Skolen var stærkt forurenet af PCB – men murbrokkerne blev erklæret rene

Nedrivningen af en skole med et højt PCB-indhold i Sorø viser, hvor problematisk det er, når bygherre og miljømyndighed udgøres af de samme personer. Det har betydet,

·       at nedrivningen af den første del af skolen ikke blev håndteret miljømæssigt forsvarligt,  

·       at den anden halvdel af den PCB-forurenede skole stadig ikke er nedrevet,

·       at de PCB-forurenede murbrokker ikke er blevet genanvendt som planlagt,

·       at hele projektet bliver mange millioner kr. dyrere end først antaget, og 

·       at en lokal erhvervsdrivende bliver gjort til Sorteper.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte, som i dag er helt forbudt. Den spredes gennem fødekæden og kan optages ved indånding. Da Frederiksberg Skole i Sorø viste sig at have et meget højt indhold af PCB, besluttede byrådet i Sorø Kommune at nedrive skolen og bygge en ny. Afdelingen for Teknik, Miljø og Drift skulle både stå for nedrivning, bygning af ny skole og for, at det hele blev gjort miljømæssigt forsvarligt. Det hele er samlet under samme chef, som altså har instruktionsbeføjelser over for både miljø- og bygherreenheden.

Skolen skulle rives ned i to etaper. Første etape skulle give plads for et nyt skolebyggeri. Anden etape skulle derefter rives ned og fjernes og give plads til ny skolegård og udearealer.

Et nedrivningsfirma skulle fjerne den gamle skole, men først rense vægge og betonelementer af for PCB-holdigt materiale, herunder fuger. Målet var, at PCB-indholdet skulle ned under 10 mg pr. kg. Murbrokkerne skulle firmaet køre til Sjællands Lastvognsophug, SLO, som havde påtaget sig at bygge det genanvendelige affald ind under et betondække, der kunne bruges til genbrugsplads for affaldshåndtering og til oplagring af lastvogne. Indbygningen skulle sikre, at der ikke kunne ske udsivning til grundvandet eller fordampning til luften.

Tidsnød gav mangelfuld rensning

Arbejdet med at rive skolen ned begyndte i vinteren 2014/15. Det foregik ikke ud fra de sikkerhedsmæssige forskrifter, der kræves ved behandling af PCB-holdigt materiale. Det fik dog ikke de kommunale medarbejdere fra miljøafdelingen til at standse arbejdet. Projektet var i tidnød, for opførelsen af den ny skole skulle i gang.  Først langt senere, den 14/2 2017 blev den mangelfulde rensning og håndtering af PCB påpeget i en rapport fra kommunens miljørådgiver, Golders Associates.

Murbrokkerne, som blev kørt til SLO fra begyndelsen af 2015, skulle ifølge miljøgodkendelsen tjekkes af modtager gennem prøveudtagninger, men forinden skulle afsender sikre, at PCB-indholdet højst var 10 mg pr. kg.

I løbet af foråret og sommeren 2015 udtog SLO flere prøver, hvoraf nogle viste store overskridelser af den tilladte mængde PCB. SLO foreslog derfor kommunen, at den gav tilladelse til et højere PCB-indhold i miljøgodkendelsen, således at det svarede til det reelle indhold af PCB, eller at kommunen meddelte sig selv dispensation for grænseværdien.

SLO ville stadig kunne opbevare brokkerne topsikret på et areal, der ville blive beskyttet med tre lag vandstandsende belægning og forlangte ikke merbetaling for den forøgede forureningsgrad af brokkerne. Derimod ville SLO have formalia i orden, så firmaet ikke overtrådte miljøgodkendelsen.

Kommunen afviste at gøre noget og har under hele forløbet fastholdt, at brokkerne var rene nok. Det er ifølge miljøloven grundejeren, der er ansvarlig for en lovovertrædelse, ikke leverandøren af forurenet affald. Da SLO fremlagde kontrolprøver, som viste en alvorlig overskridelse af grænseværdierne, ignorerede kommunen måleresultaterne.

Den 7. februar 2017 kom kommunen med sit miljørådgivningsfirma Golder Associates for at udtage ti prøver fra brokkerne. Prøverne viste en enkelt alvorlig overskridelse. I de 36 prøver, SLO havde fået udtaget, var der et PCB-indhold på langt over 10 mg/kg i mere end hver 3. prøve. Men kommunen valgte at ignorere prøverne og henholdt sig til Golders prøver med lavere forureningstal. En miljømedarbejder i kommunen skriver den 8. maj 2017 til firmaet:

”Ja det er bevidst at der henvises til de af Golder udtagne analyser – og dermed hverken de analyser der tidligere er udtaget af bygherre eller Sjællands Lastvognsophug A/S.”

Der kunne ellers være god grund til at lægge vægt på SLOs målinger, for Golder Associates har senere konstateret, at der generelt er efterladt langt mere PCB i bygningerne i den endnu ikke nedrevne del af Frederiksberg Skole (altså etape 2) end tilladt og først antaget. Kommunens advokat i sagen, Henrik Græsdal, skriver således den 3. juli 2017 i en mail til kommunen på baggrund af to rapporter, en fra Golder Associates og en fra Dansk Miljøanalyse:

”Når man læser rapporten fra Golder rejses der meget alvorlig kritik af vores nedriver. Der savnes egen kontrol og afrensningen er ikke i orden.”

Advokaten konstaterer, at de to rapporter er meget forskellige og har meget forskellige konklusioner. Men det er Golders rapport, advokat Henrik Græsdal lægger til grund for sit eget forslag til konklusioner og videre handling:

”Som jeg ser det, kan vi konkludere:

• vi kommer nok ikke under PCB – grænseværdien på 10 mg. Vi skal have fundet et alternativ deponi / sted til bortskaffelse af farligt affald (det er aftalt med borgmester /udvalgsformand)
• vi har fået fornyet skyts mod …(nedrivningsfirmaet, red.) (Golders rapport) – det betyder, at … (en medarbejde i kommunen, red.) (som bygherre) skal skrive til …(nedriver, red.) vedlagt rapporten og anmode om, at afrensningen bliver bragt i orden senest 10. august. I brevet skal vi forbeholde os ret at kræve enhver udgift dækket som følge af manglende afrensning, herunder under merudgifter til dyrere deponi, forsinkelse mv.”

Afsted til Holland

Sidst på sommeren 2017 tog kommunen de første skridt til at kunne sende byggeaffaldet fra etape 2 – som altså var erkendt mere forurenet end max. 10 mg pr. kg – med skib til Holland. Det hedder i en intern mail i kommunen den 28. august 2017:

”Svarende vedrørende Sjællands Lastvognsophug skal vi have snarest muligt, så vi kan få lukket aftalen med ham.”

Tidsfristen i kommunens miljøgodkendelse til SLO ville udløbe i oktober 2017. Samtidig skærpede kommunen tonen over for SLO, som stadig ikke ville overtræde miljøgodkendelsen ved at knuse og indbygge affald, der indeholdt mere gift end det, der var fastsat i den. Når først brokker er knust, er det nærmest umuligt at spore PCB-forurening.

Allerede året før var virksomheden blevet truet med politianmeldelse. Det hedder i et brev fra kommunens miljøafdeling den 7. september 2016:

”Afslutningsvis skal gøres opmærksom på, at hvis ikke indskærpelserne er fulgt inden udløb af fristerne, kan sagen blive givet videre til politiet uden yderligere varsel.”

Virksomhedens direktør, Jørgen Steen Jensen, oplyser, at SLO imødeså en politianmeldelse med sindsro. Han mente i øvrigt at stå i et valg mellem pest eller kolera – enten at kunne blive anklaget for at indbygge affald, der var mere forurenet end tilladt i miljøgodkendelsen, eller politianmeldt for ikke at indbygge affaldet.

I september 2017 begyndte virksomheden det omfattende arbejde, der skulle ende med, at det forurenede byggemateriale blev indbygget. Det skete efter krav fra kommunen, som fortsat pressede på. En medarbejder med ansvar for byggeprojektet skrev den 31. oktober til SLO bl.a.:

”Tilbage i juni og december 2016 har SL A/S fortaget egne analyser, uden at sætte sig ind sætte sig ind i miljøgodkendelsens krav for prøveudtagning og derved udbudsbetingelsernes krav om prøvetagning.  Det bærende formål har tilsyneladende været at    få ændret grænseværdierne. Det har givet anledning til, at der fra kommunens side skulle foretages yderligere undersøgelser.”

Denne beskrivelse er det nærmeste, kommunen er kommet på at beskrive, hvad kommunen har imod SLOs prøvetagninger, som i øvrigt ikke fandt sted i juni eller december 2016, men i april, juni og oktober 2015 og i oktober 2016 og i februar 2017.

Undskyldningen

Imens fortsatte kommunen arbejdet på at få sendt resten af murbrokkerne til Holland. ”Undskyldningen” var, at SLO ikke levede op til sin forpligtelse i kontrakten. Det hedder i et bilag til et møde i Teknik- og Miljøudvalget onsdag, den 10. januar 2018, at

”Vi har nu indgået en aftale med …(firma, red.), om modtagelse og genanvendelse af etape 2. De resterende blokke 1 og 5 består af i alt ca. 2.500 ton beton. Dette fragter …(firmaet, red.) med skib til Holland.”

Og brokkerne fra etape 1 lå stadig, hvor de var lagt af Sorø kommunes nedrivnings­firma på SLO matrikel. Ingen havde fortalt SLO, at virksomheden nu definitivt kunne skyde en hvid pind efter kontrakten med Sorø kommune og dermed stod med et mange millioner kroner stort tab.

På et spørgsmål til Sjællands Lastvognsophug om virksomheden vil fortsætte indbygningen af det leverede affald, svarer Jørgen Steen Jensen, at ”hvis kommunen finder, at brokkerne fra etape 2 er så forurenede, at de ikke må genanvendes af virksomheden, men skal sejles til Holland, så må den logiske konsekvens være, at de allerede leverede brokker er mindst lige så forurenede og derfor ligeledes bør udskibes til Holland.”

Da det har formodningen for sig, at brokkerne fra etape 1 er lige så forurenede som etape 2, ligger der altså en meget stor bunke PCB-forurenede brokker, som kommunen vil have indbygget, selvom det ville være i strid med kommunens egne miljøkrav. Samtidig hjælper miljømyndigheden kollegerne i byggeenheden til at slippe ud af kontrakten med SLO ved at afvise at reagere på de prøver, som SLO har fået udtaget.

Reseach og tekst: journalist Jette Hvidtfeldt.

Sjællands Lastvognsophug A/S har klaget over kommunens håndtering af sagen. Læs klagen her.