Ifølge en forsideartikel i Landbrugsnyt, nr. 47, blæser landbruget på risikoen for øget forurening i fremtiden. Under titlen ”Lys for enden ad sprøjtesporet” refererede avisen det første af en række regionale møder i Landbrug & Fødevarer, hvor den private organisation fejrer udsigten til at kunne overgødske markerne i fremtiden. Samtidig droppede man påstanden om, at der vil kunne ske uden at forurene.
”Det er det mest positive, der er sket for vores område de sidste 20-25 år”, sagde gårdejer Torben Hansen, der er formand for afdelingen for planteproduktion i den private forening Landbrug & Fødevarer. Alle advarsler om øget vandforurening som resultat af overgødskning har Landbrug & Fødevarer og søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug hidtil afvist.
Især den rabiate forening Bæredygtigt Landbrug har hårdnakket påstået, at danske landmænd ikke forurener med gødningsudslip, da de udelukkende gødsker efter ”ligevægtsprincippet”. Det skulle betyde, at kun ”tilføres den mængde gødning til en plante, som den har behov for og kan optage, med forbehold for kvalitet og vedligeholdelse af jordens frugtbarhed, hverken mere eller mindre”.
Imidlertid advarede Landbrug & Fødevarers egen faglige afdeling på mødet om øget forureningsudslip i fremtiden. Advarslen blev fremsat af afdelingschef Jens Elbæk, fra det såkaldte rådgivningscenter SEGES.
”Vi er nødt til at være realistiske og erkende, at der på et tidspunkt kommer et overskud af kvælstof”, sagde Jens Elbæk. To aktuelle forsøgsserier, som SEGES står for, viser ifølge Elbæk ”en tendens til, at øget kvælstoftilførsel på sigt vil kunne aflæses i udledningen”. Men det så man ikke som det store problem, ifølge Elbæk, fordi ”først om ti år kender vi for alvor resultatet”.
I mødet deltog også områdedirektør Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer. Han advarede om, at Venstre-mindretalsregeringen kunne komme ”under pres”, når man vil ændre på tidligere regeringers ”overregulering” af kravet til gødskning. Nørring røbede dog gnske ufrivilligt, at også han er på det rene med øget forurening fra fremtidens landbrug, hvis gødskningen gives fri.
”Når man så vil rulle det tilbage, så kommer EU og siger, at vi ikke må skade miljøet, og at der derfor skal sættes kompenserende foranstaltninger i gang”, indrømmede Nørring.
På mødet blev det endvidere påstået, at ”undergødskningen” hidtil har kostet landbruget i gennemsnit 850 kr. pr. hektar. Multiplicerer man det tal med landbrugets 2,6 mio. hektar jord, står erhvervet til at indkassere er gevinst i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. – hvis ellers alle forudsætninger er realistiske og troværdige.
