Danmarks miljø går i sort. Det skriver avisen Politiken i en ledende artikel på forsiden, 7. april 2014.
Det er ikke tilfældigt, at den aftale, som halverer arealet for de omdiskuterede randzoner, hedder ’Vækstplan for Fødevarer’.
Aftalens ambition er først og fremmest, at landbruget skal tjene flere penge. At det sker på bekostning af miljøet, er uambitiøst og kortsigtet.
Med aftalen har den nye miljøminister Kirsten Brosbøl meldt klart ud. I stedet for at beskytte miljøet har hun givet efter for det stærke pres fra landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer.
Ideen med de randzoner, der blev vedtaget ved lov i 2009, er, at man skal friholde op til 10 meter på hver side af alle vandløb.
På den måde kan man undgå, at kvælstof og pesticider løber direkte ned til fisk og smådyr, men nok så vigtigt sikrer man naturlige miljøer med mulighed for bedre biodiversitet.
Alternativet er et mere tørt og ensartet landskab, som til gengæld er nemmere at udnytte til storproduktion af eksempelvis majs eller svin.
Randzoner ved ethvert vandhul skaber forhold, som er vanskelige at drive landbrug på, lyder kritikken. Kortlægningen har desuden vist sig at være unøjagtig, og for den enkelte landmand kan en rigid lovgivning være et reelt problem. Derfor er det ikke nødvendigvis uklogt at se på, om randzoner kan løses anderledes. Men hvordan?
Problemet nu er, at man lader landbruget forurene uden at have andre brugbare løsninger for miljøet.
Læs hele lederen her.
