Det konventionelle landbrug har indledt en charmeoffensiv, der skal få lokalbefolkningen til at acceptere sprøjtegiftene. Landmændene har ikke selv fundet på kampagnen. Ideen stammer fra kemikoncernen Bayer, der betaler frøene, så det kun er skiltet, landmanden skal bidrage økonomisk til.

Kemikoncernen Bayer har i samarbejde med 30 landmænd sået blomsterfrø i markernes hjørner og kanter for at gøre sig til over for lokalbefolkningen

Farvestrålende blomster fordelt på 30.000 kvadratmeter står i fuldt flor hos 30 landmænd. Bayer står bag projektet om at så blomsterstriber til gavn for bier og landbrugets omdømme. Det skriver landbrugsavisen. dk, 8. juli 2018.

»Her i foråret fik de tilsendt to kilo blomsterfrø, som de kunne så, hvor det passede dem i marken – man har tit et hjørne eller en stribe, hvor man ikke kan så noget«, siger Camilla Løjtved fra Bayer.

Blomsterne skal være med til at forbedre forholdet mellem landmænd og lokalbefolkningen.

»Nogle landmænd oplever, at når de kører ude på markerne og spreder gylle eller sprøjter, er der mange i lokalmiljøet, der ser rigtig dårligt på det – både fordi de ikke ved, hvad der foregår, og fordi de konsekvent tror, at det, landmændene gør, er dårligt«, siger hun.

Ikke alle blomsterstriber er lige vellykkede trods den gavmilde uddeling af gratis frø fra kemigiganten.

Positivt for landbruget
Ifølge kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er initiativer som blomsterstriber positive for landbruget.

»Det er en glimrende idé, fordi det er til gavn for almenvellet. Vi ved alle sammen, at bierne er truede, og at vi skal gøre noget for dem, fordi de er vigtige i det naturlige kredsløb. Hvis det kan kombineres med noget, hvor folk kan få glæde af det og komme ud og plukke nogle blomster, er det glimrende«, siger han til landbrugsavisen.dk.

Nøglen til at forbedre forholdet mellem landmænd og forbrugere er dialog og åbenhed, mener han. Blomsterstriberne kan være et værktøj hertil.

»Man viser, at landbruget ikke kun tænker på at få så meget ud af jorden som muligt, men at man stiller lidt jord til rådighed for at gavne det naturlige kredsløb og for at give folk en god oplevelse«, siger han.

Bayer afsluttede med succes købet af Monsanto den 7. juni 2018 efter at have opnået alle nødvendige godkendelser fra de regulerende myndigheder. Bayer er nu eneejer af Monsanto Company og har dermed skabt en gigantisk global kemikoncern, der alligevel er opmærksom på helt lokal konfliktoptrapning.
Skabelsen af kemigiganten Bayer-Monsanto blev mødt med omfattende protester i Bayer-koncernens hjemland, Tyskland, hvor koncernens ikke er speciel vellidt på grund af dens blakkede fortid. Foto: http://www.cbgnetwork.org/4.html
Visited 13 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.