Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?

Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.

Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.

Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.

Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.

Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.

Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.

Troels Lund Poulsen har ansvaret

Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.

Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.

En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert.

På uforklarlig vis havde listens forfattere fået kåret Skagens Gren, Gravlev-dalen med Lindenborg Å og Rebild Bakker, Randbøl Hede, Fanø Syd, Møns Klint, Lyngby-Flade Sø og Kærgård Plantage til danske nationalparker. Den eneste af de 5 eksisterende nationalparker, der var med på listen, er Mols Bjerge.

Denne nationalpark var til gengæld medtaget to gange som henholdsvis Nationalpark Mols Bjerge Nord og Nationalpark Mols Bjerge Syd.

Af andre grelle fejl kan fremhæves, at Skallingen nord for Esbjerg kaldes videnskabeligt reservat uden offentlig adgang, til trods for et årligt besøg af mindst 300.000 turister.

Ganske besynderligt er det også, at en canadisk poppel på havnen i Ærøskøbing, modertræerne til de to æblesorter ingridmarie og filippa på Fyn og et gammelt æbletræ med en mistelten i St. Elmue ved Faxe er medtaget på listen, hvor de klassificeres som ”habitat/species management area.” Den canadiske poppel på havnen i Ærøskøbing blev fældet i 2000, og også æbletræet i St. Elmue er fældet, da det var gået ud. Kommunen har efterfølgende plantet et nyt æbletræ med en podet mistelten fra en planteskole.

Se flere eksempler på fejl her.

Den kontroversielle miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) oplyste Folketinget om den fejlbefængte liste så sent som i november 2017. I dag er han ude af politik.

Minister talte usandt

Talfuskeriet har stået på i årevis og er så omfattende, at det næppe kan bortforklares som tilfældige fejl eller uheld. I dag er Miljøstyrelsen ikke i stand til at oplyse, hvem der har haft ansvaret for udarbejdelsen af listen, men henviser til, at arbejdet er udført af ”skiftende studentermedhjælpere.”

Trods klare advarsler anvendte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen de urigtige tal senest i november 2017 i en skriftlig besvarelse på et spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Da ministre ikke må tale usandt over for Folketinget, gjorde det sagen ganske alvorlig, da de mange fejl i listen blev afsløret i februar 2018.

Alligevel har Miljøstyrelsen valgt at genbruge listen nok en gang.

Sidst i maj 2018 fremsendte styrelsen atter den fejlbefængte liste til EU. I ledsagebrevet hed det blot, at ”In Denmark there has been a public interest for the data contributed to the CDDA. Therefore we would very much like to be able to draw attention to the fact that our data is currently under revision, and will be updated for next year’s delivery.”

I selve listen har styrelsen indsat denne neutrale ansvarsfraskrivelse for de fremsendte data: “The reported data from Denmark is currently (2018) under revision as regards the IUCN categorization of the areas protected according to the Danish Nature Conservation Act, chapter 6. The revised data will be included in 2019.”

Her er et uddrag af den fejlbefængte liste, der nu skal rettes på rekordtid. Den rosa gruppe rummer angiveligt seks lukkede reservater uden menneskelig aktivitet og kun adgang for videnskabsfolk, mens den gule gruppe rummer ni IUCN-nationalparker, til trods for at der kun findes fem i Danmark. I øvrigt lever ingen af de fem op til IUCN-definitionerne på, hvad der kan kaldes en nationalpark.

Omfattende projekt

Det fremgår af udkastet til kontrakt, at den virksomhed, der vinder udbuddet, kommer på en krævende opgave. Kvalitetssikringen af de ca. 1900 fredningskendelser forventes gennemført på 51 arbejdsdage, hvilket forudsætter, at der i gennemsnit behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag.

Det hjælper dog, at projektet forudsættes gennemført som en desktop-opgave, altså uden gennemførelse af feltbesigtigelser i de pågældende fredede områder. Til gengæld kan det svække troværdigheden, at man ikke sikrer, at de fredede objekter eller lokaliteter findes i virkeligheden og i en tilstand, som beskrevet i fredningskendelsen.

Af andre grelle fejl i listen kan fremhæves, at Skallingen nord for Esbjerg kaldes videnskabeligt reservat uden offentlig adgang, til trods for et årligt besøg af mindst 300.000 turister. Der ligger også sommerhuse (billedet) inde midt i det naturfredede område.

Arbejdet skal resultere i et regneark, hvor det for hver enkelt af fredningerne angives, om fredningen lever op til IUCNs definition af beskyttede områder, og hvis den gør, hvilken IUCN management kategori fredningen opfylder kriterierne for indpasning i. Desuden skal der skrives en kort begrundelse herfor samt angivelse af, hvilket datagrundlag, der særligt har dannet grundlaget for bedømmelsen.

Så skal der leveres en beskrivelse/dokumentation for anvendte metoder, dokumentation for udført kvalitetssikring af leverancen, samt beskrivelse af de evt. anvendte uddybende fortolkninger af IUCNs definition af beskyttede naturområder og IUCN-kategorierne. Det skal fremgå, hvori fortolkningerne består, herunder om der er inddraget rådgivning fra IUCN.

Desuden skal der redegøres for, hvorledes den nye liste afviger fra den tidligere kategorisering af fredningerne i IUCN kategorierne.

Disse tre opgaver skal være løst og afleveret senest den 27. august 2018.

Privat ansvar for regeringens indberetning

Derefter skal der leveres data til indberetning af fredningerne med IUCN kategorier til EU. Det skal ske i skikkelse af et regneark og relevante GIS-polygoner, så data uden yderligere tilretning kan indrapporteres. Det betyder, at en privat virksomhed betros ansvaret for den danske regeringens fremtidige indberetninger til EU og FN.

Denne del af opgaven skal afleveres senest den 1. november 2018.

Overskrides leveringsfristerne skal der betales økonomiske dagbøder for hver dag, forsinkelsen fortsætter.

Det er en betingelse, at opgaven skal løses af medarbejdere med kompetencer på akademikerniveau indenfor biologi/biodiversitet/geologi samt lovgivningsmæssig forståelse af fredningers rolle i arealreguleringssystemet samt betydningen af økosystemtjenester og kulturhistoriske værdier.  Leverandøren skal endvidere bemande opgaven med personer med kendskab til GIS.

Miljøstyrelsen får hals og håndsret over medarbejderne. Ifølge kontrakten kan styrelsen kræve, at virksomheden udskifter en medarbejder, som man finder uegnet. Virksomheden indestår også for, at ingen af de til projektet allokerede medarbejdere er inhabile eller har interessekonflikter i forhold til at skulle udføre arbejde for styrelsen.

Regeringen fortsætter i mindst et år mere med at anvende den fejlbefængte liste i indberetninger til EU. Sidst i maj 2018 fremsendte man nok en gang listen til EU, blot med denne intetsigende ansvarsfraskrivelse (gul markering).

Hemmelighedskræmmeri

Fra Miljøstyrelsen deltager den fagmedarbejder, som i en årrække har haft ansvaret for den fejlbefængte liste, i projektet. Derimod oplyses det ikke, hvilke tre institutioner eller virksomheder der har fået opfordringen til at byde på opgaven.

Miljøstyrelsen forsvarer dette hemmelighedskræmmeri med ”væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.”

Begrundelsen lyder, at såfremt ”de enkelte tilbudsgivere på nuværende tidspunkt bliver bekendt med de øvrige tilbudsgiveres identitet, kan dette påvirke de afgivne tilbud. I den forbindelse er der tillige et væsentligt fortrolighedshensyn til parterne i processen.”

Det fremgår af kontraktudkastet, at den danske nationale IUCN-komite vil være tilknyttet projektet som rådgiver, men blot med i alt 20 timers honorering. En kilde, der insisterer på anonymitet, har hævdet, at selve projektet er skræddersyet til denne komite. Den vurdering er næppe korrekt, da komiteen i så fald ville havne i alvorlige habilitetsproblemer, hvis man indgik et sådant samarbejde med styrelsen.

Komiteen består af repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke, Verdens Skove, WWF-Danmark og Københavns Zoologiske Have.

På Aarhus Universitet oplyser direktør Hanne Bach i en mail, at DCE ikke er blandt de indbudte. Heller ikke Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet er blevet opfordret til at byde på opgaven. Hos Danmarks Naturfredningsforening oplyser fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch i en mail, at DN heller ikke er blandt de indbudte.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.