Skønmaleri hjælper ikke de haleløse svin

Skonmaleri002

Politikens tegner tror ikke på Eva Kjer Hansens rapport om den stærkt forbedrede dyrevelfærd. Fidusen er at afbilde svinene forfra og undlade at snakke om bagdelen.

Ifølge en ny rapport er danske husdyrproducenter blevet langt bedre til at sikre ordnede forhold for deres dyr, end tilfældet har været tidligere, men Dyrenes Beskyttelse påstår, at der er fiflet med tilsynet.De omdiskuterede tal er indeholdt i den nyeste dyrevelfærdsrapport med kontrolresultater fra 2014. Den er udgivet af Videncenter for Dyrevelfærd under Miljø- og Fødevareministeriet. De gode resultater skyldes, at rapportens forfattere påstår, at kun 27 pct. af svinebesætningerne modtog én sanktion eller mere i 2014. Tidligere lå tallet i 2012 på 42 pct. af alle svinebesætningerne.

evakjerhansen

Landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V).

Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen(V), er ifølge sin pressemeddelelse glad for den udvikling og udtaler: “Fremgangen vidner om, at langt de fleste landmænd gør sig umage for at sikre, at dyrene har det ordentligt. Det fortjener de ros for. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at de overtrædelser, der finder sted, typisk er fundet i den milde ende.”

I Dyrenes Beskyttelse er man derimod chokeret over tallene i den fremlagte rapport. Organisationen kritiserer i Politiken 13. september, at der i 2014 ikke blev givet en eneste anmærkning for rutinemæssig halekupering af svin, selv om stort set alle konventionelt producerede svin får halen klippet kort for at forebygge halebid.

“Rapporten tegner et glansbillede af produktionen, når den ansvarlige myndighed ikke skrider ind over for ulovligheder som rutinemæssig halekupering. Når 29 millioner grise halekuperes hvert år i Danmark, så skulle man tro, at det var til at få øje på for kontrollanterne,” siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, til avisen.

Tricket er angiveligt, at hvis blot svineproducenten hævder, at han har adfærdsmæssige problemer i svinestalden, så kan kan lovligt klippe halerne af alle grisene. Så når kontrollanten spørger: “Har du problemer med aggressiv adfærd i din svinestald?” – så skal producenten blot svare: “Ja!” – og så falder der ingen anmærkning, selvom alle halr er klippet af. Sådan var det ikke tidligere, så derfor blev der uddelt langt flere sanktioner tidligere.

SternSvinet

Ørebid udløser anmærkninger til producenten, hvorimod halebid er OK.

Ifølge dyrlæge Birgitte Damm kan man ikke stoppe med at halekupere med de produktionssystemer, vi har i Danmark. Det ville betyde en voldsom forringelse af dyrevelfærden for de grise, som ikke bliver halekuperet, for så ville vi se en voldsom stigning i forekomsten af halebid.

Halebid er en stress reaktion og de industrielle konventionelle stalde er ekstremt stressende for grisene, så derfor bider de halerne af hinanden. Vil man undgå problemerne, er det derfor helt nødvendigt at tilføje nogle flere ressourcer, først og fremmest mere halm og mere plads. Men det gør producenterne ikke, og de gør det slet ikke, når kontrollen bare siger, at det er OK at klippe halerne af i stedet for.

SvenskHalebid

Halebid kan være yderst smertefulde for grisene.

Grisene bider haler, når de stresses for meget, og de kan stresses af mange ting, men det berettiger ikke, at man siger, man intet ved. Man ved f.eks. godt, at rodematerialer, især halm er helt afgørende for at modvirke halebid, men her halter det voldsomt i svineproduktionen.

Her er en beskrivelse  igen fra EFSA – altså EU’s videnskabelige ekspertorgan (2007) – af problemet:

“Tail biting is considered as an abnormal behaviour. The need to perform exploration and foraging behaviour is considered to be a major underlying motivation. The occurrence of tail biting has a multi-factorial origin and there is evidence in the report that some causal factors have more weight, such as the absence of straw, the presence of slatted floors and a barren environment. Absence of straw or a particulate, rootable substrate is an important hazard for tail biting. However, both the amount of straw (full bedding better than limited provision from a rack) and its form (long straw better than  chopped) are also of importance.”

Og gentaget igen i en helt ny rapport fra EFSA om halebid (2014):

“Pigs have a need for manipulable materials to satisfy a range of behavioural needs, which can be different in different classes of pig. When these needs are not met, a range of adverse welfare consequences result, one of these being an increased risk for tail-biting in weaners and rearing pigs.”

Grise_sortbrogedeSusannePossing

Frilandsgrisene oplever ikke nær de samme problemer med halebid som industrisvin, og af samme grund får de ikke klippet halerne af. Foto: Susanne Possing.

Den vigtigste pointe er at anerkende, at halebid kan komme af forskellige former for stress, men det er helt utilstedeligt, at man ikke anerkender og starter med de mest oplagte stress-forhold i staldene som de er i dag. Der er også halebid i den økologiske produktion, så derfor ser man ofte den påstad, at det ikke umiddelbart har noget at gøre med, hvordan man holder grisene.
Det er ukorrekt.

Ganske vist får omkring 2,5 pct. af grisene anmærkninger for halebid på slagteriet, når de kommer fra økologiske og frilandsbesætninger, mens der kun er omkring 1 pct. med anmærkninger fra konventionelle svinefabrikker. Det viser erhvervets egne opgørelser af slagteridata. Men det er en falsk sammenligning, fordi den handler om økologiske svin med haler i modsætning til de halekuperede grise uden haler.

I øvrigt er der seks lande i EU, hvor man ikke halekuperer, herunder Sverige. Der noterer man angiveligt halebid hos ca. 2 pct. af grisene på slagteriet (med hele haler!), mens Danmark har det på 1 pct. (hvor halen er klippet af!). Men så har de altså også mere plads og halm i Sverige. At der faktisk er seks lande, der formår at overholde forbuddet mod halekupering, fremgår af EU kommissionens rapport fra DG for Internal Policies.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.