Jægerlogik om trofæjagt

Sådan kan man bevare ulven. Privtafoto

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.

Maltesisk jæger har skudt en sort stork. Får det bestanden til at vokse? Foto: Natalino Fenech

Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<

Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<

Den norske >>Videnskapskomiteen for mat og miljø<< udgav i 2017 en rapport om udsætningerne af gråænder i Norge, i hvilken de skrev >> Utsetting av stokkender uheldig for miljø og dyrehelse<<. De i rapporten nævnte meget problematiske forhold i forbindelse med udsætningerne af gråænder, er der kun i meget begrænset omfang, taget højde for her i landet.

Biolog Søren Wium-Andersen

At udsætninger giver anledning til overvejelser om genetisk forurening af de danske gråand- og agerhønepopulationer generer heller ikke jægerforbundet. Det var ellers et emne >>Genetiske effekter efter udsætninger – findes de oprindelige danske arter stadig?<< på et i januar afholdt møde på Århus Universitet.

Det eneste rigtige vil være at få den omfattende udsætning af skydefugle stoppet snarest. Herved vil den danske fauna undgå en fortsat genetisk forurening og samtidigt vil en lang række rovfugle og rovdyr ikke længere blive forgiftet af de omfattende udlægninger af rottegift, der i dag anvendes på skydefuglenes foderpladser. Endelig vil en ganske omfattende forurening af de småsøer, som ænderne bliver udsat i stoppe.

Visited 31 times, 10 visit(s) today

One Comment

  1. Peter Henriksen

    Godt nok er trofæjagt nogle steder i verden med til at betale for beskyttelse af nogle arter, om det kan virke i Jylland (Vestjylland), er nok mere usandsynligt. Ulvebestanden er meget lille og desuden virker det som om at jægere, mener at fredningslovene ikke gælder for Vestjylland og naboområder. Noget der nok virker bedre i forhold til beskyttelse af de danske ulve, er nok en kraftig opstramning af myndighedsudøvelse overfor utilpassede jægere og/ eller landmænd. Markante sanktioner overfor faunaforbrydelser, evt. suppleret med en større tilstedeværelse af
    ” fauna politi”.

Skriv en kommentar