Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

Her er stuehuset på Bregentved Gods, hvis to millionærejere netop har scoret den helt store gevinst i Lunde Larsens svinestøtte-cirkus.

Miljø- og fødevarepolitiker Esben Lunde Larsen (V) vil hellere bruge en kvart milliard kroner på flere svin end nogle millioner på naturbevarelse.

I al stilhed har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) foræret knap 300 mio. kr. til nogle af landets rigeste svinebaroner. Samtidig fortsætter udsultningen af naturbevarelsen med minimale budgetbeløb over de kommende fire år.

Lunde Larsen har valgt at forgylde 139 svinebaroner med tilsammen 297 mio. kroner i direkte tilskud til udvidelser eller nybyggeri af svinefabrikker landet over. Pengene har ministeren hentet fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond, der har som formål at finansiere udvikling i landdistrikterne. Blandt de heldige finder man millionærer, landbrugspolitikere, miljøkriminelle og lokalt forhadte svineproducenter.

Derimod er investeringerne i naturbevarelsen skruet ned til et absolut minimum i de kommende fire år, hvor der afsættes 18, 17, 17, og 17 mio. kr. til hele landet.

Her er naturen i Lunde Larsens forslag til finanslov for 2018.

Stenrige godsejere scorer tilskuddet

Den absolutte topscorer på listen over Lunde Larsens lykkelige modtagere af svinestøtten er ejerne af Bregentved Gods på Midtsjælland. Det er en af landets største landbrugsvirksomheder med 3465 hektar under plov, og et af landets største skovdistrikter med 3.094 hektar fordelt på 30 skove.

Godsets nuværende ejere er kammerherre, hofjægermester greve Christian G. P. Moltke og greve Frederik C. A. Moltke, og de to velhavere har modtaget tilsagn om i alt 28 mio. støttekroner til fire nye svinefabrikker. Da fabrikkerne opføres som selvstændige anpartsselskaber, kan de to grever oppebære fire gange det maksimale tilskud på 7 mio. kr. til hvert byggeri. Som ejere af landets største landbrug modtager de to grever i forvejen 6 mio. kr. årligt i landbrugsstøtte.

Venstre-kandidaten Niels Jørgen Pedersen.

Månegris-projektets far er også med

Højt på gavelisten står også den kontroversielle Venstre-politiker og initiativtager til det såkaldte Månegrisprojekt i Thy, Niels Jørgen Pedersen. Også han har scoret de maksimale 7 mio. tilskudskroner til et nybyggeri. Niels Jørgen Pedersen var ganske kortvarigt formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer i 2011-12, men forlod posten på grund af en dårlig arm. Ved det kommende valg i november er han borgmesterkandidat for Venstre i Thisted Kommune.

Langt fremme i tilskudskøen finder man et par af de toneangivende organisationsfolk i dansk landbrug. Selveste formanden for De danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, får en bankoverførsel på 6,2 mio. kr. til en ny svinefabrik, mens ejeren af selskabet Krogsgaard Bacon Aps i Ringkøbing modtager 3,5 mio. kr. til modernisering af et eksisterende anlæg. Ejeren af dette og tre andre svineanpartsselskaber er svineproducent Asger Krogsgaard, der samtidig er næstformand i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Formanden for De danske Svineproducenter Henrik Mortensen får også 6,2 mio. kr. i bistandshjælp til modernisering af hans svinefabrik.

En mere farverig skikkelse er svineproducent Benny Ravn Bonde i Haderslev, der modtager 896.640 kr. til modernisering af en svinestald. Benny Ravn Bonde er politisk berygtet som medlem af Haderslev Kommunalbestyrelse for Liberal Alliance (tidligere De konservative), hvor han trods posten som viceborgmester og formand for Plan- og Miljøudvalget er blevet politianmeldt og dømt gentagne gange i miljøsager.

Flere milliontilskud er også givet til udvidelser af fabriksanlæg, der tidligere er blevet mødt med en storm af naboklager. Det gælder f.eks. 1.674.620 kr. til Risbækgård Aps på Møn, der er ejet af svineproducent Bjerke Jensen. Østmøn Naturforening har gentagne gange klage over manglende miljøtilladelse, overtrædelser af påbud og en række andre forhold omkring Risbækgård.

Ejeren af Krigsagergård ved Gilleleje står til en gavepakke på 1.672.400 kr. til modernisering og udvidelse af svineproduktionen, til trods for massive klager over en tidligere udvidelse med øget naturbelastning i form af gylleforurening, lugtgener, m.m. Selve ejendommen og nærområdet rummer særligt beskyttede naturområder, både paragraf 3 og Natura 2000 områder, der er følsomme overfor kvælstofforurening.

CVR-finten forgylder de kreative grever

Det samlede, offentlige tilskud under denne ordning kan udgøre maksimalt 20 % af udgifterne til en ny svinefabrik eller modernisering af en eksisterende. De samlede, tilskudsberettigede udgifter kan dog højest udgøre 35 mio. kr., hvilket betyder, at det maksimale tilskud er 7 mio. kr. for hvert CPR nr. eller hver CVR-registrerede, primær jordbrugsbedrift.

Denne sidste regel er smart udnyttet af f.eks. topscoreren Bregentved Gods, der har oprettet fire selvstændige selskaber Eskildstrup Aps, Langesnage Aps, Sofiendal Aps og Turebylille Aps, der så hver har kvalificeret sig til 7 mio. kr. i tilskud. Tilsammen hæver Bregentved Gods altså 28 mio. kr. eller knap 10 procent af den samlede støtte fra Esben Lunde Larsen, til trods for ejerne er de samme til alle fire fabrikker.

Den stærkt kontroversielle lokalpolitiker Benny Ravn Bonde har scoret knap 900.000 kr. til en ny stald.

Ingen garanti for øget beskæftigelse

Formålet med de 297 mio. kr. i tilskud til de 139 udvalgte er at øge produktionen af slagtesvin til de danske slagterier, der i en årrække har mistet betydelige mængder råvarer, fordi danske producenter sender deres svin til slagtning i udlandet. En prognose fra Landbrug & Fødevarer, L&F, indikerede i september 2016, at der ville blive slagtet 930.000 færre grise på de danske slagterier end året før. Størstedelen af faldet ligger i årets sidste måneder, og nedgangen så ud til at fortsætte i første halvår 2017, hvor antallet af svineslagtninger ventedes at falde med yderligere 700.000.

Lunde Larsens tilskudsordning vil angiveligt skabe 397.462 stipladser i de nye eller renoverede stalde, hvilket svarer til en øget årsproduktion på omkring 1,5 mio. slagtesvin, men der er ingen garanti for, at disse svin vil blive tilført de danske slagterier. Producenterne er fri til at eksportere de levende dyr til slagtning i udlandet, hvis de kan tjene mere på det, sådan som udviklingen har formet sig de seneste mange år. Reelt vil den danske støtteordning skabe øget beskæftigelse for slagteriarbejdere, men formentlig især i Tyskland. Trods den generøse millionstøtte er der ingen planer om at pålægge modtagerne leveringspligt til danske slagterier.

Spekulation i støttetilsagn

Erik Larsen, L&F.

For at dæmme op for spekulanters handel med disse milliontilsagn har Landbrugsstyrelsen netop ændret reglerne for overdragelse af tilsagn på tre projektstøtteordninger, herunder tilskud til svinefabrikker.

Tidligere har det været muligt for landmænd at søge tilskud proforma for derefter at profitere på salg af “ubrugte tilsagn” til aktive landbrugere, uafhængigt af bedriften. Dermed har der været mulighed for, at spekulanter kunne tjene penge på at sælge tilsagnene videre.

– Det har aldrig været meningen, at tilsagn skulle blive en handelsvare. Der skal være lige adgang og en fair prioritering af ansøgningerne, og derfor er vi tilfredse med, at styrelsen får præciseret vilkårene for overdragelse af tilsagn, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, i en pressemeddelelse 9. oktober 2017.

Dog fremgår det klart af et svar fra ministeriet, at de 139 heldige støttemodtagere ikke er omfattet af de nye regler. De træder først i kraft i sommeren 2018, hvor der efter planerne skal uddeles nye støttemillioner.

Se hvem de 139 heldige støttemodtagere er.

Svineproduktionen 2009-2017

Årstal Slagtning i alt Eksport, svin/søer Eksport, smågrise Total
2009 19.288.591 1.250.173 7.043.720 27.582.484
2010 20.243.996 896.191 7.515.047 28.655.234
2011 20.925.925 500.395 8.039.111 29.465.431
2012 19.435.955 453.582 9.241.176 29.130.713
2013 19.074.305 424.007 9.706.533 29.204.845
2014 18.822.443 399.798 10.879.332 30.101.573
2015* 18.989.735 338.772 11.975.049 31.303.556
2016 18.292.569 276.341 13.234.012 31.802.922**
2017 (prognose) 17.700.000 276.000 13.705.000 31.681.000

* Bemærk at der i 2015 var en ekstra slagteuge (uge 53). Det betyder, at såvel slagtninger som produktion i 2015 blev lidt større end ved normalt år med 52 uger.

**foreløbigt tal

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.