Efter 40 års fravær er ynglende polarlomvier, rider og alke vendt tilbage til Salleq-klippen i sommeren 2022. Det opmuntrende syn afkræfter påstanden om at udryddet ikke behøver at betyde for altid i det jagtglade Grønland
Ynglebestanden af polarlomvier i Syd- og Vestgrønland har været faldende i mange årtier, og nogle kolonier er endda forsvundet. Imellem disse var en af de største kolonier, Salleq i Uummannaq Fjord, som var anslået til en halv million fugle i ca. 1920 og 150.000 fugle i 1949. Disse tal er højst sandsynligt overvurderinger, men der er ingen tvivl om, at kolonien var blandt de største i Vestgrønland, men alligevel uddøde den.
Det skriver biolog og seniorforsker David Boertmann i en kommende udgave af tidsskriftet Seabird.
Kolonien faldt drastisk i størrelse indtil 1975, hvor der kun blev talt 4.500 fugle. I 1984 var der kun 150 tilstedeværende individer, og alle blev observeret på vandet under klippen. I 1987 blev der observeret 50 fugle på klippen uden tegn på yngle, og stedet var fuldstændig øde i 1990.
Den samme skæbne blev registreret for rider og alke. Førstnævnte faldt fra omkring 10.000 par i 1949 til 800 reder i 1975 og til nul i 1994. Alkene faldt fra et fåtal par i 1949 og 1975 til nul i 1994. Der er dog ingen bestandsændringer registreret for mallemukken, som yngler i stort antal på klippen.
Nedgangen og udryddelsen af Salleqs polarlomvier i årtierne efter den Anden Verdenskrig var primært forårsaget af overdreven jagt i foråret. Redaktør Jørgen Fleischer har beskrevet i sin avis i 1994, hvordan det i 1930’erne var almindeligt om foråret, når havisen stadig dækkede vandet at slå lejr under Salleq-klippen og skyde hundredvis af polarlomvier på en dag. Dette skete hvert forår, og folk rejste langvejs fra for at deltage i denne jagt. Det høje jagttryk afspejlede sig i en højere genmeldingsrate for ringmærkede fugle fra Salleq i sammenligning med kolonier i andre dele af Vestgrønland. Naturligvis kunne kolonien ikke overleve et sådant jagttryk gennem flere årtier og forsvandt til sidst. En anden faktor, der påvirkede polarlomviens kolonier i Vestgrønland, var bifangst ved det omfattende offshore-fiskeri med drivende garn efter atlantisk laks, som toppede omkring 1970 og stoppede i 1976.
Det var derfor opmuntrende, da en lokal skipper, Paaluk Kreutzmann, i sommeren 2022, rapporterede observationer af polarlomvier på vandet under havfuglefjeldet ved Salleq. Denne observation blev bekræftet den 10. august 2022 under de regionale miljøbaseline undersøgelser udført med båd i området. Voksne polarlomvier (ca. 30) og mindst to store unger blev observeret på fem afsatser i et afsondret af Salleq-klippen, omgivet af mindst 1.000 Kittiwake-reder. Omkring 15 alke blev også set flyve rundt om båden. Ikke alene havde polarlomvier genetableret en yngleplads på denne klippe efter 40 år, men rider og alke var også vendt tilbage.
