1400 tons sten blev kastet i Randers Fjord i marts 2023. Stenene udgør nu fire stenrev, som skal sørge for bedre betingelser for dyr og planter i fjorden. Et halvt år efter er livet flyttet ind i revene
Forhåbningerne var store til de nye stenrev, da store sten fra en lokal grusgrav blev dumpet i fjorden ved Udbyhøj i foråret. Og forhåbningerne er indtil nu blevet indfriet.
»Det er glædeligt, at miljøet langs fjordbunden er gået fra at være bar sandbund til at være et frodigt akvarie der, hvor stenrevene ligger. Set i lyset af det store iltsvind og fiskedød, som farvandene rundt om i landet oplever, så er det positivt, at vi kan se liv ved de nye stenrev i Randers Fjord«, siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.
»Stenene er blevet bevoksede, og småfisk som kutlinger, savgylter og havkarusser søger tilflugt mellem tang og i huler i revet«, siger borgmesteren.
Randers Fjord er ikke som så mange andre fjorde og indre farvande ramt af iltsvind. Det skyldes den store gennemstrømning, der er i fjorden.
Den manglende beplantning på fjordbunden skyldes primært mange årtiers udledning af næringsstoffer, som har betydet, at det bundlevende planteliv er forsvundet fra fjorden i de områder, hvor der ikke ligger sten.
Besøg det nye stenrev – bare klik på billedet…
Grundlaget for liv
I stenrev kan der være 100.000 smådyr per kvadratmeter, og det betyder bedre livsbetingelser for større fisk så som torsk og andre dyr som hummer, sæler og marsvin.
»Stenrevene er med til at skabe grundlaget for liv i fjorden. Derfor glæder det mig også utroligt meget, at Byrådets seneste budgetaftale har afsat midler til mere naturgenopretning«, siger Torben Hansen.
Projektleder for naturgenopretningsprojektet i Randers Kommune, Anne Margrethe Wegeberg, er glad for, at der er kommet liv omkring stenrevene.
»At der så hurtigt er kommet liv i projektområdet viser, hvor vigtige bundplanter og tang er for, at der kommer gode livsbetingelser for dyrelivet i fjorden«, siger Anne Margrethe Wegeberg.
Svære betingelser for ålegræs
De planteskove, som ifølge optegnelser dækkede bunden af Randers Fjord i 1950’erne, er forsvundet. Derfor hjalp frivillige tilbage i maj 2023 med at plante ca. 800 kvadratmeter ålegræs på indersiden af de nye stenrev som et forsøg på at genstarte noget af fjordens beplantning.
Kommunens undersøgelser viser dog, at planterne har svære betingelser for at vokse.
»Ålegræsset blev i løbet af ganske kort tid overbegroede med alger, som skyldes de store mængder næringsstoffer i fjorden. Så selvom der ikke er iltsvind i fjorden, har næringsstofferne en meget negativ effekt. Der er dog heldigvis nogle sejlivede skud tilbage, og nu må vi se, hvordan de klarer vinteren«, siger Anne Margrethe Wegeberg.
Ålegræs binder CO2 langt bedre end skove
»Vi havde håbet, at ålegræsset ville vokse, fordi havskove binder CO2-op til 27 gange mere effektivt end skovene på land, og fordi planterne lagrer næringsstoffer og renser vandet for mikroalger og partikler, så det bliver mere klart. Tangskove og bundplanter er essentielle for både biodiversitet, CO2-binding og klart vand i vores kystnære områder«, understreger hun.
Ideen og en del af forarbejdet til anlæggelsen af stenrev og ålegræs i fjorden kommer fra den lokale gruppe Randers Stenrev. Projektet koster 1 mio. kr. og er finansieret af ELRO-fonden, LAG Randers Favrskov og EU.
Lad stendompning ske mange steder ved kyster og fjorde. Vi skal ha genoprettet fiskebestanden igen efter giftbøndernes årevise hærgen.
Så mangler vi lige omlægning til økologisk landbrug med masser af grønsager.
Der har været masser af økologisk landbrug langs fjorden men dobbeltmoralske forbrugere har brændt dem af ved at råbe på Øko og så købt konventionelle varer alligevel men økologien kommer igen når folk betaler prisen for fødevarerne. Punkt 2.. Det er tiden for hr og fru Danmark at man tager tegnedrengen frem og betaler meget mere i skat så den kommunale sektor får gearet vores kloaksystem til at rumme vores efterladenskaber i stedet for at lukke det urenset ud i fjorden…
Tænker landbrug og samfund kan løse det sammen ved at vi hjælpes ad.. altså bruge den gode menneskelort på de gode jorde og dyrke nogle gode danske fødevare-kød-mælk-biogas-fjernvarme osv
Hvor er det typisk dansk, at man, når ålegræsset dør p.g.a. landbrugets udledninger af næringsstoffer, planter nyt for millioner i stedet for at gribe ved nældens rod og minimere kvælstof og fosfor fra samme. Til at begynde med kunne man tilbagerulle Eva K. Hansens ulyksalige lov fra 2015, som tillod gødskning helt ud til ferske vande og genindføre en kraftig afstand fra samme, samt en reduktion af totale gødningsmængder.
Det er helt urimeligt, at vi her i landet skal agere lokum for at kunne forsyne resten af lande i verden
med kød af tvivlsom kvalitet.
Per Bennicke
Så længe landbruget ikke skal betale noget som helst for at forurene, ændrer vi kun små pletter af vort havmiljø. Vi kan diskutere indtil dommedag, om forbrugernes moral, men så længe prisen på vort kød og grøntsager ikke indeholder udgiften på den belastning, som de påføres miljøet, bliver det bare mudderkastning frem og tilbage. Lad nu virkeligheden slå igennem på vores miljøpolitik, og lad forureneren betale for forureningen!