Skarvbestanden går stadig tilbage, men hvor længe?

Stop for omfattende nedskydninger af overvintrende danske skarver i Frankrig vil sandsynligvis kunne vende de seneste års negative udvikling i den danske ynglebestand, men en eventuel fremgang i de kommende år kan blive stoppet af den fugleinfluenza, der i 2022 dræbte hundredvis af ynglefugle

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2022 opgjort til 30.266 par. Dette svarer til en tilbagegang på 2,9 pct. i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 7,2 pct. over de sidste to år. Siden 2014 har den danske bestand ligget stabilt på 30.000-33.000 par. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 pct. af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

Det fremgår af årets skarvrapport, der netop er udsendt af DCE under Aarhus Universitet.

Stop i Frankrig for jagt på danske fugle

Der er ikke jagttid på skarver i EU, men en del er hidtil blevet reguleret som følge af konflikter med fiskeinteresser, især i Frankrig, hvor mange danske skarver overvintrer. Ifølge danske skarvforskere har det hidtil drejet sig om op til 40.000 skudte skarver årligt, men den forfølgelse forventes nu at stoppe.

I en kendelse af 10. november 2022 afviste en domstol ved statsrådet (modsvarer vores Højesteret) en anmodning fra den franske fiskeriforening (FNPF) om suspension af en ministeriel bekendtgørelse af 19. september 2022, som afviser fortsatte kvoter for nedlæggelse af storskarver i åbent farvand i perioden 2022-2025 i visse departementer.

Statsrådet mindede om, at undtagelser fra forbuddet mod forfølgelse af storskarven skal være sagligt begrundet. I henhold til loven kan der indrømmes en undtagelse, navnlig af hensyn til beskyttelsen af vilde dyr og planter og bevarelsen af naturlige levesteder. I dette tilfælde skal reguleringen af storskarven derfor være begrundet i en trussel, den skulle udgøre for visse beskyttede eller truede fiskearter. Men ifølge den franske Højesteret er der intet, der tyder på, at fuglen forårsager en sådan begrundet skade på nogen fiskearter.

Denne afgørelse er i tråd med de mange annulleringer ved forvaltningsdomstolene af lokale dekreter om regulering af Storskarver efter klager fra fuglebeskyttelsesforeningen LPO (Ligue pour la Protection des Oiseaux). Forvaltningsdomstolene har også ment, at det ikke var blevet påvist, at storskarver truede visse fiskearter.

Danske myndigheder forfølger stadig skarven

I Danmark er et stigende antal skarver blevet reguleret over de seneste år, men slet ikke i en størrelsesorden der modsvarer det hidtidige franske indgreb. I de fire jagtsæsoner 2017/18-2020/21 blev der årligt nedlagt omkring 5.500 skarver. De foreløbige tal for jagtsæsonen 2021/22 er lidt lavere; omkring 4.400 skarver. Tidligere lå dette tal mellem 2.000 og 4.500 (Aarhus Universitets vildtudbyttestatistik). Fra ringmærkning ved vi, at en del af disse regulerede skarver hører til den danske bestand, men en væsentlig del af de nedlagte fugle udgøres af unge og ældre fugle fra andre lande, der efter ynglesæsonen trækker til danske farvande.

Forvaltende tiltag (regulering) i skarvkolonier omfattede i 2022 ødelæggelse af i alt 4.213 skarvreder, svarende til ca. 13,9 pct. af bestanden. Der blev foretaget regulering i 11 kolonier. Der er her ikke medregnet kolonier, hvor der er foretaget beskydning af skarver ved kolonien. I otte af kolonierne foretog Naturstyrelsen selv reguleringen, mens den blev udført af private lodsejere eller andre i tre kolonier. Omfanget af regulering steg efter 2010-2015, men har ligget på nogenlunde samme niveau i perioden 2016-2022. I 2022 bestod reguleringstiltagene udelukkende i oliering af æg med henblik på at dræbe fostrene.

Hvor ophøret med bekæmpelse i Frankrig formentlig vil kunne mærkes og medføre en bestandsfremgang i Danmark, så har udbrud af fugleinfluenza medvirket til en høj dødelighed for ynglefuglene i enkelte af kolonierne i det sydøstlige Danmark. I 2022 blev der for første gang konstateret udbrud af fugleinfluenza i danske skarvkolonier. Dette berørte særligt tre kolonier ved Møn, hvor der blev fundet mere end 700 døde, adulte skarver. Hvis fugleinfluenza for alvor bider sig fast i skarvkolonierne i årene fremover, vil det kunne medføre endog meget store tab, jf. udslettelsen af de store kolonier af splitterner i Holland i sommeren 2022, som tidligere omtalt her.

Sådan fordeler skarverne sig over hele Danmark

Der var store regionale forskelle i udviklingen i antallet af ynglende skarver fra 2021 til 2022. Omkring det nordlige Kattegat var der en fremgang på 1.365 reder, svarende til 42 pct., mens der var tilbagegang i Vestjylland (937 reder eller 29 pct.) og omkring Smålandsfarvandet (939 reder eller 12 pct.). I de øvrige regioner var ændringerne på højst nogle få hundrede reder.

Samlet set blev der i 2022 fundet ynglende skarver på 83 lokaliteter mod 84 året før. Der var 10 nye ynglelokaliteter i forhold til 2021, mens skarverne var forsvundet fra 11 lokaliteter. Som noget nyt blev der fundet ynglende skarver på to fyrtårne, begge i Kattegat.

Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø (2.687 reder), mens den næststørste var Ormø ved Sydsjælland (1.697 reder). Der var i alt syv kolonier med over 1.000 reder i 2022.

Havørnen er en grum nabo

Havørne konstateres eller formodes at påvirke de ynglende skarver i mange kolonier. Det gør de bl.a. ved at tage unger og ved at skræmme de ynglende skarver væk fra rederne, så krager og måger kan tage æg og små unger. En del steder formodes det, at forekomst af havørne er hovedforklaringen bag reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen.

Havørnen genindvandrede til Danmark midt i 1990’erne. Bestanden rundede 100 besatte territorier i 2019, og i 2021 var der mindst 135 besatte territorier. Da havørne ofte først begynder at yngle, når de er 4-5 år gamle, optræder der i Danmark desuden mange yngre, ikke-ynglende ørne.

Ynglebestanden af havørn er tættest på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. I dette område er der de seneste år set mange eksempler på, at havørnene påvirker skarvernes ynglesucces. Havørne fanger sjældent voksne skarver, men kan tage unger (og sjældnere æg) i rederne. Nogle steder er den største påvirkning af ynglesuccesen tilsyneladende, at sølvmåger og krager stjæler æg, når en havørn har skræmt de voksne skarver væk fra rederne. Desuden er der set tilfælde, hvor små skarvunger er døde af kulde, efter at en havørn har taget ophold i en skarvkoloni og derved har afholdt forældrefuglene fra at vende tilbage til rederne.

En anden effekt af forekomst af havørne i skarvkolonier er, at ynglesæsonen kan blive forsinket. Tilsyneladende er de tidligst ankomne skarver ikke trygge ved at påbegynde redebygning og æglægning, når der er havørne i området. I stedet udskydes ynglestart, til der er ankommet flere skarver til kolonien.

Skarv 2022 – kort fortalt