Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.

Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.

Skal vi finde os i det?

Gunni Ærtebjerg Nielsen.

Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:

Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag

Af Gunni Ærtebjerg Nielsen

Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande

Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)

Læs hele artiklen.

Comments are closed.