ENERGI – Europa står i en historisk energikrise med frygt for nedlukning af russisk gas. Men samtidig er opsætningen af nye danske landvindmøller gået fuldstændig i stå.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Sidste år solgte Vestas og Siemens Gamesa tilsammen tre vindmøller til opstilling i Danmark. I 2023 og 2024 venter branchen ikke, at der bliver stillet en eneste mølle op i det danske landskab, skriver avisen.

Absurd sitation

– Det er en absurd situation. Vi taler om hurtigst muligt at blive energiuafhængige, vi har en klimakrise, og vi har elpriser, som eksploderer. Den bedst mulige løsning på alle de problemer er at bygge en masse vedvarende energi, og alligevel står vi i en situation, hvor vi ikke bygger noget som helst, siger Morten Dyrholm, der er direktør for marketing og bæredygtighed i Vestas, ifølge Ritzau.

Både regeringens støttepartier og oppositionen mener, at det er dybt problematisk i en situation, hvor Danmark hurtigst muligt skal blive fri af russisk gas. Et flertal ønsker at regeringen skal udskyde indførelsen af nye tariffer, der er blevet en stopklods for udbygningen af vindmøller og solcelleparker.

Visited 17 times, 4 visit(s) today

One Comment

  1. Carsten Troelsgaard

    Måske afspejler det ønsket om maksimal udbytte.
    Mindre møller er til at leve med og burde være lettere at finde tilladelse til.

Skriv en kommentar