Landbruget bidrager til spredningen af de giftige PFAS-kemikalier som i stigende grad påvises overalt i miljøet. Erhvervets lobbyister er dog ganske tavse om problemerne. Illustration: Niels Knudsen

Omfattende forskning fra de seneste år udpeger hvilke sprøjtegifte med indhold af PFAS, som ophobes i de biologiske fødekæder for til slut at havne i fisk, fugle og mennesker. Der er tale om de såkaldte ”evighedskemikalier”, som næppe kan være de danske miljømyndigheder ubekendt. I Tyskland er der udført store studier, der viser hvorledes indholdet af fluorstoffer i sprøjtemidlerne er mangedoblet i miljøet gennem det sidste årti. Tyskerne har også sat tal på hvilke sprøjtegifte, som er en meget vigtig kilde til forurening i miljøet, og mange af de samme gifte anvendes af danske landmænd

Diogo Alexandrino

Det er velkendt, at der i de sidste 30 år er sket en systematisk udvikling af miljøfremmede, fluorholdige pesticider i den agrokemiske industri. Disse fluorforbindelser er blevet markedsført som ”guldstandard” blandt pesticiderne, fordi de er ekstremt giftige og dermed effektive. Langt de fleste af de nyudviklede stoffer tilhører nu denne kategori af poly- og perfluor-organiske PFAS-forbindelser.

Alligevel agter den danske Miljøstyrelsen at igangsætte en undersøgelse af, om danske landmænd overhovedet anvender sprøjtegifte med indhold af fluorholdige kemikalier. En simpel optælling på Middeldatabasen, der drives af det uafhængige videncenter SEGES, afslører dog, at mindst 11 kendte PFAS-baserede sprøjtegifte sælges i Danmark i mindst 35 forskellige varemærker som for eksempel ’Pistol’ fra BASF, ’Vendetta’ fra FMC Cheminova og ’Propulse’ fra Bayer.

Selvom der foreligger udførlige udenlandske kortlægninger af de PFAS-baserede sprøjtegifte, vil Miljøstyrelsen alligevel bruge tid på selv at undersøge de danske sprøjtegifte. Skærmbillede fra Altinget.dk 26.1.2023

Gentager DDT-skandalen sig?

Fluorstoffernes specifikke, potente og varige virkninger som giftstoffer mod ukrudt, svampesygdomme og insekter i afgrøderne på den ene side, men også deres persistens, manglende nedbrydning og skadelige effekter på levende arter i miljøet på den anden side er for nylig behandlet i to større samleartikler af en portugisisk forskergruppe med Diogo Alexandrino i spidsen (artikel 1 og artikel 2).

Især vandrefalken og havørnen ophobede høje koncentrationer af DDT. Dette medførte tyndskallede æg med væsentlig nedgang i ungeproduktionen som konsekvens. Ung Vandrefalk. Foto: Jan Skriver

I artiklerne kan man se pesticidernes kemiske formler, og hvordan fluoratomerne er koblet til korte eller længere kulstofkæder og til ringformede kulstofforbindelser. De giver mindelser tilbage til udseendet af nu forbudte klorforbindelser som fx DDT, PCB og Aldrin, hvis giftvirkning mod insekter blev opdaget i 1939, og på grund af stoffernes høje giftighed overfor insekter, men lave akutte giftighed overfor mennesker, vandt DDT hurtigt stor udbredelse i landbruget verden over.

Så voldsom er stigningen i nedfald af PFAS-stoffer gennem de seneste 30 år, som er samme periode, hvor de fluorbaserede sprøjtegifte er marcheret frem. Kilde: Freeling, F. et al.

I løbet af 1960’erne og 70’erne viste anvendelsen af DDT og dets nedbrydningsprodukt DDE sig ikke at være uproblematisk men med store uønskede sideeffekter. For det første udvikler insektbestande, som udsættes for DDT, hurtigt resistens overfor stoffet. For det andet viste det sig at en del rovfuglearter, især vandrefalken og havørnen, ophobede høje koncentrationer af DDT. Dette medførte tyndskallede æg med væsentlig nedgang i ungeproduktionen som konsekvens. I det nordøstlige USA uddøde vandrefalken, mens den mange andre steder i verden som f.eks. Norge og Sverige gik kraftigt tilbage. Rachel Carson påpegede netop dette problem med DDT i hendes bog Silent Spring (da. Det tavse forår) fra 1962.[1]

DDT blev markedsført som et vidundermiddel helt op i 1960’erne, før de alvorlige bivirkninger dukkede op, og fornuften fik overtaget. Tegning: Flickr

I dag er anvendelsen af DDT forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden. Begrænsningerne har medført at mange rovfuglebestande nu atter trives.

Havner i fisk, fugle og mennesker

Diogo Alexandrino forklarer, hvorfor den tætte og yderst stærke binding mellem fluor og kulstof (F-C binding) dels er forklaringen på deres popularitet og potente giftvirkning, dels er grunden til, at der i miljøet er yderst få mikroorganismer og aktive enzymer, der kan nedbryde stofferne fuldstændigt. Han angiver også, hvilke pesticider som er fedtopløselige og forventeligt akkumuleres i stigende koncentrationer op gennem de biologiske fødekæder for til slut at havne i fisk, fugle og mennesker. Han understreger endvidere, at pesticiderne kan omsættes til andre og delvis ukendte forbindelser med meget stærk binding enten i jorden, eller som vandopløselige stoffer (fx trifluor-eddikesyre, TFA), der udvaskes til grundvandet.

Alexandrino sammenfatter en meget omfattende forskning, der er udført gennem de sidste mange år, og som næppe kan være de danske miljømyndigheder ubekendt. I Tyskland er der eksempelvis udført store studier, der viser hvorledes fluorstoffer indhold er mangedoblet i miljøet gennem det sidste årti. Og tyskerne har også sat tal på pesticiderne, som en meget vigtig kilde til TFA i miljøet.

  • Alexandrino D. A. M. et al. 2022a. Revisiting pesticide pollution: The case of fluorinated pesticides. Environmental Pollution 292; 118315.
  • Alexandrino D. A. M. et al. 2022b. Atlas of the microbial degradation of fluorinated pesticides. Critical Reviews in Biotechnology 42: 991-1009.

Bannerbillede:  Jan Kopriva/Unsplash

Her er listen over nogle af de mest anvendte fluorholdige sprøjtegifte. Mindst syv af disse anvendes eller har været anvendt af danske landmænd, men listen er ikke på nogen måde udtømmende. Kilde: Alexandrino et al. 2022.
Visited 33 times, 7 visit(s) today

Kommentarer

  1. Maibrit Ahasverus

    Da jeg startede på Landbohøjskolen i 1988 legitimerede giftindustrien deres sprøjtemidler med at de var imobile og og derfor ikke kunne true drikkevandet.
    Den præmis var falsk, hele grundlaget for godkendelserne er skredet og må derfor trækkes tilbage.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Der er “styrelser” for næsten alt i gamle Danmark. Prøv selv at se efter. Fælles for dem alle er 3 ting: De opsuger akademisk arbejdskraft, de glider af på alle direkte spørgsmål og de handler ikke, men koster samlet en “bondegaard”.

  3. PFAS har potentialet til, at blive en gentagelse af miljø-katastrofen med DDT.

    Og man skulle ellers tro, at landbruget og myndighederne havde lært af DDT-tragedien, DDT kan i dag findes overalt på jordkloden, også steder som ligger tusindvis af kilometer fra landbrugsarealer, hvor giften i sin tid blev udsprøjtet.

  4. Claus Tonni Hansen

    Skelner I ikke mellem flourholdige pesticider og PFAS?

    • Joh, men helt enkelt er det ikke at besvare dit spørgsmål. PFAS er sen samlebetegnelse for ca. 12.000 forskellige formuleringer. TFA er blevet inkluderet på MST’s bruttoliste over pesticidstoffer, der screenes for, på baggrund af en tysk anbefalingsliste over nedbrydningsprodukter fra pesticider, som Tyskland har vurderet, at der bør moniteres for i tysk grundvand. De tyske anbefalinger sker på baggrund af to pesticidstoffer, som af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) vurderes at være moderstoffer til TFA. Disse to moderstoffer indgår ikke i sprøjtemidler, der har været godkendt eller registreret anvendt i Danmark, men MST oplyser, at mindst 17 øvrige pesticidstoffer har samme
      kemiske struktur som de to moderstoffer til TFA, hvorfor de også potentielt kan nedbrydes til TFA. Af disse 17 pesticidstoffer er otte stoffer aktuelt godkendt i
      Danmark, og fem øvrige stoffer har tidligere været godkendt i Danmark. Vores optælling på Middeldatabasen bekræfter dette, men kan tilføje, at de otte stoffer findes i mindst 35 forskellige produkter, og at der tidligere har været mere end 100 produkter i handlen herhjemmme, og de udgør jo en ukendt størrelse af ‘fortidens synder’.

  5. Claus Tonni Hansen

    Lidt uklart – regner du TFA som en PFAS?

Skriv en kommentar