En 5,5 meter jolle, ”Lasse”, blev der købt fiskevoter til for 123 mill. kr. Billeder af jollen (som var en anden end denne her) var  afbilledet i flere medier. Den lå med bunden i vejret i haven. Foto: Colin Watts/Unsplash

68 mill. kr. i bøde og konfiskation af 206 mill. kr. Det kræver anklagemyndigheden af storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen for fusk med fiskekvoterne. Samtidig kræver de ham fradømt retten til at fiske i danske farvande. Hans rådgivere, en revisor og en advokat, kræves fradømt retten til at drive deres erhverv og bøder på hver 5-6 mill. kr.

Alle nægter sig skyldige

Det er konklusionen af anklagemyndighedens procedure i den langstrakte sag – indtil nu har den varet 40 retsdage – mod kvotekongen ved retten i Holstebro. I næste uge er der forsvarernes tur til at komme med deres modkrav: Det er frifindelse af alle tiltalte stråmænd/kvinder. De  nægter sig alle skyldige.

Jolle på 5,5 meter med fiskevoter for 123 mill. kr.

En af dem er Henning Kjeldsens kone.  En anden hans stedsøn.  I starten var søgelyset rettet specielt mod Kjeldsens kone.  Ifølge flere medier havde Birthe Kjeldsen nemlig købt en 5,5 meter jolle, ”Lasse”, som hun så købte fiskevoter til for 123 mill. kr. Billeder af jollen var  afbilledet i flere medier. Den lå med bunden i vejret i haven.

Henning Kjeldsen administrerede alle selskaberne

Det var, når Henning Kjeldsen havde opbrugt sin kvote til at fange fisk i danske farvande, at han oprettede nye selskaber, som kunne købe nye kvoter. Her indsatte han så familie og venner som stråmands-direktører. Alle selskaber blev administreret af Henning Kjeldsen.

Notater med navne på kommende stråmænd

Under efterforskningen fandt politiet bl.a. håndskrevne noter og mails på en af rådgivernes kontor. Her foreslog rådgiveren navne på personer, der kunne bruges som stråmænd. Anklagemyndigheden kræver alle tiltalte idømt bøder på fra 650.000kr. og mere.

Henning Kjeldsen var deres arbejdsgiver

I retten har Henning Kjeldsen forklaret, at han blot lånte penge til familiemedlemmer og venner, så de kunne komme i gang med fiskeriet. Flere af stråmændene har dog fortalt i retten, at Henning Kjeldsen var deres arbejdsgiver. De mange fiskekvoter svarer til 10 procent af alle fisk, der landes i Danmark. Henning Kjeldsen er Danmarks rigeste fisker. Han menes god for mindst 1,5 milliarder kr.

Sagen fortsætter tirsdag den 9. fredag den 12. og måske torsdag den 19. november i retten i Holstebro med som nævnt forsvarernes procedure. Hvornår der derefter afsiges dom vides ikke.

Bannerfoto: Konstantin Evdokimov/Unsplash

Kommentarer

  1. Peter Munk

    Gud forbyde at Venstre og/eller Lars Løkke nogensinde igen kan få bestemmende indflydelse på regulering af det danske fuskeri /fiskeri.

  2. Den siddende regering bør bruge sagen mod Henning Kjeldsen til et opgør med det nuværende kvotesystem.

    Det bør være sådan, at det er staten som ejer kvoterne, og at erhvervsfiskerne på auktioner kan købe retten til at udnytte en eller flere kvoter i et – to eller tre år.

    Og så skal der være et naturligt loft over, hvor mange kvoter en enkelt fiskeskipper kan erhverve.

Skriv en kommentar