”Rekordstort” beløb til bedre dyrevelfærd er småpenge i forhold til regeringens tilskud til dårlig dyrevelfærd

Nu vil regeringen investere millioner af kroner i bedre dyrevelfærd – men ikke for produktionsdyr. De må fortsat sejle i deres egen sø…

Organisationer og foreninger, der arbejder med dyrevelfærd, kan igen i år søge om tilskud til at forbedre tilværelsen for landets firbenede og fjerklædte indbyggere. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat over 14 mio. kroner til bedre dyrevelfærd.

Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse den 3. september 2018.

Miljø- og fødevareminister Jakob Elemann-Jensen stiller gerne op til fotografering sammen med en plasticgris, men hans “rekordstore” dyrevelfærdspulje gælder ikke de 30 mio. danske svin, der produceres årligt. Foto: Greenpeace.

Ellemann-Jensen fremhæver, at der er tale om et ”rekordstort” beløb, men i virkeligheden er der tale om et lillebitte plaster på den elendige dyrevelfærd, der dominerer i de danske svinefabrikker. Da der produceres 30 mio. svin årligt, er der er tale om 48 øre pr. svin.

Imidlertid er sammenligningen irrelevant, fremgår det af sidste linje i ministerens pressemeddelelse. Der står: ”der gives ikke støtte til produktionsdyr.”

Regeringen investerer 20 gange mere i elendig dyrevelfærd

Ellemann-Jensen nævner ikke, at alene i 2017 forærede regeringen knap 300 mio. kroner til 139 af landets største svinefabrikanter, så de kunne udvide deres produktion med 1,5 mio. slagtesvin årligt. Gavepakken rummede ingen krav om bedre dyrevelfærd i de nye fabrikshaller.

Det var daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der valgte at forgylde 139 svinebaroner med tilsammen 297 mio. kroner i direkte tilskud til udvidelser eller nybyggeri af svinefabrikker landet over. Pengene havde ministeren hentet fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond, der har som formål at finansiere udvikling i landdistrikterne.

Blandt de heldige befandt sig millionærer, landbrugspolitikere, miljøkriminelle og lokalt forhadte svineproducenter.

Flere og flere lokalsamfund protesterer mod de store svinefabrikker. Billedet er fra demonstrationen foran Christiansborg 30. august 2018.

Vennerne forgyldes

Den absolutte topscorer på listen over Lunde Larsens lykkelige modtagere af svinestøtten var ejerne af Bregentved Gods på Midtsjælland. Det er en af landets største landbrugsvirksomheder med 3465 hektar under plov, og et af landets største skovdistrikter med 3.094 hektar fordelt på 30 skove.

Godsets nuværende ejere er kammerherre, hofjægermester greve Christian G. P. Moltke og greve Frederik C. A. Moltke, og de to velhavere modtog tilsagn om i alt 28 mio. støttekroner til fire nye svinefabrikker.

Den tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, er blandt de udvalgte.

Højt på gavelisten stod også den kontroversielle Venstre-politiker og initiativtager til det såkaldte Månegrisprojekt i Thy, Niels Jørgen Pedersen. Også han scorede de maksimale 7 mio. tilskudskroner til et nybyggeri. Niels Jørgen Pedersen er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer og samtidig erklæret Venstre-mand.

Langt fremme i tilskudskøen stod et par af de toneangivende organisationsfolk i dansk landbrug. Den daværende formand for De danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, fik en bankoverførsel på 6,2 mio. kr. til en ny svinefabrik, mens ejeren af selskabet Krogsgaard Bacon Aps i Ringkøbing modtog 3,5 mio. kr. til modernisering af et eksisterende anlæg. Ejeren af dette og tre andre svineanpartsselskaber er svineproducent Asger Krogsgaard, der er næstformand i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

En mere farverig skikkelse er svineproducent Benny Ravn Bonde i Haderslev, der modtog 896.640 kr. til modernisering af en svinestald. Benny Ravn Bonde er politisk berygtet som medlem af Haderslev Kommunalbestyrelse for Liberal Alliance (tidligere De konservative), hvor han trods posten som viceborgmester og formand for Plan- og Miljøudvalget er blevet politianmeldt og dømt gentagne gange i miljøsager.

Flere milliontilskud blev også givet til udvidelser af fabriksanlæg, der tidligere er blevet mødt med en storm af naboklager. Det gælder f.eks. 1.674.620 kr. til Risbækgård Aps på Møn, der er ejet af svineproducent Bjerke Jensen. Østmøn Naturforening har gentagne gange klage over manglende miljøtilladelse, overtrædelser af påbud og en række andre forhold omkring Risbækgård.

Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

 

Nødlidende kæledyr skal hjælpes

Så glem alt om bedre dyrevelfærd for produktionsdyrene  fabrikshallerne hos svineproducenterne. Det er landets dyreorganisationer og dyreforeninger, som regeringen og Dansk Folkeparti fedter for med en ”rekordstor” pulje på 14,1 mio. kroner til arbejdet med at sikre bedre dyrevelfærd i 2018.

Pengene skal især gå til arbejdet med dyr, der har akut brug for hjælp, og erfaringen viser, at der er stor interesse for at hjælpe nødlidende dyr. Derfor glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig over, at der i år er afsat ekstra penge i dyrevelfærdspuljen.

– Vi ved fra tidligere år, at der er mange organisationer, der søger om penge fra puljen. Derfor er jeg naturligvis også meget tilfreds med, at vi i år er klar med et større beløb end tidligere år til det vigtige arbejde med at sikre ordentlig dyrevelfærd, siger Jakob Elleman-Jensen.

Karina Due, DF.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, er også glad for det ”rekordstore” beløb til bedre dyrevelfærd.

– Det er vigtigt for mig, at vi både hjælper de dyr, der har akut behov for hjælp, men også, at vi forebygger misrøgt og skader. Med årets rekordstore pulje til bedre dyrevelfærd sikrer vi begge dele, siger Karina Due.

Ministeriets fakta om den ”rekordstore” gavepakke til bedre velfærd for dyr i Danmark

(men altså ikke produktionsdyr som grise, høns og kvæg)

•                         Der er afsat 14,1 millioner kroner til dyrevelfærdspuljen, hvoraf tre millioner kroner stammer fra indtægter fra Landbrugslotteriet, mens 1,4 millioner kroner er et ekstra beløb fra Landbrugsfonden. De resterende penge er afsat på finansloven for 2018.

•                         12,69 millioner kroner går til dyreorganisationernes arbejde, mens der er sat 1,41 millioner kroner af til støtte til udviklingsprojekter og forebyggelse.

•                         Der gives ikke støtte til produktionsdyr.

Selvom dyrevelfærd er et betændt emne i den danske svineindustri, så er de såkaldte “produktionsdyr” ikke omfattet af regeringens og Dansk Folkeparties omsorg for dyrevelfærd. Halebid er en af de plager, som svinefabrikkerne fremprovokterer.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.