Universitetslektor og bestyrelsesformand, Jens Borum, har skrevet dette tankevækkende indlæg, der i redigeret form har været bragt i Jyllands-Posten, 27. oktober 2015.
Ville du købe aktier i en virksomhed, der svækker indsatsen for reduktion af virksomhedens klimaeffekter, reducerer indsatsen overfor miljøet, skærer i midlerne til medarbejdernes kompetenceudvikling og reducerer forsknings- og udviklingsindsatsen? Næppe. Det lugter fælt af en virksomhed i problemer, hvor ambitiøse planer og visioner viger for kortsigtet overlevelse.
Hvis vi betragter Danmark som en virksomhed, så er det netop, hvad den siddende regering planlægger: besparelser på klimaindsats, natur- og miljøbeskyttelse, uddannelse og forskning.
Indsatsen overfor de truende klimaforandringer svækkes. Klimaindsatsen er ikke bare tvingende nødvendig for at sikre klodens ve og vel. Den har også vist sig særdeles lukrativ for en række danske industrivirksomheder. Se bare på vindmølleindustrien.
Det er dyrt at være i front, men det har været særdeles profitabelt for Danmark. Staten har derfor støttet udviklingen, men regeringen ønsker at spare og risikerer at sætte det danske forspring over styr.
Øget gødskning, nedlæggelse af randzoner og sprøjtning af beskyttede naturområder er en tilbagerulning af mange års miljøindsats iværksat af en såkaldt miljø- og fødevareminister. Det er forventeligt, at en minister, der er datter af en landmand, har stærke landbrugsinteresser og ønsker at styrke landbruget, men det er ubehageligt, at ministeren lader det ske på bekostning at sit andet ressortområde, miljøet.
Miljøindsatsen bliver derudover (bevidst?) svækket af opdeling og udflytning af de styrelser, der skal tage vare på miljøet. Incitamenter og interesser virker og her til fordel for landbruget på ublu bekostning af miljøet.
Alle er enige om, at Danmark er et råstoffattigt land, der i fremtiden skal leve af veluddannede faglærte, dygtige forskere og en stærk teknologisk udvikling af nye produkter. Hvordan harmonerer regeringens nedskæringer på uddannelse og forskning med den viden? Svaret er, at det gør de heller ikke. Men forslaget om nedskæringerne fremlægges alligevel, fordi finansministeren som en visionsløs bogholder tromler formentlig velmenende, men svage uddannelses- og forskningsministre. Og de er måske netop udpeget på baggrund af de ’kvalifikationer’.
Jeg var ikke begejstret for den tidligere regering og dens blodfattige ambitioner. Jeg tænkte, at det umuligt kunne blive værre med en ny regering. Men jeg tog grueligt fejl. Jeg ser en regering, der sidder ved kaffebordet i parcelhushaven omgivet af høje hække. Vi skal have en god alderdom (naturligvis) og hjælp til at få behandlet vores liggesår og hoftebrud (naturligvis), men udsynet til fremtiden hæmmes af hækken, og interessen for andre, herunder ikke mindst kommende generationer, drukner i ønsket om at behage den velnærede generation af midaldrende, som jeg selv tilhører.
Hvor er regeringens og dens støttepartiers visioner for fremtiden? Glem Liberal Alliance og dets enøjede fokus på skat. Men ønsker de konservative virkelig at miste den sidste rest af troværdighed ved at støtte de visionsløse nedskæringer? Har Dansk Folkeparti, som tidligere har leveret fornuftige betragtninger om behovet for fri forskning, pludselig mistet troen? Danmark er ikke en god investerings-case med den nuværende ledelse, og jeg kan kun håbe på en ny snarest muligt.
I mellemtiden kan jeg sidde i mit Hellerup-hus og blive endnu mere velbjerget med nedsættelse af topskatten, så jeg kan arbejde noget mindre. Jeg må prøve at fortrænge, at det sker på bekostning af klima, miljø og kommende generationer. Måske kan jeg håbe på, at de unge løfter blikket fra mobiltelefonen, opdager forsøget på generationstyveri og for en gangs skyld sætter sig til modværge.
