Sommerens ’friske’ jordbær kastes ind i kampen mod CO2-afgift

Man kan nedsætte sit indtag af sprøjtemidler med cirka en tredjedel ved at vælge danskproduceret frugt og grønt i stedet for tilsvarende udenlandsk, men jordbær er en markant undtagelse. De indeholder rester af sprøjtemidler, uanset om man vælger danske eller udenlandske

En gruppe landbrugslobbyister har købt sig spalteplads i landets aviser til en kampagne mod den anbefalede CO2-afgift, som beskyldes for at få den danske landbrugsproduktion til at rykke ud af landet. Som blikfang anvendes et billede af sommerens friske jordbær med fløde, som underforstået er i farezonen, hvis der skal betales CO2-afgift.

Imidlertid er kampagnen bygget op på en række fejlagtige påstande.

Med jordbær som eksempel påstås det i teksten, at danske fødevarer er blandt de bedste i verden, hvilket må betyde, at fødevarer fra udlandet er blandt de værre i verden. Når det gælder jordbær, er det ikke sandt. Danske konventionelt dyrkede jordbær er lige så fyldt med sprøjtegiftrester som udenlandske.

Jordbær er kilde til tre procent af de rester af sprøjtegifte, vi indtager med maden, og det placerer de røde delikatesser blandt de 9 værste fødevarer, som tilsammen står for over 60 % af sprøjtegiftene i din krop.

Jordbær er fyldt med sprøjtegift

DTU Fødevareinstituttet tager fire gange om året prøver af forskellige fødevarer, både danske og udenlandske, for at kontrollere for eventuelle rester af sprøjtemidler. Og deres tal fra 2020 viser, at 94 % af de konventionelt dyrkede danske jordbær indeholder rester af sprøjtemidler, hvor tallet er 97 % for de konventionelt dyrkede udenlandske jordbær.

I de fleste tilfælde har danske fødevarer dog et lavere niveau af sprøjtemiddelrester end udenlandske. Faktisk er en tommelfingerregel, at du kan nedsætte dit indtag af sprøjtemidler med cirka en tredjedel ved at vælge danskproduceret frugt og grønt i stedet for tilsvarende udenlandsk, hvor det er muligt. Men jordbær er altså en undtagelse, da de oftest indeholder sprøjtemiddelrester, uanset om du vælger danske eller udenlandske.

Denne tendens har været ret stabil siden DTU Fødevareinstituttet startede deres pesticidkontroller i 2008. (kilde: DTU Fødevareinstituttet). Så derfor er det dumt at anvende netop jordbær som blikfang i en ’spis dansk’-kampagne.

Vil du gerne helt undgå rester af sprøjtemidler i dine jordbær, så er økologiske jordbær – danske såvel som udenlandske – et sikkert valg. Fødevarestyrelsens kontroller har nemlig endnu ikke fundet rester af sprøjtemidler i økologiske jordbær, hverken de danske eller udenlandske.

Rykker til udlandet

Videre påstås det i annoncen, at vi risikerer at produktion af fødevarer – her altså jordbær – flytter til udlandet, hvis der indføres en CO2-afgift.

Det er der intet belæg for at hævde som et problem, da langt hovedparten af jordbær i de danske butikker allerede i dag stammer fra udlandet. Tværtimod har landbruget selv udfaset produktionen af frugt og bær længe før klimaudfordringen blev kendt.

Danmarks Statistik har vist, at arealet med frugt og bær er mere end halveret siden EF-tilslutningen i 1973, og den udvikling kan hverken skyldes forbrugerne eller klimabekymringen. Afviklingen af frugt- og bærproduktionen er i høj grad sket for at skaffe landbruget arealer til dyrkning af svinefoder i takt med udviklingen af den ekstremt store animalske produktion.

Så er der påstanden om, at man i udlandet passer dårligere på miljø og klima. Her behøver man vist blot at erindre om de døde fjorde i Danmark, hvor kun 5 ud 109 vandområder er i god, økologisk tilstand. Vi har haltet bagefter i årtier, og netop landbrugslobbyisterne bærer en stor del af skylden for denne fod slæbende slendrian, der gør Danmark til et af de ringeste EU-lande, hvad angår netop miljø og klima.

Jordbær er værst for børn

Annonceteksten rundes af med en tvetydig opfordring: ”Husk at passe på de danske fødevarer”.

Faktisk kan den sætning opfattes både som en bøn om beskyttelse, men også som en advarsel mod netop jordbær. Hvad angår den sidste betydning, er der seriøse grunde til at undgå konventionelle jordbær, danske såvel som udenlandske, hvis man vil undgå et pift af sprøjtegifte.

Særligt børn og ufødte børn kan være ekstra følsomme over for kemiske stoffer, og netop af den årsag råder professor i miljømedicin Philippe Grandjean gravide til at spise økologisk mad og servere økologisk mad til små børn. Han er blandt andet forfatter til bogen ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. En af konklusionerne i bogen er, at sprøjtegifte kan skade udviklingen af børns hjerner.

Hvem er bagmændene?

Annoncen er underskrevet ”De danske landmænd”. Der tages munden da vistnok rigeligt fuld. De økologiske landmænd har næppe underskrevet endsige bidraget til kampagnen, og dem er der trods alt 3960 bedrifter af, der dyrker 303.563 hektar eller 11,4 procent af landbrugsjorden i Danmark.

Påfaldende er det også, at hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer ikke deltager. De har trods alt 22.000 medlemmer, der udgør størstedelen af de danske landmænd.

Det viser sig at være en mindre fraktion af landbrug, der har indrykket annoncen, men de skjuler sig bag internetadressen www.landbruget.nu. Der er tale om en trio, der består af Bæredygtigt Landbrug, Danske Svineproducenter og Danske Mælkeproducenter.

Blandt dem er der vist ikke en eneste jordbæravler.

Bannerbillede: Langt de fleste jordbær produceres i EU i Spanien, men de sprøjtes næppe mere end de danske. Foto fra en Coop-butik