Så er de 7 mia. kroner til de danske jordejere sikret for 2023. Foto: Mathieu Stern/Unsplash

Folketinget vedtager afgørende lovforslag for dansk landbrug som den nyudnævnte fødevareminister Jacob Jensens første bedrift. Vedtagelsen sikrer også, at ministerens selv får del i støttekroner til landbruget

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der sikrer, at de danske landbrugere kan få udbetalt deres landbrugsstøtte i 2023. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 22. december 2022.

Fødevareminister Jacob Jensen. Foto: Folketinget/Steen Brogaard

Den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen er meget tilfreds med, at dansk landbrug nu kan se frem til det nye år med klarhed. Som gårdejer ved Tølløse er han også selv sikret sin del af EU-støttekagen på 7 mia. årlige skatteyderkroner fra de danske borgere. Jacob Jensen vil modtage omkring 115.100 kr. i støtte i 2023. Beløbet kommer oveni hans ministergage på 1.334.377 kr. årlige kroner, men det forhindrer ikke den nye minister i at juble ifølge pressemeddelelsen:

“Som nyudnævnt minister er jeg utrolig stolt over her kort før jul at få vedtaget mit første lovforslag. På tværs af politiske skel stod vi i Folketinget i dag sammen om et meget afgørende lovforslag for dansk landbrug. Lovforslaget skal være med til at give stabile rammer for erhvervet og for landbrugerne, og sende dem ind i det nye år med vished om, at de kan få den vigtige støtte og tilskud, som de er lovet. Samtidig samler vi og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov.”

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et hastelovforslag fra regeringen, der har afgørende betydning for udbetalingen af landbrugsstøtte.

Landbrugsaftalen fra 2021 kan nu realiseres

Landbrugets lobbyister står i kø for at komme i audiens hos den nye fødevareminister, der selv er landmand. Svineproducent Søren Søndergaard (tv.), der er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer var den første til at møde op. Skærmbillede fra facebook.

Lovforslaget tvinger først og fremmest Danmark til at implementere den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) for årene 2023- 2027 i dansk lovgivning, hvilket er en afgørende nødvendighed for, at dansk landbrug kan få tildelt europæisk landbrugsstøtte næste år og dermed gå ind i det nye år med solid grund under fødderne.

Lovforslaget sikrer derudover, at det lovmæssige grundlag bag landbrugsaftalen fra efteråret 2021 er på plads. Med aftalen blev det bl.a. besluttet, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030.

Lovforslaget blev i første omgang fremsat den 6. oktober 2022 men bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Der har derfor været behov for at hastebehandle lovforslaget inden årsskiftet for at sikre grundlaget for danske udbetaling og administration af landbrugsstøtten og for, at danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023.

Fakta I:

Landbrugsstøtte er en rettighed, som alle jordejere kan gøre krav på. Det betyder, at støtten ikke er trangsbestemt som andre sociale støtteordninger, men udbetales til høj og lav uden skelen til indkomstforhold eller støttebehov. Det er derfor, at den nyudnævnte fødevareminister kan se frem til at modtage omkring 115.100 kr. til driften af sine 50 hektar, selvom han samtidig modtager mere end det tidobbelte beløb i ministergage.

Hele 75 procent af EUs landbrugsstøtte går til de 25 procent rigeste jordejere, fordi støtten ikke trangsbestemt som andre sociale ydelser. Foto: Wikipedia

Nogle af Danmarks rigeste familier modtager betydeligt større beløb, fordi de har store jordbesiddelser. Det gælder bl.a. Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO-familien, der er Danmarks rigeste familie med en personlig formue på knap 98 milliarder kroner. Kjeld Kirk Kristiansen modtager i størrelsesordenen 2,2 millioner kroner for Schelenborg Gods, der har 700 hektar landbrugsjord tilknyttet. En anden er grundlæggeren af tekstilvirksomheden Bestseller, Troels Holch Povlsen, der modtager knap to millioner til sit Gyllingnæs Gods. 75 procent af EUs landbrugsstøtte går til de 25 procent rigeste jordejere, fordi den primært gives ud fra hektarstørrelse.

Fakta II:

  • Fra 1. januar 2023 træder en ny reform af den fælleseuropæiske landbrugspolitik i kraft. Lovforslaget udgør det nationale retlige hjemmelsgrundlag for den kommende reformperiode (2023- 2027) for den fælles europæiske landbrugspolitik og udmønter ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” samt en række nationale støtteordninger.
  • Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt som følge af folketingsvalget det 1. november 2022. Dette betød, at lovforslaget skulle genfremsættes med henblik på sædvanlig folketingsbehandling, før loven kan træde i kraft.
  • Lovforslaget har forud for den tidligere fremsættelse været i offentlig høring, ligesom der har været foretaget teknisk gennemgang for det tidligere Miljø- og Fødevareudvalg.
  • Det har været nødvendigt at hastebehandle lovforslaget, så CAP-loven kan træde i kraft den 1. januar 2023. Dette sikrer en tidsmæssig overensstemmelse mellem reformen af den fælles landbrugspolitik, der træder i kraft den 1. januar 2023 og etablering af nødvendige nationale lovgivningsmæssige rammer. Der indgår en solnedgangsklausul i loven med en afslutningsdato for loven, medmindre der vedtages en ny lov inden for denne frist.
  • Det er vigtigt, at loven kan træde i kraft den 1. januar 2023, da CAP-lovforslaget er central for at kunne understøtte det nye forordningsgrundlag bag reformen af EU’s fælles landbrugspolitik.

Bannerfoto: Landbrugsstyrelsen har til huse i dette fornemme palæ i sønderjyske Augustenborg. Det er herfra milliarderne fordeles til de danske jordejere. Privatfoto

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Og igen sejrer landbrugslobbyismen. Gad vide om han er ligeså god til at stoppe deres emissioner!

  2. Ja, det gør ondt på vores skattekroner, at landbruget til stadighed skal være på overførselsindkomst ……
    De fattigste herhjemme må undres…..
    Og får vi så at se at deres co2 udslip mindskes som krævet?

  3. Jan Henningsen

    Fakta og logik halter. Landbruget ejer partiet Venstre der nu sidder i regering og bevilger penge til sig selv. Venstre kræver skattelettelser for de rigeste og øgede offentlige til militæret. Hvorfor skal landbruget hele tiden have tilskud når det i flg. Venstre er et sundt erhverv. Der må være et sted i landbruget hvor pengene vokser op af jorden.

  4. Pia Just Andersen

    På den måde sender vi vel også penge til de kapitalfonde, der opkøber dansk landbrugsjord…

    • Jan Henningsen

      Landbruget ejer partiet Venstre, så det er vel logisk nok at de har folk siddende i Folketinget der evner at bevilge penge til sig selv. Der hvor logikken halter er, at der er mange personer der har stemt på Venstre og Moderaterne (også Venstre) der åbenbart ikke har indset, at det også er deres skattekroner der bruges til at forgylde landbruget så de kan hælde endnu mere gift i vores drikkevand og fødevarer.

Skriv en kommentar