MejetærskerMed en visionær kronik 17. juli 2015 i dagbladet Politiken opfordrer to repræsentanter for Alternativet til en radikal omlægning af det underskudsprægede og miljøtruende danske landbrug. Her er et uddrag, men gør dig selv den tjeneste at læse hele kronikken (og gerne før du farer i blækhuset og begynder at kommentere den):

RasmusNordquist
Rasmus Nordqvist, Alternativets ordfører for iværksætteri og erhverv.

Det står lysende klart, at Venstre på en lang række områder vil sælge ud af vores natur, vandløb, søer og moser samt dermed vores rene drikkevand.

Alt dette vil Venstre, fordi sådanne tiltag menes at øge eksporten samt skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, som skiftende regeringer har overhørt og glemt.

ChristianPoll
Christian Poll, Alternativets ordfører for landbrug og miljø.

Med andre ord vil Venstre fortsætte den ældgamle fløjkrig, der de seneste 20-30 år har tæret på tid og kræfter i landbruget. I den fløjkrig kæmper den ene side for øget effektivisering, mens den anden kalder på hårdere miljøkrav. Det er en gammelkendt traver, hvor spillerne, argumenterne og positionerne er præcis de samme som altid. Det vil intet løse.

Den øgede effektivisering og stordrift, som V-regeringen nu igen lægger op til, vil skabe det stik modsatte af vækst og arbejdspladser, som det i øvrigt også var tilfældet i samtlige af de 10 år, Venstre senest dannede regering.

Det viser et hurtigt tilbageblik helt tydeligt: Fra 2001 til 2011 – under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt beskæftigelsen i primærlandbruget fra ca. 90.000 til ca. 60.000.

JobsI de tre store følgeerhverv, slagteri, mejeri samt engroshandel med korn og foderstof, faldt beskæftigelsen fra 40.000 til 27.000.

Og det har haft store konsekvenser for landområderne og småbyerne: Dagplejetilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i hobetal. Lokale købmænd, bagere osv. har lidt samme skæbne.

Alt dette ved landmændene udmærket godt, for de har i mange årtier imødekommet de store vækst- og effektiviseringskrav, alt imens de har oplevet, at det faktisk har ført til forringede levevilkår; mere arbejde, mere gæld, et usikkert indtjeningsgrundlag og flere overgreb på det selv samme miljø og de dyr, som de lever af.

Kvæg_Vitso_14-10-23
Alternativet varsler også et opgør med det enorme forbrug af kødprodukter, uanset om det er lokalt produceret eller ej.

Økologisk omlægning vil minimere risikoen for forurening af vores drikkevand
Spørgsmålet er ikke, hvordan vi kan presse landbruget mere i forhold til miljø- og klimaregulering. Det vil udhule indtjeningen og gældsætte landmændene yderligere, hvilket vil føre til konkurser, opkøb og derved i sidste ende også øget storindustrialisering af sektoren. Det har hverken samfundet eller landmændene nogen interesse i.

Der er brug for et alternativ til en fortsættelse af denne ældgamle skadelige fløjkrig, der med tomme løfter driver gæk med vores hårdtarbejdende landmænd og borgere i landområderne. For Alternativet er det ikke nok at påstå og hævde, at man vil skabe arbejdspladser, sammenhæng og give egnsstoltheden tilbage til landdistrikterne. Midlerne skal også være nogle, der rent faktisk giver mening. (forts.)

Læs hele kronikken her.

Visited 11 times, 6 visit(s) today

Comments are closed.