Skyd ulvene – så bliver der flere af dem

Jægerlogik om trofæjagt

Sådan kan man bevare ulven. Privtafoto

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.

Maltesisk jæger har skudt en sort stork. Får det bestanden til at vokse? Foto: Natalino Fenech

Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<

Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<

Den norske >>Videnskapskomiteen for mat og miljø<< udgav i 2017 en rapport om udsætningerne af gråænder i Norge, i hvilken de skrev >> Utsetting av stokkender uheldig for miljø og dyrehelse<<. De i rapporten nævnte meget problematiske forhold i forbindelse med udsætningerne af gråænder, er der kun i meget begrænset omfang, taget højde for her i landet.

Biolog Søren Wium-Andersen

At udsætninger giver anledning til overvejelser om genetisk forurening af de danske gråand- og agerhønepopulationer generer heller ikke jægerforbundet. Det var ellers et emne >>Genetiske effekter efter udsætninger – findes de oprindelige danske arter stadig?<< på et i januar afholdt møde på Århus Universitet.

Det eneste rigtige vil være at få den omfattende udsætning af skydefugle stoppet snarest. Herved vil den danske fauna undgå en fortsat genetisk forurening og samtidigt vil en lang række rovfugle og rovdyr ikke længere blive forgiftet af de omfattende udlægninger af rottegift, der i dag anvendes på skydefuglenes foderpladser. Endelig vil en ganske omfattende forurening af de småsøer, som ænderne bliver udsat i stoppe.

Comments

comments

En kommentar til Skyd ulvene – så bliver der flere af dem

  • Peter Henriksen skriver:

    Godt nok er trofæjagt nogle steder i verden med til at betale for beskyttelse af nogle arter, om det kan virke i Jylland (Vestjylland), er nok mere usandsynligt. Ulvebestanden er meget lille og desuden virker det som om at jægere, mener at fredningslovene ikke gælder for Vestjylland og naboområder. Noget der nok virker bedre i forhold til beskyttelse af de danske ulve, er nok en kraftig opstramning af myndighedsudøvelse overfor utilpassede jægere og/ eller landmænd. Markante sanktioner overfor faunaforbrydelser, evt. suppleret med en større tilstedeværelse af
    ” fauna politi”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.