Her er eksempler på pesticidafdrift til vejgrøfter og læhegn. Sprøjtningen er udført i stærk sidevind, selv store Druehyld er synlig ramt. Alm. Hyld er også ramt, men viser ikke synlige tegn, men giften er jo i træet da det højst sandsynligt er systemiske midler der er brugt. Billederne er taget den 10. juni i år omkring Karup J. Fotos: Peder Klausen

Redaktionen har for nylig efterlyst flere billeder af sprøjteskader omkring konventionelle landbrug, da meget tyder på, at sløset omgang med sprøjtegiftene er en udbredt praksis. Desværre ser det ud til, at sådan ser det generelle billede ud. Her bringer vi atter et lille udpluk af den triste dokumentation på dårligt landmandsskab.

En læser fra Midtjylland, Peder Klausen, skriver om sine seks billeder ovenfor:

”Her i Midtjylland er der intensiv kartoffel produktion, især industrikartofler. Selvfølgelig også spise og pulver, samt læggekartofler. Min bekymring er den store pesticidforbrug det medfører, i praksis behandles afgrøden vel en 12-15 gange med de forskellige pesticider der er til rådighed.

Forfrugten nedvisnes typisk med Roundup, ved lægning sprøjtes de med et middel der modvirker Rodfiltsvamp. Derefter en til to gange ukrudtsbekæmpelse. Så følger der en masse behandlinger med fungicider mod kartoffelskimmel. Som man så en til to gange iblander insekticider mod skadedyr der kan sprede virus i afgrøden.

Spise og læggekartofler skal så nedvisnes før høst når de har nået den ønskede størrelse. Så alt i alt, en afgrøde der bidrager til forurening af nærområder, dvs. flora og fauna. Om det regner eller blæser, syntes ligegyldigt, da sprøjtningen nærmest er sat i system.

Maskinerne har nået en størrelse og vægt, der kræver dræning og rydning af kulturlandskabet, så natur og biodiversitet er nærmest ikke-eksisterende. Der findes selvfølgelig mekaniske løsninger på ukrudt og vækststop, men de bruges næsten ikke da det er dækningsbidrag der tæller.

Tolbodvej, Stauning den 12. maj 2020. Foto: David Boertmann

For slet ikke at tale om den tunge langsomme trafik når de skal transporteres til fabrikken om efteråret, men det er en anden historie.”

En anden læser, David Boertmann, sender billeder af en nedvisnet grøftekant fra Vestjylland med disse ord:

”De kan også i Vestjylland ;-). Vedhæftede fotos er taget på Tolbodvej lige syd for nr. 6, lige sydvest for Stauning den 12. maj 2020.”

Også de østjyske agroproducenter har svært ved at holde sprøjtegiftene inde på egen matrikel. Holger Øster Mortensen skriver om billedet nedenfor:

”Ved ikke lige hvor langt dokumentationen for roundupskader skal gå tilbage, men her et 3-4 år gammelt foto, som viser 1) sprøjteskade på grøftekant 2) sprøjtning ind over kildepladsen til Gosmer-Halling vandværk. Kildepladsen ligger på Troldbjergvej 21, 8300 Odder. Lige dette tilfælde kan være interessant, fordi landboformand Jens Gammelgaard er kasserer i bemeldte vandværk (tidl. formand).”

Kildepladsen til Gosmer-Halling vandværk, Troldbjergvej 21, 8300 Odder. Foto: Holger Øster Mortensen

One Comment

  1. Karsen Winther

    Under de 6 øverste billeder står der “højest sandsynlig systemiske midler.”
    Der skulle nok have stået: `Vi ved ingen verdens ting´ eller også `vi gætter på´

Skriv en kommentar