Vanvittige jagtforhold på Vadehavsøen Mandø

Mandø_jagtPeterFerdinand

Sydøst for Annelbankevej tæt på det sted, hvor Låningsvejen fører over det ydre dige lå der 6. maj en jæger i buskadset og havde affyret adskillige skud mod en flok gæs. På marken foran ham lå der mindst 30 nedlagte gæs (hovedsageligt knortegæs, der ikke er givet dispensation til at skyde). Flere af de nedlagte gæs var stadig i live men anskudte.

Naturstyrelsen uddeler stakkevis af dispensationer til at skyde fredede fugle, uden at man overhovedet kontrollerer udnyttelsen af disse eftertragtede jagtlicenser. Hvis nogen synes, at fredede fugle generer ens landbrug, kan man rekvirere en licens og så ellers skyde løs – eller lader andre gøre det – i tryg forvisning om, at myndighederne ikke løfter en finger for at kontrollere forholdene. Først hvis protesterne fra omgivelserne når ud i medierne, rykker Naturstyrelsen modvilligt i marken.

peter-edited

Brevskriveren Peter Ferdinand er en gammel kending af Mandø, men jagten i foråret 2016 har fået ham til at tage bladet fra munden.

På Mandø – der ligger i Naturpark Vadehavet, er Natura 2000-lokalitet og udpeget som Verdensarv på UNESCO-listen – blev der jagtet skånselsløst i 2016 og med alle midler, da gåsetrækket mod nord kulminerer i maj måned. Med Naturstyrelsens dispensation i hånden skydes der uhæmmet til bramgæs og knortegæs (der ikke er omfattet af dispensationerne), fra motorkøretøj og med de døde gæs som lokkefugle. Tilladelserne gav ret til at skyde 980 af de fredede gæs, men ingen bekymrede sig om at føre kontrol med jægerne.

Vingeskudte lokkefugle
Her er en øjenvidneberetning om de vanvittige jagtforhold:

“Min kone og jeg var, som vi plejer om foråret, på besøg på Mandø. Vi boede på campingpladsen fra onsdag den 4. til fredag den 6. maj 2016. Vi kørte rundt på Mandø på cykel for at iagttage fuglelivet.

I den forbindelse, observerede jeg to gange at der var direkte jagt på gæs. Der var ikke tale om, at man forsøgte at skræmme gæs væk fra markerne, men at man prøvede at lokke dem til ved at efterlade nedlagte gæs på marken og benytte gæs-attrapper. En del af de nedlagte gæs var kun vingeskudte og kunne bevæge sig.

Jeg observerede i de tre dage jeg var på øen mindst 50 nedlagte bram- og knortegæs. Der kan nemt have været flere, da der i dagtimerne var mange skud fra jagtgevær. I starten mente vi, at det kunne være skud fra nogle gaskanoner, som vi de tidligere år havde hørt, men vi så ingen gaskanoner nogen steder denne gang.

20160501_mandø_ole4

20160501_mandø_ole4_døde En anden turist på Mandø fotograferede samme sceneri med døde gæs som lokkefugle (se billedet øverst), men en forstørret udgave afslører, at flere af fuglene er blevet “proppet” op for at virke mere livagtige. Privatfoto.

Den 6. maj 2016 om morgenen var der utallige skud omkring Mandø by fra et jagtgevær. Før vi forlod Mandø spurgte jeg ejeren af Brugsen på Mandø om denne jagt. Hun svarede, at de også var bekymrede, men at det var nogle unge mænd som boede på øen som foretog den ulovlige jagt. Hun vidste udmærket hvad de hed. Hun sagde, at hun sammen med sin datter der drev et pensionat havde henvendt sig til Ornitologisk Forening om sagen. Fordi de var bekymrede for turismen på øen.”

ATV_jagt

Onsdag den 4. maj omkring kl 17 havde to unge mænd med en jagthund nedlagt 20-30 gæs. Den ene lå i græsset med jagtgevær og den anden kørte på en rød ATV sammen med en jagthund. Personen i græsset gik efter jagten rundt og placerede de nedlagte gæs med en vis afstand på marken. De blev ikke indsamlede. Kort efter kørte de to mænd sammen på den røde ATV og jagtede gåseflokkene. Fra ATV’en skød de direkte ind i flokkene med lavtflyvende gæs.

Brevet til gylle.dk er underskrevet af Peter Ferdinand, 4733 Tappernøje.

Eva Kjer Hansen og de forhadte bramgæs
I december 2015 gav daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen landmændene på Mandø tilladelse til at skyde bramgæs på deres egen jord. En såkaldt regulering af bestanden “uden øvre loft”. Dog skulle der gives tilladelser af Naturstyrelsen i de enkelte sager, og sæsonen, hvor der måtte reguleres, var begrænset.

Den ansvarlige for dispensationerne er skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen, og han siger til Dansk Ornitologisk Forening, at lodsejere med tilladelse til at regulere fredede bramgæs gerne må lægge reguleringen i hænderne på andre jægere.

– Det er ikke usædvanligt, at landmænd med dispensation til at skyde bramgæs, der gør skade på markerne, engagerer jægere til at foretage det fornødne. Men i år har udvidelsen af reguleringen på øen tilsyneladende lokket jægere til, som er gået langt over stregen, siger Bent Rasmussen.

De grove jagtforhold på Mandø er anmeldt til politiet i Ribe, der angiveligt agter at undersøge sagen.

BentRasmussen

Skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen, har ansvaret for jagten på Mandø.

FAKTA: Reguleringstilladelser på Mandø:
• Naturstyrelsen Vadehavet har i 2016 givet følgende tilladelser til at regulere bramgæs på Mandø:
• Januar-februar 2016: i alt 10 tilladelser.
• 4 af tilladelserne giver lov til at nedlægge 200 bramgæs pr. ejendom. Højst 10 fugle må skydes pr. dag pr. ejendom.
• 6 af tilladelserne giver lov til at nedlægge 30 bramgæs pr. ejendom. Højst 2 fugle pr. dag pr. ejendom.
• Marts-maj 2016: Her er der givet 16 tilladelser til at regulere bramgæs pr. ejendom med et maksimum på 2 skudte gæs pr. dag pr. ejendom.

Der er ikke givet reguleringstilladelser for knortegås, men tilsyneladende magter jægerne ikke at kende forskel på de to gåsearter, da der også nedlægges større antal knortegæs ifølge flere øjenvidner.

 

 

 

Comments

comments

2 kommentarer til Vanvittige jagtforhold på Vadehavsøen Mandø

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.