Velkommen til de “gravide mødre” på svinefabrikken

Detektor-værten Mette Vibe Utzon (th.) skal have hænderne desinficeret, så hun ikke slæber “bakterier” ind til “grisebasserne”, for så skal de jo have “medicin”, forklarer svineproducent Michael Nielsen (tv.), og det vil han meget gerne undgå. Alligevel medicinerer han 80-90 % af sin årsproduktion på svinefabrikken i Slangerup.

DR2-programmet Detektor havde besluttet i oktober 2017 at se nærmere på nogle forbløffende påstande fra Landbrug & Fødevarer om en halvering (50%!) af husdyrindustriens forbrug af antibiotika i perioden 1990 – 2016. Påstanden viste sig at være stærkt overdrevet, ja, faktisk ganske usand.

For at kunne garnere tal og tabeller med billeder af svin var Detektor taget på fabriksbesøg hos en svineproducent i Nordsjælland. Ikke nogen tilfældig producent skulle det vise sig at være, men en ganske veltrænet medieagent med udpræget sans for sproglig svindel. Hør bare her:

Allerede fra de første billeder fra fabrikken bliver tonen slået an. Svineproducent Michael Nielsen og studievært Mette Vibe Utzon hyggesnakker ikke om svin men om ”grise”, mens de vasker hænder og skifter tøj for ikke at slæbe ”sygdomsforekomster” ind i stalden til ”grisebasserne”. Hænderne skal desinficeres for at ”beskytte” grisene mod ”bakterier” fra studieværten. Skulle de blive smittet af uvaskede personer ville det jo betyde, at de skulle behandles med ”medicin”, og det ønsker svineproducenten for alt i verden at undgå.

Her er vi inde hos de “gravide mødre” på “barselsgangen”. Bemærk grisenes manglende haler.

Inde i stalden præsenteres de ”gravide mødre”, der befinder sig på ”barselsgangen”. Her står de i deres eget møg og med afklippede haler gennem hele ”graviditetsperioden”, før de lukkes ind i ”fødeafdelingen”, hvor svineproducenten rutineret og mediatrænet samler en af smågrisene op, kæler lidt for den og præsenterer grisen for TV-kameraet med bemærkningen: ”Denne lille dutter her er født i nat”!

Her præsenteres den lille “dutter” for studieværten.

Turen går nu videre til ”børnehaven”, hvor de fem uger gamle smågrise skal trænes i at ”klare sig selv nu da de er væk fra mor.” Af økonomiske grunde siger det sig selv, at de kan ikke blive ved med at patte soen eller guffe mælkepulver og dyrt fiskemel, men skal lære at leve på en diæt af billigt korn og sojaprotein, og det giver ofte diarre. Ifølge svineproducenten svarer det til ”at tage et ammebarn der har fået modersmælk og give det gule ærter, så kan vi godt forestille os, hvordan bleen den ser ud”. Det kræver masser af antibiotika at undgå.

Der er liv og glade dage på “fødeafdelingen” , hvor smågrisene slås venskabeligt om moders mælk.

Smågrisene trænes derfor i ”børnehaven” i syv uger, før de er klar til at blive sendt videre til en anden landmand og opfedet yderligere. Svineproducent Michael Nielsen vurderer, at 80-90 procent af grisene har fået ”medicin”, når de er klar til at rejse videre. Efter tre måneder ryger de afsted til slagteriet.

Ak, ja – sproget er en villig tøjte…

Officielt billede af den veltalende svineproducent Michael Nielsen.

Vil du se hele Detektor-udsendelsen og høre den veltrænede medieagent udfolde sig, så klik her. Spol frem til 06:14 – så begynder løjerne.

Udover at være mediestar for Landbrug & Fødevarer er Michael Nielsen medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2016. Han er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne.

Michael Nielsen har været selvstændig landmand siden 1991 og svineproducent siden 1998. Han har en gård med 850 søer med opdræt af smågrise op til 30 kg.

Landbrug & Fødevarer påstod, at forbruget af antibiotika til husdyr var faldet med 50 % siden 1994, hvor antibiotiske vækstremmerne blev forbudt. I virkeligheden er forbruget steget med 24 % siden år 2000.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.