En tidlig ankomst tegner godt for ynglesæsonen 2021 for Danmarks bestand af hvid stork, der sidste år var det bedste i et kvart århundrede, da syv par ynglede
Årets første stork på træk blev set over Amager 23. februar, og 3. marts blev en stork set på Løjtland ved Aabenraa. Søndag 7. marts klokken præcis 16.46 ankom en hvid stork så til reden i landsbyen Smedager ved Tinglev i Sønderjylland, der sidste år bød på et drama med tre storke i byen. Årets storkeankomst i det sønderjyske er cirka to uger tidligere end sidste år.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 8. marts 2021.
Fuglen, der ankom i går og landede på reden, er ikke ringmærket, så storkeeksperterne, som følger fuglene tæt, kan ikke umiddelbart afgøre, om det er en gammel kending eller en helt ny stork.
– Sidste år døde hanstorken i Smedager, så hunnen Annika blev alene og måtte opgive sæsonen. I stedet kom et nyt par til. Den netop ankomne stork virker hjemmevant, så meget tyder på, at der er tale om en af Smedagers tre storke fra 2020, der nu er ankommet rekordtidligt, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.
Fem jyske par, to på Sjælland
I 2020 var der fem jyske storkepar, mens Sjælland havde to par. Ikke siden 1993 havde Danmark huset så mange storke. Og der kan være udsigt til endnu flere danske storkepar den kommende tid, for der er markant fremgang på storkefronten umiddelbart syd for Danmark.
– I Holland er bestanden af hvide storke de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå. Derfor oplevede vi sidste år et ekstraordinært rykind af storke, og vi må håbe, at det også i år vil resultere i flere storke i Danmark, siger Hans Skov, der i mere end fire årtier nøje har fulgt udviklingen i den danske storkebestand.
Foreningen storkene.dk har siden sidste storkesæson istandsat og opsat over 50 nye storkereder på lokaliteter i Jylland og på Sjælland, som storken kan tænkes at slå sig ned på.
Storkene.dk har desuden fået etableret 26 vandhuller i området omkring Smedager, og 20 vandhuller er på vej i området ved Bækmarksbro i bestræbelserne på at forbedre fødemulighederne for storkene, så man kan undgå at fodre dem, oplyser Hans Skov.
Bedst i vest, værst i øst
Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.
– Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne, siger Hans Skov, der påpeger, at flere bestande af storke østpå i Europa i stigende omfang lider under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.
– I disse år sker der for eksempel en ændring af landbruget i det tidligere Østtyskland, som for årtier siden var et meget rigt storkelandskab. Deres landbrug kommer til at ligne vores, og så går storken tilbage i antal, siger Hans Skov.
Våde ådale med høslæt, tak
I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårnede sig op og skabte en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Det har derfor i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne.
– I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.
– Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derfor skal der ske en form for høslæt eller afgræsning, hvis man skal øge fødemulighederne for den hvide stork. At vi i disse år får besøg af flere og flere storke, som er klar til at etablere sig på de hundredvis af reder, som er sat op, burde animere os til at gøre en ekstra indsats for at skabe et mere storkevenligt landskab, hvor parrene kan brødføde sig selv hele sommeren, siger Hans Skov.
Danmark er et fattigt storkeland
Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.
I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.
DOF’s storkeekspert påpeger, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger.
– Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.
FAKTA OM STORKENS BESTAND
I 1974 blev verdens bestand af hvide storke skønnet til at tælle cirka 155.000 par. Samme år var der 40 par storke i Danmark. Omkring 2004/2005 var bestanden på verdensplan vokset til omkring 233.000 ynglepar.
Klimaændringer har fået storken til at yngle cirka 400 kilometer længere mod nord.
I 1830 lå storkens nordgrænse ved Estland, i dag yngler storken på Den Karelske Halvø nord for Skt. Petersborg. Og i 2015 ynglede hvid stork første gang i Finland, hvor et par fik to unger.
I Slesvig-Holsten syd for den dansk-tyske grænse yngler rundt regnet 400 par hvide storke. I Niedersachsen, delstaten mod nordvest i Tyskland, er bestanden af storke vokset fra 361 til 1.350 par i løbet af cirka 20 år.
Et stigende antal hvide storke fra Vesteuropa har droppet Afrika som vinterkvarter. I stedet er Spanien og Portugal blevet hjemsted for op imod 80.000 storke om vinteren. At storken nu overvintrer i Europa, har øget fuglens overlevelse og medført flere ynglende storke i Vesteuropa.
