Dansk naturbeskyttelse er til grin

Den europæiske plan for at standse tilbagegangen af sjældne arter i EU er direkte uambitiøs, men nogle steder er arbejdet helt til grin. Sådan lyder det fra Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, som bakkes op af flere danske forskere i den holdning. Det skriver ingeniøren.dk 17. juni 2015.

JacobHeilmann

Lektor Jacob Heilmann-Clausen.

Det er habitatdirektivet, som skal beskytte sjældne naturtyper og arter i EU, som Heilmann-Clausen skyder på. Direktivet sætter intet mål for, hvornår medlemslandene skal have vendt tilbagegangen af arterne. Derfor kan landene bruge al den tid, de vil – uden konsekvenser.

Selv har Heilmann-Clausen i flere år haft direktivet tæt inde på livet i forbindelse med sit arbejde på skovområdet, og han er skuffet.

»Man kan roligt sige, at direktivet er uambitiøst og upræcist i forhold til skovområdet. Der mangler nogle klare målsætninger og kriterier, i forhold til hvad man forstår ved gunstig bevaringsstatus, og hvor hurtigt man skal opnå forbedringer. Det skinner virkelig igennem, at man ikke har været klar i spyttet og ikke har gjort sig det helt klart, hvad man vil med direktivet. Det handler rigtigt nok om biodiversitet, men udmøntningen må nationalstaterne selv om. Derfor er det i nogle lande vældig ambitiøst og andre steder helt til grin,« siger han.

Habitatdirektivet er fra 1992. Dengang blev der udpeget arealer i alle lande på størrelse med to gange Spanien, hvor landene forpligtede sig til at vende den ofte ugunstige bevaringsstatus.

I dag, 23 år senere, er målet om at vende den ugunstige bevaringsstatus og bremse tabet af biodiversitet stadig ikke opfyldt. Samlet set for EU er status for 77 pct. af naturtyperne og 60 pct. af arterne under direktivet stadig stærkt ugunstige, fremgår det af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Jesper_Fredshavn10685

Seniorrådgiver Jesper Reinholt Fredshavn.

En del af forklaringen er, at land- og skovbrug udgør den største trussel mod biodiversiteten. En anden del af forklaringen skal finde i den måde, direktivet er skruet sammen på, vurderer seniorrådgiver Jesper Reinholt Fredshavn fra Nationalt Center for Energi og Miljø.

Umiddelbart virker det rigtigt, når direktivet udpeger naturtyper og arter, og sætter mål for, at de skal bringes i en gunstig bevaringsstatus. Men direktivet definerer ikke, hvad gunstig bevaringsstatus er, eller hvornår målene skal være opfyldt.

»Det er helt op til de enkelte lande selv at finde ud af,« siger Jesper Reinholt Fredshavn.

Herhjemme har vi 252 områder under direktivet, som tilsammen udgør 9 pct. af landarealet og 18 pct. af havet. I den seneste rapportering til EU fra 2013 var 68 pct. af de beskyttede naturtyper og 27 pct. af arterne i en ugunstig bevaringsstatus.

NaturiDK

Oversigt over vurderingen af bevaringsstatus for de 60 naturtyper i de to biogeografiske regioner, i alt 111 vurderinger, fordelt på hovednaturtyperne Havet (14), Søer og vandløb (16), Skov (18), Strande og strandenge (13), Klitter (16), Hede, eng og overdrev (21) samt Moser (13).

Siden 2004 har Danmark kørt et særligt overvågningsprogram, der skal give et billede af, hvordan det går med biodiversiteten i områderne. Danmark skal hvert sjette år indberette frem- eller tilbagegangen i områderne på baggrund af overvågningen, men fordi det startede i 2004 var det en ufuldstændig rapport, der blev sendt til EU i 2007. Den seneste rapport fra 2013 er derfor den bedste hidtil, men kan ikke sammenlignes med de gamle rapporter fra 2007 og 2001. Næste gang der laves en rapport er i 2019.

Hasselmus_trente_juni03webversion

Hasselmus skal beskyttes efter Habitatdirektivet. Foto: Naturstyrelsen.

Udfordringerne er ifølge Jesper Reinholt Fredshavn blandt andet, at landene selv må tolke direktivet. Derfor er det vanskeligt at finde en fælles beslutning for, hvordan direktivet skal udføres. Derudover mangler der en klar definition af grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Det eneste landene har bundet sig til er, at tilstanden i habitatområderne skal være stabil eller gå fremad. Det betyder, at et ugunstigt område i princippet kan forblive ugunstigt, så længe det ikke bliver værre med tiden. Det er derfor svært for EU-Kommissionen at stille noget op over for landene, når der ikke er en egentlig udløbsdato.

»Det er en udfordring. Uden en deadline er der ikke er samme pres på medlemslandenes administration for at gøre noget. De kan heller ikke forholde sig til, om den indsat, de yder, er tilstrækkelig, og hvor lang tid der skal til, før det går i den rigtige retning. Det giver en uklarhed og manglende præcision,« siger han.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.