Biodiversitet. Det er en selvfølge, at urørt skov og græsningsskove er godt for dyrene. Men ingen kan dokumentere, at det er nødvendigt at udlægge et areal svarende til Bornholm.
af Jens Kristian Poulsen, m.fl.
Weekendavisen | 12.04.2013
Lyt lige til videnskaben, skriver Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen og Rasmus Ejrnæs i Weekendavisens kronik den 5. april om skovenes truede dyre-og planteliv.
Vi bestiller ikke andet! Men desværre får vi ikke svar på det, vi har brug for at vide. At sommerfugle ka’ li’ blomster, og nedbryderne ( svampe, laver og insekter) ka’ li’ mere dødt ved i skoven, er vel ikke så vanskeligt at forstå. Det behøver vi ikke naturvidenskabsmænd til at forklare os.
Vi har brug for at vide, hvad der er nødvendigt for at sikre den biologiske mangfoldighed ude i vore dejlige skove; hvor store arealer der skal tages ud af normal drift. Det har konsekvenser for vores forsyning med træ og træprodukter, mulighederne for at reducere drivhuseffekten ved at erstatte kul og olie med biobrændsel og for beskæftigelsen i skov-og træindustri.
Selvfølgelig skal vi have noget urørt skov og gamle driftsformer med blandt andet græsningsskove og -enge, hvor sommerfuglene kan boltre sig. Ikke mindst fordi vi ka’ li’ lidt variation ude i skoven, men også fordi forskerne har brug for at kunne dokumentere, om de truede dyr og planter får det bedre eller ej. Vi har allerede fået udlagt cirka 7.500 hektar som urørt skov og cirka 9.300 hektar skov med gamle driftsformer.
Det må være rigeligt, så længe vi ikke ved, om det virker.
Og vi ved desværre ikke, om det virker. Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen og Rasmus Ejrnæs henviser til De Økonomiske Råds rapport om Økonomi og Miljø fra sidste år. Her stod der at læse, at »reelt findes der ikke megen konkret forskningsbaseret information om, hvor godt specifikke tiltag i naturen virker i forhold til de enkelte arter.« Alligevel anbefalede de, at skovarealer, der tilsammen er på størrelse med Bornholm, bliver henlagt som urørt skov! Denne nedslående erkendelse af vores mangelfulde viden er netop blevet bekræftet i en ny evalueringsrapport fra Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Universitetets aktuelle evaluering har ikke kunnet vise at tiltagene – udlæg af urørt skov og brug af gamle driftsformer – har haft den ønskede effekt for de truede arter. Tværtom skriver de hensynsløst ærligt at »De sidste 20 års biodiversitetsindsats i de danske skove er gennemført uden en forudgående kortlægning af biodiversitet og uden en basismonitorering med henblik på senere at kunne belyse, om de faktisk gennemførte tiltag har haft den ønskede effekt på denne.« Og derfor er »en direkte effektvurdering i forhold til udvikling i biodiversiteten ikke mulig.« Nødvendigheden af urørt skov og gamle driftsformer af hensyn til det truede dyre-og planteliv er derfor stadig spekulativ. Udfordringen er uændret at dokumentere de nødvendige indgreb i skovdriften. Herunder tage højde for alle de gamle træer og dødt ved, der allerede er derude.
Måske kan langt de fleste hensyn til skovens dyr og planter varetages i det almindelige, flersidede skovbrug, som der har stået i skovloven siden 1989. I de sidste fire-fem hundrede år har vi kun haft nogle få og meget små arealer med urørt skov. Videnskaben kan stadig ikke dokumentere, at bare én eneste art er afhængig af urørt skov.
Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at urørt skov og gamle driftsformer vil glæde både skovgæster og dyr og planter, men der er altså nogle, der har mistet proportionssansen.
De knap 17.000 hektar, vi allerede har udlagt, må række, indtil vi får nogle bedre svar fra den videnskab, vi meget gerne lytter til.
Forfatterne er:
Jens Kristian Poulsen, direktør, Stiftelsen Sorø Akademi
Esben Møller Madsen, skovrider, Skåneskogen AB
Per Hilbert, seniorkonsulent, De Danske Skovdyrkerforeninger
Bo Holst-Jørgensen, tidligere skovrider på Ulborg Statsskovdistrikt
Anders Erik Billeschou, konsulent, tidligere vicedirektør i Skov-& Naturstyrelsen
Læs biologernes svar på denne replik i morgen.
