Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen(V), er ifølge sin pressemeddelelse glad for den udvikling og udtaler: “Fremgangen vidner om, at langt de fleste landmænd gør sig umage for at sikre, at dyrene har det ordentligt. Det fortjener de ros for. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at de overtrædelser, der finder sted, typisk er fundet i den milde ende.”
I Dyrenes Beskyttelse er man derimod chokeret over tallene i den fremlagte rapport. Organisationen kritiserer i Politiken 13. september, at der i 2014 ikke blev givet en eneste anmærkning for rutinemæssig halekupering af svin, selv om stort set alle konventionelt producerede svin får halen klippet kort for at forebygge halebid.
“Rapporten tegner et glansbillede af produktionen, når den ansvarlige myndighed ikke skrider ind over for ulovligheder som rutinemæssig halekupering. Når 29 millioner grise halekuperes hvert år i Danmark, så skulle man tro, at det var til at få øje på for kontrollanterne,” siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, til avisen.
Tricket er angiveligt, at hvis blot svineproducenten hævder, at han har adfærdsmæssige problemer i svinestalden, så kan kan lovligt klippe halerne af alle grisene. Så når kontrollanten spørger: “Har du problemer med aggressiv adfærd i din svinestald?” – så skal producenten blot svare: “Ja!” – og så falder der ingen anmærkning, selvom alle halr er klippet af. Sådan var det ikke tidligere, så derfor blev der uddelt langt flere sanktioner tidligere.
Ifølge dyrlæge Birgitte Damm kan man ikke stoppe med at halekupere med de produktionssystemer, vi har i Danmark. Det ville betyde en voldsom forringelse af dyrevelfærden for de grise, som ikke bliver halekuperet, for så ville vi se en voldsom stigning i forekomsten af halebid.
Halebid er en stress reaktion og de industrielle konventionelle stalde er ekstremt stressende for grisene, så derfor bider de halerne af hinanden. Vil man undgå problemerne, er det derfor helt nødvendigt at tilføje nogle flere ressourcer, først og fremmest mere halm og mere plads. Men det gør producenterne ikke, og de gør det slet ikke, når kontrollen bare siger, at det er OK at klippe halerne af i stedet for.
Grisene bider haler, når de stresses for meget, og de kan stresses af mange ting, men det berettiger ikke, at man siger, man intet ved. Man ved f.eks. godt, at rodematerialer, især halm er helt afgørende for at modvirke halebid, men her halter det voldsomt i svineproduktionen.
Her er en beskrivelse igen fra EFSA – altså EU’s videnskabelige ekspertorgan (2007) – af problemet:
“Tail biting is considered as an abnormal behaviour. The need to perform exploration and foraging behaviour is considered to be a major underlying motivation. The occurrence of tail biting has a multi-factorial origin and there is evidence in the report that some causal factors have more weight, such as the absence of straw, the presence of slatted floors and a barren environment. Absence of straw or a particulate, rootable substrate is an important hazard for tail biting. However, both the amount of straw (full bedding better than limited provision from a rack) and its form (long straw better than chopped) are also of importance.”
Og gentaget igen i en helt ny rapport fra EFSA om halebid (2014):
“Pigs have a need for manipulable materials to satisfy a range of behavioural needs, which can be different in different classes of pig. When these needs are not met, a range of adverse welfare consequences result, one of these being an increased risk for tail-biting in weaners and rearing pigs.”
Den vigtigste pointe er at anerkende, at halebid kan komme af forskellige former for stress, men det er helt utilstedeligt, at man ikke anerkender og starter med de mest oplagte stress-forhold i staldene som de er i dag. Der er også halebid i den økologiske produktion, så derfor ser man ofte den påstad, at det ikke umiddelbart har noget at gøre med, hvordan man holder grisene.
Det er ukorrekt.
Ganske vist får omkring 2,5 pct. af grisene anmærkninger for halebid på slagteriet, når de kommer fra økologiske og frilandsbesætninger, mens der kun er omkring 1 pct. med anmærkninger fra konventionelle svinefabrikker. Det viser erhvervets egne opgørelser af slagteridata. Men det er en falsk sammenligning, fordi den handler om økologiske svin med haler i modsætning til de halekuperede grise uden haler.
I øvrigt er der seks lande i EU, hvor man ikke halekuperer, herunder Sverige. Der noterer man angiveligt halebid hos ca. 2 pct. af grisene på slagteriet (med hele haler!), mens Danmark har det på 1 pct. (hvor halen er klippet af!). Men så har de altså også mere plads og halm i Sverige. At der faktisk er seks lande, der formår at overholde forbuddet mod halekupering, fremgår af EU kommissionens rapport fra DG for Internal Policies.
