Vi har modtaget et læserbrev fra et medlem af Danmarks Naturfredningsforening, der frygter, at DN-præsidenten Maria Reumert Gjerdings begejstring for sin deltagelse i den såkaldte ‘grønne’ trepart bygger på en naiv forestilling om landbrugslobbyisternes hensigter. Skribentens tvivl deles af mange naturvenner og også langt oppe i DN-organisationen, men det politiske klima i foreningen tillader ingen åben debat om præsidentens motiver. Vi har derfor undtagelsesvist valgt at bringe indlægget anonymt, efter at have forelagt det for Maria Reumert Gjerding med tilbud om at kunne kommentere det. DN-præsidenten har ikke besvaret vores henvendelse, men overladt det til sin højre hånd, pressechef Emil Nielsen, at afslå tilbuddet uden begrundelse. For en god ordens skyld skal vi understrege, at læserbrevsskribentens identitet er redaktionen bekendt
LÆSERBREV TIL GYLLE.DK
”I sidste uge var jeg til et foredrag med Maria Reumert Gjerding på Suhrs Højskole.
Jeg har ikke mødt hende før, men jeg har længe været skeptisk overfor hendes ”vi skal være gode venner”- attitude overfor Landbrug & Fødevarer.
Hendes foredrag gjorde mig endnu mere urolig.
Hun sidder med i trepartsforhandlingerne, og hun understregede, hvor vigtigt det efter hendes mening var, at alle prøvede at forstå hinandens synspunkter og sætte sig ind i modpartens situation.
Hun fortalte begejstret om, hvor gode venner hun var blevet med Søren Søndergård, de ringede også sammen privat, og han var sådan en sød person.
På et besøg i en stor so-besætning havde hun fået indtryk af, at ejeren var meget glad for sine grise og gav dem meget omsorg.
Hun havde forståelse for, at han skulle drive en forretning og at han havde stor gæld til banken.
Jeg bad til sidst om ordet og sagde at med mit over 50-årige kendskab til landmænd og den udvikling, der har været for produktionsdyrene, så er det min overbevisning, at alle de landmænd, der måske engang var glade for dyr og kerede sig for hver enkelt, ganske simpelt er væk. De er sorteret fra i den hårde konkurrence, og i dag er der kun de hårde negle tilbage.
De nuværende danske landmænd er udpræget typer, der hellere skulle producere mursten eller skruetrækkere og ikke beskæftige sig med levende dyr. De mangler viden og interesserer sig ikke for dyrenes naturlige adfærd og velfærd, kun for profitmaksimering. Samme holdning går igen i deres behandling af jorden med ødelæggelse af jordstruktur, biodiversitet, oprindelig natur, drikkevand, vandløb og fjorde til følge. Generationsforureninger.
Jeg kaldte hende ikke naiv, men det var jeg tæt på.
Jeg tror, L&F har hende lige der, hvor de gerne vil. Og med hendes underskrift på en kommende aftale, har de deres ryg fri og kan kalde sig ”grønne”.
Hvem rådgiver hende?
Burde hun ikke trække sig fra de forhandlinger?
Jeg tror L&F skriger af grin, når hun har forladt forhandlingslokalet.
Eller tager jeg fejl?
Er hun mere smart, end jeg frygter?”
Uagtet resultatet af den såkaldte trepart så vil det desværre alligevel være op til regeringen inkl. Venstre at udmønte diverse forslag politisk og så ved vi desværre nok hvilken vej gyllestanken blæser og gødning og sprøjtegifte løber.
Der er alt for stor gæld i landbruget til at nogen for alvor vil pille ved erhvervets forurening og alt for let adgang for landbrugets lobbyister til politikerne og deres partikasser.
Der er ingen der tænker bare 10 år frem.
Mod landbruget og deres kumpaner kæmper DN nok forgæves trods evt. oprigtig eller påtaget venlighed.
Jeg forstår udmærket læserbrevskribentens tanker, og nu og da bliver min kvalmegrænse bestemt udfordret. Men vi får en slags lakmusprøve, når vi ser resultaterne af de såkaldte grønne trepartsforhandlinger.
Lige netop derfor har jeg meldt mig ud af L&F venneklub
Min allerstørste respekt for Maria Reumert Gjerding!! Se nu på alle de resultater og det gode arbejde hun har lavet for DN! Jeg er i den grad TRYG ved hun sidder der, tænk hvis hun ikke gjorde…
Maria Reumert Gjerding er en fantastisk dygtig politiker og forstår at vi skal have alle med. Vi kan ikke sætte os i et hjørne, som de frelste grønne med ‘det rigtige svar’ for alt. Vi er nødt til at anerkende virkeligheden, og finde løsninger, der holder og er for alle.
Jeg tror man i L&F oplever en forhandler man kan tale med, i modsætning til den forrige præsident for DN, og vær sikker på de har respekt for hende! De ved nemlig at så stærk en person har vældig stor indflydelse mange steder. For hendes argumenter holder jo, saglighed, seriøsitet, helheds-forståelse og så en god udstråling har hun altid med.
Jeg synes ikke det er i orden at offentliggøre anonyme læserbreve?
Dele af DN har en tendens til at ‘skabe fjendebilleder’, i stedet for at kunne samarbejde. Derfor har DN desværre så dårligt et ry hos nogle og det er så ærgerligt!
Der er ikke noget problem i at man taler pænt om de folk man forhandler med. Naturligvis skal DN deltage i forhandlingerne, og bruge både vores viden og autoritet til at få et fornuftigt resultat af trepartsforhandlingerne.
Det er naturligvis helt ordentlige og legitime bekymringer skribenten giver udtryk for. Men jeg kan til gengæld ikke se en eneste ordentlig begrundelse for, at redaktøren af et normalt særdeles seriøst medie som gylle.dk tillader offentliggørelse af læserbreve anonymt! Det er jo ikke Facebook, det her!
Hvad er det for en blafrende siv at give spalteplads til, Keld Hansen? Til skribenten: Stå dog frem med dine holdninger. De er jo ikke engang særligt kontroversielle, men forekommer ikke særligt gennemtænkte.
Dit indlæg ville virke mere overbevisende, hvis ikke du selv valgte at være anonym. Venlig hilsen redaktøren
Jeg forstår slet ikke det kontroversielle i indlægget. Det er da et ganske legitimt og udbredt synspunkt, som mange DN’ere vil kunne billige. At sidde alene som naturens og miljøets repræsentant i de aktuelle trepartsforhandlinger er en Urias-post, for Maria vil aldrig kunne diktere det for miljø og natur bedste udfald. Skal hun så blive væk eller trække sig, hvis udfaldet er utilstrækkeligt? Eller for utilstrækkeligt? Det koster altid at være med i beslutningerne, at tage ansvar, men det r nu en gang Marias stil, og vi er mange, der støtter den, også selv om man ikke undgår smuds på glorien.
DN skal ikke hoppe på den galej, landbrug og fødevarer maler ensidigt deres egen kage
Maria Reumert gør det helt rigtige. Man kan nu engang ikke sidde i en krog og brumme som nissen Gammel Nok, mens verden løber forbi. Hvis man vil genoprette naturen til lands og til vands, er man nødt til at indgå i en dialog med modparten.
Jeg sidder selv som repræsentant for DN i Blåt Råd i Havsamarbejdet i den østjyske del af Kattegat sammen med bl.a. Aarhus Havn og Landbrugsorganisationerne. Her lytter vi til hinanden og behandler hinanden ordentligt. Det hele starter med dialog. Relationer betyder umådelig meget. På den måde flytter vi grænser. Grænser som forhåbentlig bliver til gavn for et smadret havmiljø.
Jeg mener gylle.dk – som er et prisværdigt initiativ – fremover ikke bør lægge navn til anonyme refleksioner.
Glæder mig til at få oplistet nogle af “alle de resultater” fru forkvinden har opnået.
Når det gælder landbruget særskilt i forhold til naturen og miljøet, synes jeg at kunne konstatere, at alt er ved det gamle (med eller uden DN). Der sprøjtes videre, gødes uhæmmet (den sidste fisk skal dø) og dyrevelfærden kan man da gå ud og opleve på svinefabrikkerne eller på landevejene hvor svin fragtes i timevis i 3 etager mod syd, mod større fortjeneste.
Jeg ser ikke den nuværende forkvinde “som en fantastisk dygtig politiker “. Men hun forstår at markedsføre sig selv.
Måske venter der en god stilling i Landbrug og Fødevarer eller i den selvdøde miljøstyrelse.
Og helt fint med anonyme læserbreve, når bare de er sobre.