Statsminister Mette Frederiksen har mistet jordforbindelsen til klimadebatten, hvilket blev afsløret under en partilederdebat i Folketinget, hvor Frederiksen belærte SF-formanden Pia Olsen Dyhr med disse ord: ”Jeg håber SF husker, at rigtig mange danskere er beskæftiget på grund af landbruget, og det i øvrigt er en vigtig del af Danmarks identitet, at vi kan brødføde os selv. Vi skal være ambitiøse på klimadagsordenen og dansk landbrugs bidrag til 70 pct.-målsætningen, men vi skal gøre det på en sådan måde, hvor vi ikke giver landbruget en unødvendig belastning, hvad angår arbejdspladser, deres mulighed for at udvikle sig og fastholde produktionen i Danmark.” Belæringen røber en foruroligende uvidenhed om forholdene i agroindustrien og står desuden i skærende kontrast til en udtalelse fra Den Internationale Valutafond, IMF, der anbefaler en halvering af den danske husdyrbestand. Foto: FolketingetTV

Danskerne skærer drastisk ned på kødet, mens regeringen poster millioner af støttekroner i produktionen af mere kød og mælk. Det gør regeringens 70 pct. -reduktionsmål inden 2030 endnu mere utopisk

Fødevarestyrelsen har netop udsendt en forsinket julegave til 180 kvæg- og mælkeproducenter, der modtaget tilsagn om 250 mio. kr. i støtte til nye stalde, så de kan øge produktionen af okse- og kalvekød samt mælk.

Samtidig har regeringen offentliggjort nye kostråd, der anbefaler borgerne at skære kraftigt ned på røde bøffer.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at næsten en tredjedel af danskerne allerede har skåret ned på kødet i kosten.

EU-landene er oversvømmet af kalvekød i en sådan grad, at der må bruges millioner af Euro på markedsføring af det klimabelastende kødprodukt. Alligevel investerer regeringen 250 mio. kr. i nye kvægstalde. Foto: John Lambert/Unsplash

På EU-plan er det givet milliontilskud til en markedsføringskampagne for kalvekød for at slippe af med den voksende kødproduktion. Tilsvarende kampagner er også kørt for at afsætte overskudsproduktionen af svinekød.

Imidlertid bliver der fra internationalt hold skudt med skarpt mod den enorme danske kødproduktion, som Den Internationale Valutafond, IMF, nu anbefaler halveret.

Fra 85 til 250 mio. kr.

Oprindeligt var beløbsrammen for tilskuddene til nye stalde på 85 mio. kr., men interessen for at få fingre i støttemillionerne var så stor, at daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) tilbød at finde nogle flere penge, og det blev så til 250 mio. kr. Producenten kan få 20 pct. af det tilskudsberettigede beløb i tilskud pr. virksomhedsnummer og skal selv finansiere de resterende 80 pct. Hver virksomhed med eget CVR-nummer kan højst få fem mio. kr. i tilskud, men opretter producenten flere CVR-numre, kan man modtage flere støtteportioner, ligesom der også er mulighed for at få tilskud fra mere end et indsatsområde.

Indsatsområderne indeholder følgende projekter:

  1. Etablering af stalde til malkekvæg med tilhørende malkefaciliteter
  2. Etablering af stalde til malkekvæg
  3. Etablering af stalde til slagtekalve/og eller småkalve.

Se her hvem de heldige gavemodtagere er: Modernisering af kvægstalde 2020 – Tilsagn – Januar 2021

I november uddelte Fødevarestyrelsen også 250 mio. støttekroner til danske svinefabrikker trods den åbenlyse konflikt med klimaindsatsen. Læs mere her:

Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød

Kvægavler Christian Lund, der kvægformand hos Landbrug & Fødevarer, glæder sig over investeringslysten hos mælkeproducenterne.

“Det lyder rigtig godt, hvis der er flere penge, der kan skabe vækst og understøtte forbedringer på bedrifterne derude”, udtalte han til landbrugsavisen.dk, da gavepakken blev offentliggjort.

Produktionen af mælk i Danmark er øget dramatisk gennem de seneste årtier ved at presse stadig større mælkemængder ud af stadig færre køer. På 40 år er ydelsen fordoblet samtidig med at antallet af køer er halveret.

Klimamæssigt er mælk et af de værste produkter, ifølge Greenpeace. Produktionen af blot én liter økologisk mælk fra mejerigiganten Arla udleder lige så meget drivhusgas som afbrændingen af en halv liter diesel. Det gør mælk til en af verdens allermest klimabelastende fødevarer, skrev landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth i Berlingske i december 2020.

Vi spiser mindre kød

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at næsten en tredjedel af danskerne har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. Forbrugerne, som har reduceret deres kødforbrug, nævner hensynet til miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd som de vigtigste motiver for at reducere kødforbruget.

For nyligt offentliggjorde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nye officielle kostråd, som kan guide forbrugerne til en både sundere og mere klimavenlig kost. En af de væsentligste anbefalinger er at spise mindre kød, højst 350 gram om ugen. Det er dog væsentlig mere end den nødvendige reduktion, som den internationale The EAT-Lancet kommission anbefaler som højst 0-14 gram okse- eller lammekød om dagen, hvilket bliver til 98 gram om ugen (i dag spiser vi i Danmark 75 gram om dagen, hvilket bliver til 525 gram om ugen).

Landbruget skal gennemgå en revolution, hvis vi skal redde verden

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser ganske overraskende, at mange danskere allerede har skåret ned på kødet. Således siger 30 procent af forbrugerne, at de har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. For 12 procent er det sket inden for de seneste seks måneder, mens 18 procent har gjort det for mere end seks måneder siden.

Resultaterne kommer fra to online spørgeskemaundersøgelser med knap 3.000 forbrugere i alderen 18-70 år, og de er offentliggjort i DCA-rapporten ”Mindre kød i kosten? Motiver for kødreduktion samt brug af alternativer til kød hos personer, som har reduceret kødforbruget”. Arbejdet er udført af MAPP Centret på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Kødet er dog stadig en vigtig bestanddel på middagstallerken for mange af dem, som nu styrer lidt mere uden om de store bøffer. Blandt de personer, der har reduceret kødforbruget, spiser 38 procent nemlig stadig kød hver dag, og næsten halvdelen definerer sig selv som kødspisere.

Produktionen af blot én liter økologisk mælk fra mejerigiganten Arla udleder lige så meget drivhusgas som afbrændingen af en halv liter diesel. Det gør mælk til en af verdens allermest klimabelastende fødevarer, mener Greenpeace

Mange ser sig selv som fleksitarer

Forskerne ser i undersøgelsen en forskel på, hvordan forbrugerne selv opfatter deres kostprincip, og hvordan forskere og ernæringsfaglige ofte definerer kostprincipperne som for eksempel vegetar og fleksitar. Især fleksitarbegrebet er genstand for forskellige fortolkninger.

Mens fleksitarer i forskningsmæssig sammenhæng ofte bliver brugt om en person, hvis kost hovedsageligt er plantebaseret, opfatter mange forbrugere sig som fleksitarer, hvis de blot af og til har kødfrie dage. Det betyder, at 35 procent af de forbrugere, som har reduceret deres kødforbrug, opfatter sig selv som fleksitarer. Hvis man i stedet anvender en forskningsmæssig definition, findes der derimod ”kun” 16 procent fleksitarer blandt disse forbrugere.

Miljø- og klimahensyn vejer tungest

Det er især unge, kvinder og personer med videregående uddannelser, som skruer ned for kødforbruget. Forbrugerne, som har reduceret deres kødforbrug, nævner hensynet til miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd som de vigtigste motiver for at reducere kødforbruget. Således siger 70-75 procent, at de spiser mindre kød, fordi det er bedre for miljø og klima.

Væsentligt er det også, at familien spiller en vigtig rolle, når der skal skrues ned for kødforbruget. Børnene kan således spille en aktiv rolle i spørgsmålet om kødreduktion, men resultaterne peger også på, at børn kan medvirke til et hyppigere kødforbrug. Børn og unge er i disse år udsat for en nærgående kampagne for svinekød, som Landbrug & Fødevarer står bag, og det kan ikke afvises, at kampagnen saboterer omlægningen af kostvanerne til mindre kød i mange familier.

EU-tilskud skal lokke mere Tulip bacon i børn og de unge

En kost med reduceret kødforbrug giver ikke anledning til bekymring om opfyldelse af ernæringsbehovet blandt forbrugerne selv og størstedelen mener, at de får dækket deres ernæringsbehov. Dog er der lidt større usikkerhed om, hvorvidt ernæringsbehovet bliver dækket, når det gælder de forbrugere, som ifølge eget udsagn følger vegetariske eller pescetariske (det vil sige spiser fisk, mejeriprodukter og æg, men ikke kød og fjerkræ) kostprincipper.

Du kan høre videnskabelig assistent Julie Hesselberg fortælle mere om undersøgelsen på webinaret Forbrugernes interesse for sundere fødevarer.

IMF: Ned med husdyrbestanden til det halve

Den Internationale Valutafond, IMF, er kommet med en række anbefalinger til den danske regerings 70 pct.-målsætning for klimagasser inden 2030. Ifølge dagbladet Information anbefaler fonden blandt andet “at flankere Danmarks fremsynede reduktionsstrategi for energisektoren med en parallel strategi for landbrugssektoren, for eksempel med et mål om at halvere Danmarks store husdyrbestand i 2030”. Det skal sikre en bedre fordeling af byrderne mellem sektorer og beskytte naturressourcer og forbedre biodiversiteten.

Samtidig bør den danske stat overveje afgifter på kød og mejeriprodukter for at begrænse CO2-udledningen, mener IMF ifølge avisen. Den danske regering barsler formentlig med en ensartet CO2-afgift, der dog ikke var en del af den grønne skattereform, som blev præsenteret i december 2020.

Kommentarer

  1. Preben Kofod

    Jeg går i den tro at når der bygges nye moderne stalde så afvikler man de gamle og umoderne,men jeg får alligevel den mistanke at det hele er sat i værk for at øge vores i forvejen alt for store kødproduktion,jeg håber ikke at jeg har ret.

  2. Steen Ole Rasmussen

    81 % af nationens årlige bidrag af metan til jordens klima kommer fra landbrugets kødproduktion, og metan virker 84 gange mere effektivt som klimagas end CO2 pr kg tilført klimaet, hvis man ser på disse klimagassers effekt de første 20 år.
    https://ing.dk/artikel/kronik-vi-undervurderer-temperatur-klimaeffekter-metanudledninger-242877

    Sådanne detaljer er med til at sætte MF-regeringens prioriteringer på klimaområdet i forlegenhed, for de afslører, at statsministeren udelukkende sigter til at fremme et falsk billede på viljen til at gøre noget effektivt for klimaet.

    De meget voldsomme selvforstærkende klimamekanismer sætter sig igennem inden for de næste få årtier. Metan udgør med nationens nuværende praksis 36% af bidraget til den globale opvarmning, primært kommende fra en kødindustri på overførsel, båret af lånekapital og arbejdskraft fra udlandet.

    Listen over landbrugets utilsigtede og meget uheldige bivirkninger er lang. Vi taler om biodiversitet, vandmiljø til lands og til havs, livskvaliteten på landet for mennesker og andre levende væsner, multiresistente bakterier, forsvindende muldlag lig med relativt stigende grundvand og ikke mindst klimaproblemerne!

    Men MF er i lommen på finanssektoren, det kapitalintensive og uøkonomiske konventionelle landbrug. Sådan har det altid været med de store danske regeringsbærende partier.

  3. karen friis

    De nye kostråd anbefaler også en halvering af dagligt indtag af mælk fra 1/2 liter til højst 1/4 liter – det er grotesk med de mange milliarder til kød- og malkekvæg.

  4. karen friis

    Hovsa – det var “kun” 250 millioner

  5. Jan Stampe Nielsen

    Det er ret så skræmmende, at en statsminister som har adgang til alle styrelser og tal, i en partilederdebat kan svare så misvisende, grænsende til usandheder. Hvis hun ellers havde lyst til at sætte sig ind i tingene, kunne hun passende læse Fødevareministerens svar på hvad Dansk Landbrug er værd, antallet af beskæftigede m.m. . dette på baggrund af Zenia Stampes Spørgsmål nr. 380 (bragt her på sitet).
    Men, men…. når man ser hvem hun har udnævnt til såkaldt Miljøminister og såkaldt Klimaminister, kan jeg ane en sammenhæng i tingene. Og det er så håbløst at heller ikke hendes regering vil gøre noget som helst ud over at snakke, snakke og snakke – og det helst om noget andet.

Skriv en kommentar