Vi vil spise mindre svinekød, fordi forbruget er udfordret af bæredygtighed og sundhedsproblemer, så det forventes at falde frem mod 2035. De intensive produktionssystemer vil sandsynligvis blive udsat for yderligere samfundskritik, og EU’s eksport af svinekød – som er tredoblet efter år 2000 – forventes også at falde frem mod 2035 på grund af fortsat opsving i svinekødsproduktionen i de asiatiske lande. Afviklingen af svinekødsproduktionen åbner for en ny og anderledes bæredygtig udvikling i europæisk landbrug
Denne årlige Outlook-rapport fra EU Kommissionen er udarbejdet som en analyse af de vigtigste drivkræfter, der forventes at påvirke EU-landbrugets fremtid til 2035. Disse drivkræfter omfatter klimaændringer, forbrugernes efterspørgsel og den fortsatte strukturudvikling i landbruget.
Rapporten overvejer, hvordan disse drivkræfter kan formodes at ville påvirke EU-landbruget i det mest sandsynlige fremtidige makroøkonomiske miljø, og forudsat at de nuværende politiske rammer forbliver uændret.
Væksten i landbrugets produktivitet er udfordret af pres fra klimaændringer og kamp om vigtige naturressourcer som vand og jord. Presset vil bremse væksten i udbytter og kan føre til et skifte i de agroklimatiske zoner mod nord, hvilket påvirker metoderne for afgrødedyrkning. På den anden side vil stigende bedriftsstørrelser favorisere vækst i produktiviteten. Denne tendens vil dog sandsynligvis udvikle sig i et langsommere tempo end i de seneste år.
Ud fra de forventede tendenser vil EU fortsat være en nettoeksportør af landbrugsprodukter og dermed bidrage til global fødevaresikkerhed. Dette vil blive forstærket af konvergensen af produktivitetsniveauerne i medlemsstater, der bliver medlem af EU efter 2004 sammenlignet med andre, selvom der vil optræde et hul i udviklingen.
Forbrugernes bekymringer om virkningerne af deres kost forventes at bidrage til lavere kødforbrug (især af oksekød og svinekød). Samtidig forventes forbruget af mejeriprodukter at stabilisere sig i takt med ændrede vaner (f.eks. lavere forbrug af drikkemælk) og udvides på grund af nye forbrug af mejeriprodukter (f.eks. øget brug af mejeriingredienser). På den anden side kan forbruget af visse planteproteiner vokse (f.eks. bælgfrugter), mens andre (f.eks. vegetabilske olier) kan tænkes at registrere nogen tilbagegang i takt med, at forbrugerne vælger alternativer.
De forventede tendenser bekræfter også, at den fælles landbrugspolitik fortsat er afgørende som støtte til landmænd for at omstille til mere bæredygtige produktionssystemer og for at blive mere robuste og mere konkurrencedygtige og samtidig opfylde deres funktioner som producenter af fødevarer og forvaltere af naturressourcer og dyrkningsjorden. Ved at gøre dette bidrager landmændene til fødevaresikkerheden for både EU og verden mere bredt. Ud over den fælles landbrugspolitik er det regelbaserede handelssystem og innovation (herunder digitalisering, automatisering, dyreavl og planteavl) andre faktorer, der med succes vil kunne hjælpe EU’s landmænd med at tilpasse sig nye markedsforhold og udviklingen i samfundet og imødekomme forbrugerne krav.
Selvom det politiske miljø anses for stabilt i denne Outlook-rapport, udgør de makroøkonomiske forhold en kilde til usikkerhed. EU-landene står også over for politiske udfordringer i forbindelse med den offentlige finansiering af udgifter på grund af rentestigningerne fra centralbankerne i kampen mod inflationsstigningen i 2021 og 2022. I denne sammenhæng er der i basisscenariet antaget en gennemsnitlig årlig global økonomisk vækstrate på 2,5 pct. frem til 2035; at EU vil vende tilbage til 2 pct. gennemsnitlig årlig inflation efter 2024; en valutakurs på USD 1,09 til euroen indtil 2025 og USD 1,12 frem mod 2035; Brent-oliepriser på 102 USD pr. tønde i 2035; og en langsommere global befolkningstilvækst på 0,8 pct. om året.
Her kommer prognoserne for de enkelte sektorer og produktgrupper:
Arealet af EU’s landbrugs- og skovjord forventes at forblive uændret mellem nu og 2035, men der vil ske relative ændringer i andelen af forskellige anvendelser. Klima og vejrrelaterede udfordringer fører til en mere ustabil konkurrenceevne på de globale markeder, og tilskynder ikke til opdyrkning af ny agerjord. Indenfor afgrødevalg forventes arealanvendelsen at skifte fra korn til sojabønner og bælgfrugter. Det skyldes forventninger om lavere efterspørgsel på korn til foder og politiske incitamenter til at støtte en forøgelse af dyrkningen af planteproteiner. Arealet af landbrugsjord afgivet til permanente afgrøder vil sandsynligvis forblive uændret med nye og mere effektive plantager, der erstatter ældre. Permanente græsarealer og foderarealer vil kun falde marginalt på grund af en forventet ekstensivering af animalsk produktion. Mere jord vil blive udlagt til at ligge brak på grund af strengere lovkrav om mere natur.
Udbytterne af korn og oliefrø forventes at forblive stabile trods klimaændringer og begrænsninger på tilgængelighed og prisbillighed for visse landbrugsinput (f.eks. sprøjtemidler), og takket være positive udviklinger, der kan igangsættes inden for kort tid, såsom præcisionslandbrug, større sædskifte og forbedret jordsundhed. Denne udvikling kunne også understøttes yderligere af teknologiske forbedringer, hvis virkninger vil blive synlige på længere sigt. Kornproduktionen forventes fortsat at være domineret af hvede og majs. Produktion af bælgfrugter og soja bønner vil også stige i EU, støttet af EU’s politik for favorisering af proteinafgrøder, sædskifte og øget behov for planteproteiner. Denne fremgang vil sandsynligvis føre til en samlet reduktion af importen af oliefrø og proteinafgrøder.
Efterspørgslen på dyrefoder i EU forventes at falde over de kommende år på grund af reduktioner i EU’s produktion af svinekød, oksekød og også en tilbagegang i malkekvægsbrug. Et fald i afgrødebaseret foder forventes også på grund af et skifte mod mere græsbaserede (ekstensive) produktionssystemer, og mod mere effektive foderomsætningsforhold (som sandsynligvis vil blive forbedret via genetik og bedre målrettede fodringssystemer).
Niveauet for oliefrø forventes at forblive stabilt, men brugen af vegetabilske olier kan falde på grund af en reduktion i efterspørgsel på biobrændstoffer, med et forventet yderligere skifte væk fra palmeolie, til gavn for rapsolien.
Produktionen af sukkerroer forventes langsomt at falde, hvilket fører til lavere sukkerproduktion i EU. EU’s sukkerforbrug er også forventet at falde mellem nu og 2035 på grund af, at forbrugere skifter til livsstil med et lavere sukkerindhold, især ved at reducere det høje sukkerindhold i fødevarer. Selvom EU fortsat vil være nettoimportør af sukker, vil afhængigheden af importen sandsynligvis faldende.
Efterspørgslen på biobrændstoffer i EU forventes også at falde i takt med udfasningen af fossile brændstoffer til vejtransport, og fordi anvendelsen af afgrødebaserede råvarer til at producere biobrændstoffer er begrænset af et produktionsloft sat i 2020, og fordi brugen af avancerede biobrændstoffer forventes at vokse.
På trods af betydelige udfordringer leverede EU’s mejerisektor en bemærkelsesværdig præstation i de seneste år. EU’s mælkeproduktivitet vurderes at fortsætte med at stige i de kommende år, dog i en langsommere takt end tidligere, og med høj kvalitet og bæredygtige standarder, der skaber mere værdi i sektoren. EU’s og nationale miljøpolitikker, der allerede er på plads, vil lede til et fald i størrelsen af malkekvægsbestanden, så EU’s mælkeproduktion kan falde en smule frem mod 2035. På trods af dette forventes produktionen af nogle mejeriprodukter stadig at vokse (f.eks. ost, valle, skummetmælkspulver) omend i et langsommere tempo end tidligere. Produktionen af smør vil sandsynligvis forblive stabil. Disse udviklinger understøttes af både positiv indenlandsk og global efterspørgsel.
Derimod vil der ske et yderligere fald i produktionen af drikkemælk og sødmælkspulver. EU’s per capita forbrug af mejeriprodukter forventes at forblive stabil, men livsstils ændringer og sundhedskrav kan øge efterspørgslen på berigede, funktionelle mejeriprodukter og ernæring (f.eks. til ældre, sportsmænd/kvinder, gravide). Produktporteføljen i EU’s eksport af mejeriprodukter skal også tilpasse sig den ændrede efterspørgsel fra handelspartnere, der favoriserer mejeriprodukter med større merværdi. EU’s råmælkspriser forventes at komme til at ligge et godt stykke over præ-2022 niveau inden 2035.
EU-borgernes forbrug af oksekød vil fortsat være udfordret af høje priser, forbrugernes sundhed og bæredygtighed. Dette kombineret med lav rentabilitet og skærpet miljø- og klimaregulering forventes at føre til yderligere produktionsnedgang frem mod 2035. Koblede indkomststøtte- og økoordninger under det nye CAP vil sammen med en relativt god prisudsigt hjælpe til at bremse denne tendens, men vil ikke vende den. Gennemsnitlig slagtevægt vil fortsætte sin let opadgående tendens takket være bedre foder- og besætningsstyring, og en større andel af kødkvæg i den produktive bestand. Faldende EU-produktion kan bidrage til at holde oksekødspriserne på et højere niveau end tidligere. Selvom EU’s eksport af oksekød vil vokse langsomt mellem nu og 2035, forventes EU’s eksport af levende kvæg at falde gradvist på grund af øget konkurrence og eksisterende bekymringer over langdistancetransport.
Forbruget af svinekød er udfordret af bæredygtighed og også sundhedsproblemer og forventes derfor at falde mellem nu og 2035. Intensive svinekødsproduktionssystemer vil sandsynligvis blive udsat for yderligere samfundskritik. Afrikansk svinepest antages at forblive i EU, men uden større eller ukontrolleret prognose for udbrud. EU’s eksport af svinekød – som steg i tidligere årtier – forventes at falde mellem nu og 2035 på grund af et opsving i svinekødsproduktionen i de asiatiske lande. Importen vil sandsynligvis forblive lav men stabil. Svinekødspriserne kunne blive højere end tidligere på grund af øgede omkostninger og reduceret EU-selvforsyning.
Blandt kødprodukter vil fjerkræ fortsat nyde godt af et relativt sundere image, fravær af religiøse begrænsninger og en billigere pris. Sammen med yderligere eksportmuligheder vil dette presse fjerkræproduktionen opad mellem nu og 2035, dog med en lavere årlig vækstrate end set i det seneste årti. På grund af miljølovgivningen er udvidelser muligvis kun mulige i visse EU-regioner. I fremtiden forventes forekomsten af fugleinfluenza at strække sig over hele året i stedet for at være en sæsonbestemt begivenhed. Det vil udfordre sektoren, især de fritgående produktionssystemer. EU’s eksport af fjerkræ vil genvinde momentum på trods af de fortsat lavere priser i forhold til verdensmarkedets priser.
Et fald i EU’s produktion af fåre- og gedekød forventes at fortsætte efter et fald i bestanden af får og geder. Disse fald forventes på trods af koblet indkomststøtte og gunstige priser, selvom disse priser sandsynligvis vil stige langsommere, hvilket var tilfældet i det sidste årti. EU’s forbrug pr. indbygger vil forblive relativt stabilt på grund af vedvarende forbrugsmønstre relateret til migration og kulturelle traditioner.
Hvad angår specialiserede (permanente) afgrøder, forventes det afgivne jordareal til dyrkning af oliven for olie at forblive stabil, men klimaændringer vil føre til svingende udbytter og oliekvalitet. Disse negative virkninger kunne reduceres ved både at indføre mere resistente sorter og ændringer i produktionssystemerne (mod mere intensive), sammen med forskning og innovation i at reducere de negative virkninger. Divergerende forbrugstendenser vil dominere i hele EU med faldende forbrugsmønstre i de vigtigste producerende lande på grund af højere priser, mens forbruget forventes at blive ved med at stige i andre EU-lande på grund af den voksende popularitet af Middelhavskost. Også kampagner for sundhedsbevidsthed vil fremme fordelene ved olivenolie frem for andre fedtstoffer. Mens væksten i EU i forbruget af rester fra produktionen af olivenolie forventes at forblive relativ stabil, vil eksportens andel af EU-produktionen vokse.
Forbruget af vin forventes at fortsætte med at falde i 2035. Desuden forventes en reduceret tilgængelighed af sprøjtegifte, yderligere restriktioner på kunstvanding i nogle EU-lande og ustabilitet på grund af klimaændringer at kunne reducere både arealet og udbyttet af vinmarker, hvilket vil føre til store udsving og i gennemsnit lavere produktionsmængder. Selvom der stadig er usikkerhed, kan EU-vin eksporten formodes at vokse i de kommende år, omend på et meget lavere niveau end i de seneste år, mens niveauet for vinimport til EU er fortsat lavt og forventes at falde yderligere.
Produktion af æbler, ferskner, nektariner og tomater vil også stå over for udfordringer i form af ekstreme vejrbegivenheder, stigende energiomkostninger, begrænsninger i brugen af pesticider og skadedyrsudbrud. På grund af disse faktorer vil EU’s æblesektor kunne miste konkurrenceevne og reducere det høstede areal. Samtidig kan EU’s forbrug pr. indbygger af æbler stige på grund af forbrugernes præferencer for at spise mere frugt. EU-produktionen af ferskner og nektariner forventes at falde mellem nu og 2035, da forbruget også er faldende på grund af en højere konkurrence fra anden frugt. Energiomkostningerne er en yderligere begrænsende faktor for udvikling af frisk tomatproduktion i nogle EU-lande som Holland. Dog kan nye investeringer i Spanien og Portugal føre til højere tomatudbytter og større arealer med tomatdyrkning. Handelens ydeevne til begge formål (til frisk forbrug og til bearbejdning) kunne fortsætte som nu, hvor EU er en stærk nettoimportør af friske tomater og en nettoeksportør af forarbejdede produkter, især af højværdiprodukter som flåede tomater og som tomatsaucer. Samtidig fortsætter små sorter til frisk forbrug med at være mere efterspurgte, hvilket reducerer den samlede forbrugsmængder.
En opadgående tendens i landbrugets samlede produktionsværdi vil fortsætte mellem nu og 2035. Efter at være faldet fra de på nuværende tidspunkt høje niveauer kan priserne på input fortsætte med at vokse om end i et langsommere tempo, i overensstemmelse med tidligere tendenser. Dette ville blive afbødet af en vedtagelse af omkostningseffektive metoder og yderligere produktivitets gevinster, dog lavere end tidligere observeret. Baseret på forskellen mellem produktionsværdi og ændringer i omkostninger forventes indkomstmarginalerne at vokse i nominelle termer. I reelle termer vil deres udvikling afhænge af inflationsudviklingen, og graden af EU’s konkurrenceevne sammenlignet med globale markeder hvilket kan påvirke prisudviklingen yderligere.
På trods af begrænsninger kan der være nogle yderligere produktivitetsgevinster at opnå gennem mekanisering og automatisering, men disse – sammen med sektorens lave attraktivitet og variationen i overskuddet – forventes alt sammen at få arbejdskraften i landbruget til at blive ved med at falde.
De to scenarier
Udover analysen af ’EU-landbrugets fremtid til 2035’ indeholder denne rapport også scenarieanalyser af to forskellige “hvad nu hvis” fremtidssituationer:
et scenarie om virkningen af klimaændringer på verdens landbrugsudbytte, handel og råvarepriser; og et andet scenarie om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en bredere anvendelse af dyrkningsmetoder, der fremmer kulstoflagring (sekvestrering) og reduktion af drivhusgasser fra dyrkningsjorden, nemlig brugen af vinter- og dækafgrøder, skånsom jordbearbejdning og restaurering af lavbundsarealer med tørvejord.
Resultater fra den første scenarieanalyse afslører, at klimaændringerne kan begunstige en udvidelse af det høstede areal med majs, ris, sojabønner og hvede på bekostning af andre afgrøder (forudsat det nuværende landbrugsområde vil forblive stabilt uden yderligere arealudvidelser på grund af global opvarmning).
Udbyttets størrelse vil dog påvirkes negativt, og dermed vil en arealudvidelse ikke være tilstrækkelig til at opveje faldet i produktionen, hvilket fører til højere pris på disse varer. På grund af ringere og dyrere tilgængelighed af foder, vil svinekød- og fjerkræproduktionen falde. På den anden side vil græssende husdyr kunne have gavn af ændringerne.
Resultaterne af den anden scenarieanalyse viser, at restaurering af lavbundsjorder med tørvearealer kan bidrage effektivt til at reducere emissioner af drivhusgasser, N-overskud og NH3-emissioner, mens forbedret praksis i jordbehandlingen kan bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jorderosion og emissioner af drivhusgasser og NH3. Imidlertid er den langsigtede omkostningseffektivitet ved en ændret jordforvaltningspraksis med henblik på drivhusgasreduktion ikke garanteret ud i al fremtid, fordi dyrkningsjordens kapacitet som kulstofdræn er begrænset i tid. Scenarieanalysen udviser moderat negative effekter på landbrugets indkomst, der hovedsageligt skyldes højere omkostninger forbundet med disse ændrede metoder.
