Kartofler kræver plastoverdækning, hvis de skal tidligt på markedet. Foto: Holger Øster Mortensen

Meget af snakken omkring plastforurening fokuserer på dens indvirkning på marine økosystemer, men der kan faktisk forekomme mere mikroplastforurening i dyrkningsjorden end i havet, viser FN-forskning. Det skriver Olivia Rosane, den 7. december 2021, hos Ecowatch

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har udgivet en rapport, der advarer om de “katastrofale” virkninger af brugen af ​​plast i landbruget. “Rapporten tjener som en højlydt opfordring til beslutsom handling for at bremse den katastrofale brug af plastik på tværs af landbrugssektorerne,” skrev FAO’s vicedirektør Maria Helena Semedo i rapportens forord.

Plast bruges i landbruget til en række forskellige formål, fra bioklip til træbeskyttelse af plastik til gødning med kontrolleret frigivelse belagt med polymerer. Faktisk brugte verdens landbrug 12,5 millioner tons plast til plante- og dyreproduktion i 2019 og 37,3 millioner tons til fødevareemballage samme år.

FAO’s vicedirektør Maria Helena Semedo. Foto: FAO

Mens plast kan være gavnligt for landbruget, vækker dets udbredte brug også bekymringer om dets indvirkning på folkesundheden og miljøet, når det nedbrydes.

Dette er især bekymrende for verdens dyrkningsjorde. Når mikroplast for eksempel ophobes i overfladejord, reducerer det landbrugets udbytte. Der er også en bekymring for, at mikroplast i landbrugsjord kan arbejde sig op i fødekæden og skade menneskers sundhed. Nogle plasttyper indeholder i sig selv giftige kemikalier, og plast kan også opsamle og transportere sygdomme og kemikalier, når de kommer i havet.

Professor Jonathan Leake fra University of Sheffield har udtalt 7. december 2021 til The Guardian, at der var beviser for, at plastforurening i jorden skader regnorme, som er vigtige for jordens sundhed. “Plastikforurening af landbrugsjord er et gennemgående, vedvarende problem, der truer jordsundheden i store dele af verden,” sagde han. “Vi tilføjer i øjeblikket store mængder af disse unaturlige materialer til landbrugsjord uden at forstå deres langsigtede virkninger.”

 

FN er enige om, at mere forskning er nødvendig for at forstå, hvordan plastforurening påvirker verdens dyrkningsjord.

“Problemet er, at vi ikke ved, hvor meget langsigtet skade nedbrydningen af ​​disse produkter gør på landbrugsjord,” sagde Mahesh Pradhan, koordinator for FN’s Miljøprograms (UNEP) Global Partnership for Nutrient Management, i en nylig udmelding. “Vi er nødt til at udvikle standardiserede metoder til at detektere mikroplast i jord for bedre at forstå, hvor længe de bliver der, og hvordan de ændrer sig over tid.”

Dansk landbrug anvender tonsvis af plast bl.a. til wraphø. Der eksisterer ingen genanvendelsesmuligheder for de materialer. Privatfoto

FAO-rapporten opfordrede også til at forbedre håndteringen af ​​landbrugsplastik gennem “6R-modellen” – affald, redesign, reduktion, genbrug, genbrug og genvinding. Mere specifikt kunne potentielle løsninger omfatte ændring af praksis for helt at udfase plastik, udskiftning af plast med biologisk nedbrydelige alternativer eller design af bedre måder at håndtere eller genbruge plastaffald.

Innovation er også en mulig løsning, siger Kristina Thygesen, seniorekspert hos GRID Arendal, som samarbejder med UNEP om landbrugsplast.

“Lige nu kan en landmand bruge plastik til at bekæmpe ukrudt, men måske kunne der udvikles en lille maskine, der kan genkende ukrudt og fjerne det,” sagde Thygesen i UNEP-erklæringen. ”Vi lever i en højteknologisk verden, og vi kan finde løsninger, hvis vi virkelig vil. Vi skal udvikle en ny generation af landbrugsteknologi.”

Den danske vinkel

Plast anvendes i bredt omfang i Danmark, og der indsamles i hele Danmark årligt over 100.000 ton plastaffald. Brancherne landbrug, hotel- og restauration samt bygge- og anlæg bidrager med op mod en tredjedel af det indsamlede plastaffald1. I disse tre brancher er der begrænset viden om, hvilke typer af plast der anvendes, mængder, samt hvordan det bortskaffes, og dermed er der begrænset viden om potentialer for genbrug og genanvendelse.

Rambøll har i 2020 for Miljøstyrelsen gennemført nærværende analyse af nationale plaststrømme i de tre brancher landbrug, hotel og restauration samt bygge- og anlægsbranchen. Dette er gjort for at øge vidensniveauet om plast i de tre brancher. Det overordnede formål med analysen er at:

  • Skabe et overblik over plaststrømmene i de tre brancher og derved
  • Kunne målrette fremtidige initiativer, hvor de vil have størst mulig effekt samt
  • Identificere potentialer for cirkulære plastkredsløb på tværs af værdikæden.
Fra rapportens indledning.

Læs hele rapporten: Miljøprojekt2084

Bannerfoto: Plast/Wikipedia

Kommentarer

  1. Det er skræmmende med alt det plastik. Vi har lavet vores egen lulle genbrugsstation herhjemme ( 2 familier) og det er virkelig meget plast der slæbes hjem, da ALT er indpakket- ofte i flere typer emballage i sammen indpakning. Det er frygteligt og der burde virkelig gøres noget….

  2. Kim Houmøller

    Plast forurening har været kendt i mere end 40 år uden egentlig interesse. Hvorfor og hvem har tænkt sig at gøre noget. Landbrugslobbyen er uden for pædagogisk rækkevidde.

  3. Holger Mortensen

    Besøg Samsø i april-maj. Da er store dele af øen pakket ind i plastic for at fremme modningen af de såkaldt gyldne tidlige Samsø-kartofler (spis ikke disse elendige knolde), og Samsø ligner på den årstid Finland – de tusind søers land. Plastic til denne produktionsform skal straks forbydes.

  4. Carsten Troelsgaard

    Snakken om plastik har vi fordi vi ikke vil forholde os til de egentlige problemer.
    Jeg bliver virkelig harm når politiker efter politiker snakker plastik. Der er åbenbart en uendelighed af points at score på folks dovenskab. Vi må se i øjnene at, hvis vi har nødigt at angribe miljøproblemer så tæt ved bunden at vi skal vejen omkring storpolitik for at vi kan lære det som stirrer ethvert barn i øjnene: at bruge en skraldespand.
    Hvor svært kan det være. How low can we go?

    Der er mange, rigtig mange forskellige plastik-fraktioner. Så, snakker vi plastiksortering og plastikstandarder? Plastik løser mange, rigtig mange forskellige problemer, og det ér et stort problem at genanvende det uden en voldsom fraktionering ved kilden. Skal vi vaske plastikken ren? Skal vi møjsommeligt tage de påklæbede etiketter af?

    Igen er det noget vi osse snakkede om for 25 år siden. Hvor er den politiske konfrontation med plast-fabrikanterne, handel og distribution? Inden nogen får nogle gode ideer med papir i stedet for skal jeg minde om, at skoven allerede er beskattet og skal bruges til dét i véd nok.

    Jeg er til tur-sport. Og jeg taber både næse og mund når jeg ser hvad jeg kan købe af ultra-let udstyr og muligøre ture jeg aldrig har turdet drømme om. Om jeg vil undvære det? Nej. Men, jeg véd godt, hvor skraldespanden/ene står når de produkter når enden.

    Snakken rammer én af mine kæpheste: at vores køkken-affald skal tilbage på marken, måske omkring en forgasning først. Hvordan gør man dét uden at affaldsposen af plastik som vi bringer affaldet til skraldespanden i osse ryger med? Kan det behandles, så plastikken ikke ender på marken? Sikkert ikke, og “rest-affaldet” som vi kalder det bliver forgasset/&brændt. Jeg lever med, at jeg skal opbevare mine brugte banan-skræller i køleskabet for at holde banan-fluerne nede på et rimeligt niveau, indtil madposen skal ud af døren. Og jeg vil osse godt tænke “spand” i stedet for “pose” … men det ligger vist ude i fremtiden og vil kræve en næsten utænkelig sorterings-disciplin at nyttigøre det på marken.

  5. Carsten Troelsgaard

    @Holger Mortensen,

    Hvad der er pænt kan man jo skændes meget om. Leonardo da Vinci kunne sætte noget på en matematisk formel. Selv tror jeg på, at andet spiller ind. Fx. at du ikke ser marken for hvad den er, men for det den bliver til efter en voldsom forårsstorm med plastik spredt over hele Samsø. Før det sker kan vi alle vel være ligeglad med, hvad du synes. Du falder lige ned i ‘pænheden’ som den vigtigste faktor, ligesom politikerne, hvis altså ikke ovennævnte holder.

    Hvorfor er det lige at jeg tror, at dit liv er fuld af løsninger som plastik har bragt og som du ikke vil undvære … du véd det bare ikke. Så længe du kan bruge en affaldsspand er det et håndterbart problem.

    Jeg blev forelsket i et økologisk produkt fordi det viste sig at bestå af 3 dele efter at jeg havde pillet lidt ved det:

    1) en ren plastikbakke uden print, tape eller etiketter

    2) et stykke rent pap med info på

    3) mad

    Er det for meget at forlange for en pakke? .. og hvilken herlig forskel det gør. Hvor svært kan det være?
    Jeg anser mig for at være noget pernitten med miljøet, men det er aldrig faldet mig ind … og kommer aldrig til det … at købe efter indpakningen før indholdet.

Skriv en kommentar