Skarv_beaempelseDCE
Naturstyrelsens bekæmpelse af skarvbestanden har efterhånden stået på i årevis. Her er resultaterne frem til 2008. Kilden er DCE.

Koldt vejr og mangel på føde samt bekæmpelse i ind- og udland  er blandt årsagerne til, at antallet af ynglende skarver er gået tilbage fra 2012 til 2013.

Men også Naturstyrelsens bekæmpelse i ynglesæsonen kan have været med til holde skarverne i skak. Det fremgår af en pressemeddelelse 19/9 fra Naturstyrelsen.

En ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at der i 2013 ynglede godt 24.500 skarvpar i Danmark. Det er 10 procent færre skarvpar end året før, men i virkeligheden er der tale om et styrtdyk fra 40.000 par i 2005. Bestanden er på sit laveste antal siden 1990.

Det meget kolde forår i 2013, forstyrrende ræve i to af de største skarvkolonier og for lidt føde til skarverne nær flere af kolonierne er formentlig hovedårsagerne til tilbagegangen, fremgår det af rapporten. Dog foretager Naturstyrelsen også en aktiv bekæmpelse af skarverne, som bl.a. omfatter ødelæggelse af tusindvis af æg og bortskræmning fra fem kolonier. Denne bekæmpelse har stået på siden 1993 (se figuren) og rammer hvert år nogle tusinder af fugle.

Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv skal ført og fremmest sikre, at skarven ikke gør uacceptabel skade på fiskebestandene. Den må dog ikke gøre skarven til en sjælden fugl.

Naturstyrelsen foretog i 2013 indgreb i fem kolonier rundt omkring i landet ved brug af oliering af æg og bortskræmning. Blandt andet gav styrelsen tilladelse til oliering af æg i 310 reder ved Saltholm i Øresund, hvor skarver kan være til fare for flytrafikken.I årene 2001-2012 blev 2.600-7.200 reder årligt reguleret ved oliering af æg eller bortskræmning. I 2013 var det tal faldet til 1493 reder fordelt på fem kolonier. 

 

Visited 16 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.