tørre græshabitat med spredte buske og skov 1 km derfra giver god inspiration. Foto: Henrik Bringsøe.

Mine to billeder fra en åben habitat i Białowieża er en våd eng med meget siv af slægten Juncus, og jeg fandt bl.a. Spidssnudet Frø. Her var der givetvis gode kår for parasitter som ikter.

Det lyder fornuftigt og meget spændende, at I sigter på at lade bisonerne blive 100% fritlevende uden begrænsende indhegninger. Jeg ved godt, at indhegning kan gøre det muligt at skabe det ønskede græsningstryk, men her har jeg specielt bisonernes trivsel i tankerne, da jeg finder, at den netop er basis for at retfærdiggøre bisonernes tilstedeværelse på Bornholm. Er der generel enighed om, at den nuværende indhegning er for lille eller endog alt for lille? Hvis der på visse afgrænsede arealer satses på græsning, burde der benyttes tamkvæg dér. Jeg kan også bakke op om, at foderpladserne er mobile. Jeg håber meget, at fodring snart vil ophøre.

En kritik, som jeg vil fastholde, er, at Naturstyrelsens information om selve bisonprojektet har været mangelfuld eller endog misvisende. Et eksempel: Når der nu af gode grunde arbejdes tæt sammen med de polske partnere, og det anføres, at bisonerne bliver fodret om vinteren uden yderligere detaljer, så sender man et signal om, at det foregår på samme måde som i Białowieża. Jeg håber, at styrelsen fremover vil prioritere deres information og kommunikation om bisonprojektet markant højere, end det hidtil har været tilfældet.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.