Udsnit af kampagneannoncen fra Andel

Med usædvanlig stor foragt for forbrugerne og for fakta har energiselskabet Andel lanceret en åbenlyst tåbelig kampagne for flere vindmøller i landskabet. Og ikke bare tåbelig, men decideret usand

Her er den helsides annonce, som Andel indrykkede på side 5 i bl.a. dagbladet Politiken den 4. juni 2023.

Læs lige her: det forbrugerejede energiselskab påstår, at det danske landskab har ligget urørt hen i 200 år som en idyllisk perle, og selskabet ønsker nu at få offentlighedens accept af at bruge bare en lillebitte del af denne perle (2,2 %) til opsætning af vindmøller – ja, faktisk endnu mindre, da der er tale om 2,2% af det samlede land- og havareal.

Skulle det virkelig være for meget at afsætte til den grønne udvikling af et landskab, der har ligger urørt siden 1800-tallet, spørger Andel i sin kampagne med youtube-videoer og helsides annoncer i dagbladene.

Billedet på dansk idyl har ikke ændret sig meget, siden de danske landskabsmalere lagde pensel mod lærred”, påstår Andel som undertekst til et Eckersberg-maleri af en stråtækt bondegård. Maleren C.W. Eckersberg døde i 1853, så det danske bondeland, der udgør 62 pct. af nationens samlede areal i dag, og som er synonym med landskabet, som det også fremgår af maleriet, har altså ikke ”ændret sig meget” i de forgangne 200 år.

Det er simpelthen den frækkeste påstand i mands minde.

Selv i landbrugets højborg på Axeltorv i hjertet af København krummer de tæerne over sådan en flovser, og det siger ikke så lidt. Gennem tiderne har landbrugets lobbyister præsteret et utal af kampagner med voldsomme forvridninger af fakta, men Andels misbrug af Eckersbergs landskabsidyl slår alle rekorder.

Her er tallene, som Andel påstår, det hele handler om. Fra Andels hjemmeside

En 1800-tals bonde ville næppe kunne genkende det produktionslandskab, som hans nutidige producentkolleger agerer i. Den hastige strukturudvikling, som har præget landbruget igennem det sidste halve århundrede, har fuldstændigt ændret erhvervet og – tværtimod hvad Andel påstår – efterladt meget synlige aftryk i landskabet.

Sådan ser det idylliske landskab ud i dag. Foto: Greenpeace

Udviklingen har for det første reduceret antallet af bedrifter betydeligt. Omkring 1950 var der i Danmark ca. 192.000 landbrug, hvor langt de fleste (130.000) var mindre husmandsbrug, og de fleste havde et blandet husdyrhold. I 2023 er antallet faldet til 30.000 brug, men heraf er kun 7.500 heltidsvirksomheder, som samtidig er blevet stærkt specialiserede og industrialiserede. Udviklingen er blevet forceret af forskellige økonomiske kriser, en øget globalisering og tankeløs grådighed, selvom faldende priser konstant eroderer det økonomiske grundlag for en lang række bedrifter. Alene i de sidste 30 år er antallet af landbrug faldet med 60 pct. Læg dertil, at man i dag næppe vil kunne finde et eneste stråtækt produktionslandbrug.

Her er dokumentationen for den udemokratiske afvikling af ejerskabet til den danske muld. Kilde: Danmarks Statistik
Bestyrelsesformand Jens Stenbæk, Andel

Andel hævder selv, at ”Vores formål er at skabe værdi og være til gavn for vores andelshavere og kunder ved at drive virksomhed inden for energi, fibernet og dermed også beslægtede områder, og samtidig bidrage aktivt til den bæredygtige og digitale udvikling. Det er et formål, som motiverer og driver os hver eneste dag, og vi har et højt ambitionsniveau. I Andel kerer vi os om samfundet og fremtiden, og som andelsejet koncern er værdiskabelse for os ikke kun et spørgsmål om profit. Det handler også om samfundsansvar og om at nære og bidrage til fællesskabet til glæde og gavn for helheden.”

Er du kunde hos Andel, så send en mail til bestyrelsesformand Jens Stenbæk og forlang, at han og Andel dropper den usande kampagne – jo før, jo bedre! Her er hans mailadresse: kommunikation@andel.dk – skriv “att. Jens Stenbæk”.

Bannerbillede: Der er bare så idyllisk ude på landet med støj, møg og stank. Foto: Holger Øster Mortensen

Her kan du se Jens Stenbæks kampagne for flere vindmøller i det “idylliske” dansk landskab:

Visited 62 times, 21 visit(s) today

Kommentarer

  1. Anna Sørensen

    Og deres video indeholder billede af Sommerspiret på Møns Klint, som styrtede i havet ved et stort skred i 1988! Dvs stærkt forældet billede, uden det oplyses. Tværtimod vises billedet sammen med andre aktuelle billeder af dansk landskab.
    Og hvorfor i øvrigt vise et billede af Sommerspiret, hvis det er for at fortælle det nu er væk? Så jeg går ud fra det er en fejl og dermed tegn på manglende research og viden om det materiale man selv har brugt i videoen.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Din opfordring er sendt. Måske det forhenværende højt-besungne bestyrelsesmedlem Poul Arne også har en kommentar.

  3. kim houmøller

    Skift selskab! Et så løgnagtigt el-selskab skal ikke have mine begrænsede midler

  4. Ikke med i Andel, men har skrevet at jeg da slet ikke nu vil overveje at skifte til dem. Money talks – det er til at kaste op over 🤬

  5. Johs. Thomsen

    Tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre – på den anden side: Digteren sagde også, at forkundskaber ere nyttige.

  6. Claus Bager

    Stop den tåbelige, u-sande og platte kampagne for flere vindmøller
    Claus Bager Nielsen 11.57
    til kommunikation@andel.dk
    Andel Energi
    Att Bestyrelsesformand Jens Stenbæk
    Som kunde i Andel ønsker jeg at Andel hurtigst muligt stopper den tåbelige samt direkte usande og platte kampagne for flere vindmøller i det såkaldte “idylliske og urørte” danske landskab.

    Det danske landskab er hverken urørt eller idyllisk – men derimod ødelagt at gift, støj, stank og møj fra landbruget, hvilket gør Andels kampagne direkte tåbelig usand og plat, og en sådan kampagne ønsker jeg ikke som kunde i Andel.

    I øvrigt, opfatter jeg ikke Andel som et forbruger-venligt eller forbruger-orienteret selskab – men et unødigt bureaukratisk og tungt fungerende selskab som kunde og mere som en profitmaksimerende penge – geschæft, der forgylder aktionærer og energihandlere og samtidig nægter at tilbagebetale exorbitante overskud til brugerne – ikke særlig meget “andel” over den forretningsmodel og fremgangsmåde.

    På forhånd Tak for svar

    Claus Bager Nielsen
    Norgesgade 60, 4.th.
    DK 2300 København S
    Mob. +45 21 79 31 79
    Mail. claus.bager@gmail.com

  7. Henrik Jensen

    Som jeg forstår deres budskab er det vel at vores billede på dansk idyl ikke har ændret sig siden guldalderen. Det er vel som sådan rigtig nok at de fleste danskere gerne vil bevare den smukke og uberørte natur. Deres pointe er vel at det ikke kan lade sig gøre hvis vi fortsætter med at bruge fossile brændstoffer. Deres bud på klimaproblemtikken er vindmøller.
    Jeg ser personligt gerne at dette kombineres med A-kraft. Men det kan de ikke tilbyde da de danske politkere desværre ikke vil være med på det.

Skriv en kommentar