Af Andreas Petersen, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (Kons.)
Overalt i det danske land, støder man nu på de velkendte sorte solpaneler, og det er ikke noget kønt syn.
Klimaet er den afgørende udfordring for vor og kommende generationer, og der er klart behov for mere klimavenlige energityper. Alle former for energi har bagdele: vindmøller kan true fuglelivet og vandkraft kommer hyppigt fra dæmninger, med voldsomme naturindgreb til følge.
Solenergien er ingen undtagelse. Solenergi, som den udrulles i Danmark risikerer desværre at ødelægge naturværdier, begrænse arealer til rekreativ udfoldelse og gøre det åbne landskab til et industriområde.
Det er hårde ord, men indtil nu har vi nok kun set toppen af isbjerget. I 2018 udgjorde solenergi 3% af elforbruget – men forventningen er, at det frem mod 2040 vil stige til 15%, altså en femdobling. Energistyrelsen vurderer, at det primært er mark-anlæg, der vil brede sig i det danske landskab.
Det ville måske give mening, hvis vi levede i et land med rigelig plads. Men Danmark mangler plads til at opfylde allerede eksisterende ønsker til vort begrænsede landareal. Et forskningsprojekt fra Teknologirådet konstaterede i 2017 ikke overraskende, at store anlæg med solenergi er pladskrævende og dominerer landskabet. Derfor bør solceller placeres på bygninger og langs veje – således var anbefalingen.
Lige nu ser virkeligheden anderledes ud. Et grelt eksempel kommer fra Københavns Kommune, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) ønsker at forvandle et af Københavns få potentielle grønne områder til ét stort solcelleanlæg. Valbyengen er i dag indhegnet, og ligger i umiddelbar forlængelse af Valbyparken.
Hvorfor vælger HOFOR, at et muligt grønt parkområde skal dækkes med solceller?
HOFOR har forsvaret beslutningen med, at der er tale om en giftgrund, og at nærmeste nabo er et ildelugtende rensningsanlæg.
Men de største naturområder i København findes allerede på forurenede grunde. Dele af Amager Fælled er gammel losseplads, og Utterslev Mose bliver selv i dag forurenet af kloakvand. Begge områder ligger også ved stærkt trafikerede veje med masser af generende støj. Ingen af delene har forhindret, at disse grønne områder kan bruges rekreativt, eller indeholder værdifuld natur.
HOFOR har i den konkrete sag hævdet, at solenergi fra store solanlæg er nødvendige for at nå Københavns klimamål. Men ifølge Københavns Kommune vil energien fra dette anlæg kun bidrage med en forventet CO2-effekt på 360-476 tons CO2 i 2025, eller få promille af byens samlede elforbrug. Dette er en mikroskopisk klima-gevinst for et anlæg, der vil spolere et muligt grønt område som København har et behov for.
Valbyengen illustrerer eksemplarisk hvordan vi i den grad har brug for en national strategi for solenergi, der forener hensyn til klima og natur. Solceller og solfangere i det åbne land kan næppe helt undgås, og der er måder at kombinere solenergi med anden brug af landskabet.
Som blandt andet det Internationale Energi Agentur har understreget, spiller solenergi også en nøglerolle i overgangen til et klimaneutralt samfund.
Da solceller er pladskrævende vil dette uvægerligt give globale dilemmaer i forhold til arealudnyttelse.
Det er dog svært at finde mange lovord om solenergiens kaotiske indtog i dansk energi.
Naturen bør ikke ofres på alteret til en misforstået og kortsigtet klimapolitik.
Solceller hører naturligt hjemme på tagene – ikke i naturen.
Kan kun være enig, vi slipper ikke for dem – men forsyningsselskaberne skal ikke bestemme hvor og hvordan.
Hvem skal så, Torben Aagesen
Når de sorte politikere tager ordet “natur” i mund, så er der grund til lige og træde et skridt tilbage og se på, hvad der mons tro lige sker her!
De vil gerne have solceller, siger de, vi kan ikke undvære dem, og det er slet ikke fordi, at vi ikke vil have dem og naturen går vi skam også ind for, og netop derfor er der jo ikke rigtig plads til al den alternative energi alligevel!
Hvad med, at alle de sorte politikere og deres vælgere begynder at se på sig selv som de omvandrende logiske umuligeder, de er!
Der er ikke plads til jer, jeres motorveje, jeres kæmpe villaer nord for kbh., jeres forbrug af jordens ressourcer!
Det var jer, der fjernede private solcellejeres mulighed for at bruge det etablerede elnet som energilager! Det er jer, der hele tiden opildner folk til at vise deres æstetiske fine fornemmelser over for solcellerne! Men I tier konsekvent, når det handler om den forbrydelse mod livet og naturen, som dansk landbrug er mod naturen, med alle dets svin og ødelæggelse af klima, jungle, biodiversitet, livet i havet omkring dk, livet på landet blandt mennesker.
Det er jer, der konstant freder dansk industri i forhold til klimaudfordringen. Udslippet af CO2 er ikke faldet fra de største syndere blandt danske virksomheder de sidste 4 år!
Det er jer, der har valgt at investere langt over 100 milliarder i en trafikplan, der skal løbe det næste årti. Og planen er kun klimaneutral, hvis man husker at lade være med at regne effekten i anlægsfasen med!
Hvis I ville naturen og klimaet, så var der så meget mere at komme efter hele vejen rundt. I skulle skamme jer, for I er ikke andet end hyklere.
Om erfaringer med solcelleanlæg fra det solrige Californien:
https://klimarealisme.dk/2021/08/01/solenergiens-kvaler/
Stedet, klimarealisme.dk, er det ultimative inden for genren; faktaresistens, fake news, klimabenægtelse. Og den, der refererer til stedet, afslører sig selv som tilhørende kategorien. Ikke værd at beskæftige sig med.
Til Steen O.R:
Nej, det er ikke nemt at være troende, når noget/nogen anfægter ens verdensbillede, men alligevel er det god skik at gå efter bolden og ikke manden!
Jan Østergaard, du anfægter ingen ting. Du refererer til et fake news medie, som om det var andet end netop det. Du hverken tror eller ved åbenbart noget som helst.
Solcelle-energi, vind-energi – vandenergi – jamen dog. Det eneste som vi bør satse på – ja. Og vi kan klappe hele vejen til det regionale elselskab og være glade, tilfredse og frelste. Men og men. Hvor meget energi/strøm behøver vi som nation? Hvor meget behøver vi til opladninger af vore utallige Litium-batterier, festvalforstærkeranlæg og da også hårtørrere og køleskabe?
Måske kunne nogen som har læst mange, mange bøger komme med at realistisk tal for hvor mange Gigawatt vi behøver at producere for at dække gamle Danmarks behov.
HVIS!! vi har nok, hvorfor så plastre landet til med solcelle anlæg med mere.??
MED MINDRE en kreds af “kapitalstærke” lensgrever, baroner og andet godtfolk ser en mulighed for at tjene flere penge – naturligvis for at skåne vores miljø!!
Lad os få nogle fakta.
Der spørges:
Hvor meget behøver vi?
HVIS!! vi har nok, hvorfor så plastre landet til med solcelle anlæg med mere.??
Det første handler ikke om fakta. For behov er en flydende ikke objektiv størrelse der stiger og falder i takt med, vor meget der investeres økonomisk i at øge efterspørgslen i et samfund som vores. (det kaldes marketing, eller efterspørgselsfremmende investeringer i regnskabsregi, og sådanne udgiftsposter er fradragsberettigede for de virksomheder, der køber og betaler for den slags, vi taler om reklamer og kommercielle medier, og meget mere)
Vi kan sagtens få nok, også på et langt lavere forbrug, end det vi har nu. Men energiproduktionen er ikke bæredygtig, sådan som den udfolder sig. Derfor er vejen frem inden for de alternative energikilder, sol og vind, som vi har er i landet, og vandkraft, som vi kan hente fra Norge, når møllerne står stille og det er nat.
Sagen er, at kun de færreste har forstået udfordringerne, det faktum at vi forbruger langt mere end vores råderum. Vi lever, som om der var plads til vor livsstil. Det er der ikke. Vi burde forstå, at man ikke meningsfuldt kan tale om at have det behov, som vi bilder os ind, at vi har nu.
Solceller er langt mere skånsomme for miljøet end motorveje, svinelandbrug, parkeringspladser, flyrejser, osv. Så, jo, der er plads til flere solceller, stik imod det, som dansken som flest aner og stik imod hvad vore patetisk økonomisk vækstfikserede sorte politikere vil have os til at tro.
Tak for dine fakta. Du kan givetvis ende i Folketinget.
Brug dog de mange hektar tage, jeg skrev til Energistyrelsen, at man kunne installere solceller på midt velbeliggende sommerhus tag. Sol fra tidlig morgen til sille. Mod de betalte mit elforbrug i de 8 mdr. huset bruges. Men som forventet fik jeg skrivelsen, nej tak. Tænk hvis man kunne bruge de millioner af velbeliggende huse, istedet for som nu, brodere landskabet med solceller.
Landbrugsareal og erhvervsområders “waste land”, som sprøjtes og flyder med affald, er ikke natur. Det er “win-win-win” at bruge kulstofrige landbrugsarealer til solceller: forureningsfri elproduktion, mindsket forurening fra landbrugsdrift (CO2, kvælstof, sprøjtemiddelrester) og øget biodiversitet (bælte med træer, buske m.v. rundt om anlæg + græs og urter/blomster mellem paneler) . Men der skal selvfølgelig stilles krav, tages hensyn til lokalbefolknings adgang, sikres lokalt økonomisk udbytte af anlæggene.
Ca. 1/4 af de 100.000 hektar “lavbundsjorde”, som skal tages ud af landbrugsdrift vil kunne dække 30% af et elforbrug i 2030, som er dobbelt så stort som nuværende.
Samtidig skal der opsættes solceller på tage og arealer i byer tæt på forbrugerne og ejet af forbrugerne.
Det er kun politikernes beslutninger, som hindrer sådan en udvikling. Teknikken, økonomien og befolkningens vilje findes allerede.