Storlandbrug giver dundrende underskud

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh, KU, har fulgt strukturudviklingen i landbruget gennem en menneskealder, og han er dybt skeptisk overfor påstandene om stordriftsfordele.

De seneste ti års forcerede liberalisering af landbrugserhvervet har medført en enorm gældsætning af hele erhvervet, stik imod alle påstande og forventninger fra landbrugserhvervets topfolk.

Det er selve påstanden om økonomiske stordriftsfordele, der er falsk. De store landbrug giver underskud.

En analyse fra økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh, KU, dokumenterer, at jo større en landbrugsvirksomhed er, desto ringere indtjening.

Kjeldsen-Kragh har undersøgt driftsresultaterne for landbrugsejendomme  i forhold til størrelsen, målt i antal beskæftigede personer. Konklusionen er entydig, som det fremgår af nedenstående tabel.

Kjeldsen-Kragh forklarer tallene med disse ord:

Ser man på driftsresultaterne for årene 2000-2008, vil man se, at driftsresultaterne for de mere normale år er ringere, jo større landbrugene er, når landbrugsstøtten ikke medregnes. I kriseårene gælder det, at selv når landbrugsstøtten medregnes, bliver underskuddene større, jo større brugene er. Var det ikke for landbrugsstøtten, ville det gå helt galt for de store brug.

Kjeld_Kragh001Økonomiprofessoren stiller derefter det spørgsmål, om vi har det landbrug, vi gerne vil have? Han giver selv følgende svar:

Der er tre mål, som landbruget gerne skal leve op til. For det første skal landbruget gerne have rimelige indkomster og gode arbejdsvilkår. For det andet skal landbruget levere kvalitetsprodukter til videreforarbejdning. For det tredje skal landbruget levere en række samfundsydelser. Erhvervet skal sikre miljø og natur, sikre dyreetisk produktion samt bidrage til landdistrikternes udvikling.

Hvordan bidrager udvikling hen imod stadig større brug til realiseringen af disse tre mål? Der er intet, der tyder på, at denne udvikling er nødvendig for at sikre disse mål. Tværtimod gør det modsatte sit gældende.

Analysen stod trykt i Politiken, 9. marts 2013.

 

Comments

comments

En kommentar til Storlandbrug giver dundrende underskud

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.