Når du køber frugt i supermarkedet, skal du regne med at to ud af tre (68 pct.) produkter indeholder rester af sprøjtegifte, og meget bedre står det ikke til grøntsagsafdelingen. Næsten hver anden grøntsag (41 pct.) indeholder spor efter sprøjtemidler, og det gælder for både frugt og grøntsager, at ofte findes der spor efter flere forskellige sprøjtegifte på det samme produkt. Kun hvis du vælger den økologiske kvalitet går du fri.
Det viser resultaterne af 2510 sprøjtegiftprøver, der er indsamlet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i 2014.
Prøverne var fordelt på ca. 200 forskellige typer fødevarer, og de viser ingen forbedringer i forhold til niveauet gennem de seneste fem år. Alligevel vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortsat, at rester af sprøjtegifte, der “forekommer i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at indtag af frugt og grøntsager har en sundhedsfremmende effekt”. Man begrunder dog ikke denne vurdering med egentlig videnskabelig dokumentation, f.eks. for 0-effekt på ufødte fostres hjerneudvikling (såkaldt “kemisk hjernesvind”) og lignende. Der blev dog ikke fundet sprøjtegiftrester i babymad eller i animalske produkter.
Resultaterne viser til gengæld, at der stort set ikke findes rester af sprøjtegifte på økologiske produkter. Der blev udtaget 179 prøver af økologiske fødevarer. I fem prøver af udenlandsk oprindelse svarende til 2,8 %, var der rester af sprøjtegifte, mens alle danske økovarer var giftfrie.
Også husdyrene får et betragteligt tilskud af sprøjtegifte gennem deres foder. De må leve med rester af sprøjtegifte i hver 5. foderprøve.
I en rapport fra Fødevarestyrelsen opsummeres alle analyser af pesticidrester i foder, som er gennemført af foderkontrollen under Fødevarestyrelsen og tidligere Plantedirektoratet i perioden fra september 2007 til udgangen af 2014. I den godt 7-årige periode blev udtaget målrettede stikprøver af i alt 2803 fodermidler og foderblandinger i Danmark til pesticidanalyse.
Resultaterne viser, at sprøjtegiftrester blev påvist i 618 (22 pct.) af de undersøgte prøver. I 408 af disse prøver blev påvist ét pesticid, mens de øvrige 210 prøver viste indhold af 2-15 forskellige pesticider. Sprøjtegifte blev især fundet i foderkorn og biprodukter af korn, sojaskrå og – skaller samt citruskvas. Disse fodermidler var dog også blandt de mest undersøgte produkter.
I alt blev der påvist 69 forskellige pesticider. De hyppigste påvisninger gjaldt de EU-godkendte pesticider glyphosat og chlormequat. De forbudte klorerede pesticider endosulfan, DDT, HCB og dieldrin blev påvist i henholdsvis 22, 18, 2 og 1 foderprøve.
Selvom der er tale om rester af godkendte sprøjtegifte i både menneskemad og dyrefoder, har forbrugerne ingen garanti for, at de ikke er skadelige. Myndighedernes godkendelser viser sig gang på gang at være for lemfældige. Senest i sommeren 2014 måtte den daværende miljøminister fjerne 9 godkendte sprøjtemidler fra butikshylderne. Alle var ukrudtsmidler til brug i græsplæner, men forsøg med rotter havde vist efter godkendelsen, at den skadelige kemi fra giftene bliver ophobet i kroppen, hvor både blod og nyrer påvirkedes.
