Ny prognose: Behov for 60.000 ekstra øko-hektar

En fordobling af den økologiske grøntsagsproduktion og en seksdobling af produktionen af øko-frugt. Så meget skal der til, for at imødekomme den markant voksende efterspørgsel på økologiske varer, viser Økologisk Landsforenings nye prognose. Der er også brug for mere økologisk oksekød, brødkorn og foder. Foreningen har talt med både nye og gamle økologer og haft lommeregneren fremme.Det fremgår af en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening, 19. december 2016.

Danskernes køb af økologiske varer vokser så massivt, at der allerede i næste omlægningsrunde er behov for hele 60.000 nye økologiske hektar for at følge med efterspørgslen. Det viser en ny prognose fra Økologisk Landsforening.

– Danskerne lægger konstant flere og flere økologiske varer i indkøbskurvene, at det giver plads til markant flere øko-landmænd og øko-marker. Der er allerede 60.000 hektar under omlægning til økologi lige nu, men der skal yderligere 60.000 øko-hektar til for at matche efterspørgslen. Inden for alle områder er der behov for flere økologiske varer, men der er akut mangel på især økologisk frugt og grønt og foder, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

To mio. ekstra øko-dyr – behov for meget mere øko-foder

Foreningen har kontaktet de landmænd, der er i gang med at lægge om til økologi, samt de økologiske landmænd, der er ved at udvide deres produktion, for at undersøge, hvilke økologiske råvarer der pt. er på vej. Det er således holdt op imod den estimerede udvikling i det samlede øko-salg herhjemme samt til eksportmarkeder.

Prognosen viser bl.a., der er akut behov for at fordoble produktionen af økologiske grøntsager samt seksdoble den danske produktion af økologisk frugt.

Med vækstrater på 30-50 procent de senere år og samme forventninger til de kommende år, er der stor mangel på dansk økologisk frugt og grønt, siger Henrik Hindborg, som samtidig peger på, atder indenfor de næste to år samlet set vil være ekstra ca. to millioner økologiske dyr, der kommer ud under åben himmel.

– Der bliver derfor et meget stort behov for en større produktion af økologisk foder til den øgede husdyrproduktion. Helt konkret er der behov for yderligere cirka 80.000 tons handelsfoder.

Opfordring til landmænd: få et gratis omlægningstjek

Økologisk Landsforening opfordrer derfor alle landmænd, der overvejer at lægge om til økologi, til at tage imod et gratis omlægningstjek. Et omlægningstjek består af et uforpligtende besøg af en omlægningskonsulent, der vurderer gårdens styrker og svagheder i forhold til økologisk drift.

– Alene i år har foreningen gennemført mere end 250 omlægningstjek, og erfaringerne viser, at cirka halvdelen af de landmænd, der modtager et omlægningstjek, ender med at lægge om til økologi, siger Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Alle, der ejer eller driver jord, kan få et omlægningstjek. Det gælder også kommuner, fonde, interesseorganisationer og virksomheder, der administrerer jord.

Økologisk Landsforening har tilbudt omlægningstjek siden 2008. En del af indsatsen koordineres med kommuner, der ser økologisk drift som en vej til beskyttelse af drikkevand og natur eller som løftestang for erhvervsudvikling og lokale arbejdspladser.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.