Af Carsten Murmann, mag.scient.
Københavns Universitets 2012-rapport om skovenes økonomi er blevet kritiseret for ikke at oplyse jagtindkomster, og i stedet blot betegne dem som ‘bi-indtægter’. Rapportens forfattere har svaret igen, at jagtindtægter ikke er ’tilgængelige data’ fra Naturstyrelsen (NST).
KU anslog netto-indtægten fra en (hypotetisk) jagtudlejning af det danske skovareal til årligt godt 1/3 milliard – 360 mio. kroner – versus knap 1 mia. brutto-indtægt fra træproduktion.
Træproduktion kræver et stort produktionsapparat. Med fluktuerende træpriser er driften ikke altid lukrativ.
Jagtlejer er derimod ret konstante og går næsten ubeskåret ned i skovregnskabernes bundlinje. Derfor absurd, at NST ikke forsyner den statslige skovbrugs- rapport med tal eller estimater for dette erhvervs jagtindkomster.
Forklaringer på denne officielle skævvridning af skovenes reelle økonomiske potentiale ligger lige til højrebenet :
1. Trods protester, udøver NST en hyperintensiv statslig skovdrift: Der skoves og flises i fuglenes yngletid og selv Danmarks eneste ældre egebevoksning (fra 1768) blev ryddet i Gribskov. I Folketinget 22-juli-2012 bortforklaredes hugsten med, at den gav ‘…lys og luft for tilbageværende træer’. NST finder det vel højst ubekvemt, hvis en KU- rapport afslører, at påstået økonomisk nødvendighed af kynisk intensiv skovdrift kan afmonteres pp grund af overskud fra nok så givtige jagtindtægter?
2. En ligeså plausibel forklaring: NST stiller nødigt til skue, at Styrelsen råder over et enormt statsligt jagtdomæne, som benyttes efter Styrelsens egen lyst og interesser. Ikke mindre end 63.000 hektar statsskov er efter civillisteloven kongehusets jagtområde. De kongelige efterårsjagter udgør naturligvis en forsvindende del af jagttrykket i disse skove. Hele den øvrige jagt, inkl. såkaldt ‘regulering’ af vildtbestandene, forvaltes af NST og dens skovdistrikter per jagtinvitation til priviligerede personer i fx Folketing, ministerier og andre med indflydelse på skovdriften.
Jagten i civillistedomænet anslås årligt at kunne indbringe 30 mio. kr. En betragtelig sum, også i relation til den nye, meget omtalte Naturfond, der tilføres 75 mio. kr. årligt. Naturligvis ønsker NST ikke belyst i KUs skovrapport 2012, at et 2-cifret mio. beløb årligt(!) forsvinder som vennefryns og ‘repræsentation’ (pamperi) i Styrelsens forvaltning af borgernes skove! NST har før sminket/forskønnet skovenes naturtilstand.
Styrelsens 2012 rapport neddrosler jagtindtægterne, så Styrelsens intensive skovdrift fremstår som en økonomisk nødvendighed. En mere nøgtern redegørelse for skovenes jagtpotentiale ville også afsløre, at Styrelsens gratisjagter på 63.000 ha statsskov kunne konverteres til mio. indtægter til gavn for natur og biodiversitet.
Miljøministeren bedes venligst meddele, om ministeriet ønsker fortsat grov nedtoning af jagtindtægterne i den officielle skovbrugsstatistik, og om Naturstyrelsen fortsat skal unddrage staten indtægter i million-klassen på grund af egenmægtig uddeling af gratisjagter på 63.000 hektar statsskov.
Alternativt må Rigsrevisionen underkaste Naturstyrelsens dispositioner et eftersyn.
