EU-støtte

Omlægning af EU’s landbrugsstøtte er en svær kamel at sluge for Martin Merrild

Er dansk landbrug kørt helt af sporet i egoisme og krævementalitet? Foto: Bent Lauge Madsen

L&F står først og fremmest for det kapitalintensive topsubsidierede og ekstremt forurenende landbrug, hvor der hidtil har været nøje overensstemmelse mellem hvor meget landbruget tildeles i støtte fra EU og den grad af belastning, som erhvervet har udgjort for miljøet.

På opfordring fra redaktionen har forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet denne analyse af danske landmænds reaktion på budgetaftalen mellem EU’s statschefer:

Minkavler Martin Merrild lever højt på skatteydernes EU-tilskud og den støtte er han ikke til sinds at slække på. Pressefoto: Landbrug & Fødevarer

EUs nye budget lægger op til en generel reduktion på 10 % af støtten til landbruget og åbner for, at 40 % af støtten kan lægges om til landdistriktsordningerne. Disse muligheder vil, hvis de udnyttes rigtigt, være til fordel for klima og miljø, altså det egentlige  fællesskab på europæisk plan, hvor støtten hidtil stort set er gået til overproduktion af kød og mælk på bekostning af livsbetingelserne til lands og til vands.

L&Fs formand Martin Merrild har svært ved at få det konventionelle landbrugs interesser til at gå i et med intentionerne bag EU’s nye budgetaftale, hvorfor hans vurdering af den er både banal og usammenhængende.

Hans problem er, at det konventionelle landbrugs interesser kun svært lader sig forene med omstillingen mod klimavenlighed, biodiversitet, bevarelse af rent miljø og livsbetingelser på, under og omkring landbrugsjorden. Den form for fællesskab, som han repræsenterer, er udelukkende magtelitens, dvs.:

  • finanssektoren, som skyder erhvervets kapitalværdier kunstigt op med lånepenge,
  • det politiske system her i landet, hvis interesser går i et med erhvervslivets,
  • storbønderne selv (L&F) som sidder på størstedelen af de arealer, som landbruget forvalter,
  • alle leverandørerne af kemi, energi, maskiner og importeret soja m.m.

Den generelle nedsættelse af EU’s landbrugsbudget med 10 % og mulighederne for at bruge 40% af de 6,3 milliarder, som dansk landbrug vil modtage årligt af EU’s budget, på landdistriktsordningerne, kan Martin Merrild slet ikke få til at passe ind i “den nødvendige grønne omstilling”. Patetisk, for det er netop, hvis det udnyttes, befordrende for den grønne omstilling!

Omlægningen til landdistriktsordningerne er præcist ment som hjælp til udviklingen frem mod en mere klimavenlig og bæredygtigt udnyttelse af landet.

Læs resten

Dansk landbrug er en elendig forretning

Bogen kan bestilles fra saxo.com eller købes i boghandlen.

Denne artikel af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, bygger på bogen “Farvel til dansk landbrug”, der udkom på Gads Forlag 11. november 2019. I bogen er der anført kildehenvisninger til alle væsentlige tal og statistikker. Artiklen har været bragt som kronik i dagbladet Politiken.

Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.

Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hals og håndsret over 62 procent af landet.

Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.

Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvist at levere en samfundsmæssig gevinst der står mål med privilegierne.

Der tromles fredede naturenge i Værnengene i Vestjylland. Foto: Finn Birkholm-Clausen

I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog erhvervet med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.

Det finder jeg ganske provokerende.

Så er der ganske vist de 92 mia. kroner, som danske landbrugsvarer henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationer.

Læs resten

Dansk landbrug er en elendig forretning


De røde pile markerer overgangen fra selvhjulpen til støtteafhængig. De er indsat på den originale figur fra Danmarks Statistik.

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en meget stor del af driftsresultatet.

Det skriver Magnus Nørtoft den 11. marts 2019 for Danmarks Statistik.

For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

Den kolossalt store svineproduktion i Danmark ville få det svært, hvis skatteyderne stoppede den årlige EU-støtte.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Læs resten

Om ejerskab af landbrugsjorden

Landmanden høster ikke længere, hvad han sår. Han lever af EU-støtten.

For et samfund uden rente og økonomisk spekulation

Professor emeritus Ole Færgeman skriver 18. juli 2019:

Siden århundredeskiftet har ejerskab af den danske landbrugsjord undergået væsentlige ændringer, som er sket stort set uden at være genstand for offentlighedens eller mediernes interesse eller alvorlige politiske diskussioner. De vigtigste ændringer er koncentration af ejerskab til jord og deregulering af ejerskabsforhold, således at landbrugsjord, også den danske, er blevet en handelsvare på internationale markeder.

Ole Færgeman, Frie Bønder – Levende Land

Antallet af landbrugsbedrifter i Danmark er faldet fra ca. 200.000 midt i det 20. århundrede til ca. 35.000 i dag, og centrale aktører ønsker, at denne ”strukturudvikling” resulterer i kun 1.000 store industrilandbrug, det vil sige omtrent samme antal store landbrug som i  det 18. århundrede. Dengang tilhørte de fleste fæstegårde kun 700 store godser. Magten over landbrugsjorden er således på vej til at blive ligeså koncentreret, som i perioden før Danmark i det 19. og 20. århundrede gradvist blev mere demokratisk.

“Strukturudvikling” er den pseudotekniske betegnelse for koncentration af ejerskab af landbrugsjord, og der er mindst to forklaringer på landbrugets strukturudvikling.

Trædemøllen

Den første er ”landbrugets trædemølle,” et begreb formuleret i 1958 af Willard Cochrane, som var amerikansk landbrugsøkonom. En omgang i trædemøllen, som oprindeligt formuleret, indledes med, at nogle få landmænd får større udbytter, fordi de hurtigt tager en ny teknik i anvendelse, f.eks. en bedre traktor. De kan derfor bringe flere produkter på markedet, og priserne falder derefter hurtigt på grund af landbrugsprodukters lave priselasticitet. Nogle af de langsomme landmænd, som ikke har investeret i ny teknik, går derfor konkurs, deres jorde opkøbes af deres hurtigere kolleger, og der kommer færre produkter på markedet. Priserne stiger på ny, og hurtige landmænd får råd til endnu en omgang i trædemøllen, stærkt hjulpet af skattereglerne for fradrag af udgifter til anskaffelse af maskiner.

Landbrugets trædemølle.

Hertil kommer dog en anden forklaring, nemlig den politiske. Den koncentration af ejerskab af landbrugsjord, som til dels skyldes den teknologiske trædemølle, omsættes i talrige forskellige former for politisk indflydelse og magt. De store landmænd får bedre muligheder for at påvirke lovgivningen. Hertil kommer de mekanismer, som ligger til grund for øget økonomisk ulighed: vi tjener flere penge ved at have penge end ved at arbejde, fordi forrentning af kapital er en eksponentiel funktion.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.