Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører.

Lars Bredahl.

– Attraktive hønsegårde har hele tiden været en del af økologireglerne og praksis ude hos de økologiske landmænd. Træer, urter og buske findes i alle øko-hønsegårde, og vi har arbejdet for, at det fortsat skulle være en rummelig vurdering af hønsegårdene fra kontrollens side, i forhold til om den enkelte bedrift og landmand levede op til reglernes hensigt. I stedet indfører man nu nidkære ”centimeterregler”, som en naturlig konsekvens af at bekendtgørelsen også byder på mindre arealkrav til hønsegårdene, siger Lars Bredahl, formand for Æg & Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere.

Dyrene har hele tiden skullet have adgang til mindst fire kvadratmeter hønsegård per dyr, men derudover skulle der afsættes areal til at lave et foldskifte, så vegetationen kunne få fred til at vokse op og for at lette smittetrykket på udearealerne. Med den nye bekendtgørelse bortfalder kravet om tomgangsperiode i praksis, sådan at hønsegårdene kan være i permanent brug.

– Landbrug & Fødevarer har arbejdet på at kunne få en permanent brug af hønsegården, så der ikke skal afsættes lige så meget jord til hønsegårde, og resultater ser vi nu. Økolandmænd og kontrollører skal til at rende rundt med målebånd og lommeregner for at se, om der er procentvis nok træer, buske og urter, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

– Det undrer os, at ministeriet vil udfordre EU’s økologiregler og underimplementere arealkrav i hønsegårde. Vi har ikke behov for flere tommestoksregler, og vi får ikke bedre forhold for dyrene med de nye regler, tilføjer hun.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.