Svenske forbrugere har kåret Arlas mælk som »Årets Matbluff 2021«. Mælkekartonerne bærer påskriften »Noll klimat-avtryck«. Grafik: Aktavara.org

GREENWASHING – Arlas svenske økologiske mælk promoveres i kartoner, som hævder, at mælken har »Netto nul klimaaftryk«. Men den historie skal mejerigiganten længere ud på landet med, mener svensk forbrugerorganisation, som har kåret mælken som »Årets Matbluff 2021«.

Med 6.862 stemmer fik Arlas »Netto noll«-mælk tæt på hver tredje stemme i den svenske forbrugerorganisation Äkta varas årlige kåring af den fødevare, som vildleder kunderne mest.

Det skriver netmediet Økologisk Nu ifølge Gustav Bech på GreenUpdate den

Svenskerne mener, at der er tale om klar greenwashing, fortæller grundlægger af Äkta vara, Björn Bernhardson.

»At kompensere for klimaet, som Arla gør med det her produkt, er godt, men at sige, at det er en form for nulsumsspil, fordi man planter træer et sted, er at gå alt for vidt, synes folk«, ​​siger Bernhardson til Fri Köpenskap.

Den holdning deler de svenske forbrugere ifølge det danske netmedie med den svenske forbrugerombudsmand: Han trak i efteråret 2021 det dansk/svenske andelsmejeri i retten, fordi myndigheden mener, at Arla greenwasher mejeriets øko-produkter ved at anprise dem som klimaneutrale med teksten »Netto-nul klimaaftryk«.

Og ifølge den svenske forbrugerombudsmand kan Arla ikke bevise, at postulatet er korrekt.

Den svenske forbrugerombudsmand sagsøger Arla for ”netto nul” reklame

Grønt skønmaleri

Björn Bernhardson. Pressebillede

Der er endnu ikke faldet en endelig afgørelse på den anden side af Øresund, hvor Arla Sverige hidtil har afvist, at der er tale om greenwashing. Det sker med en begrundelse om, at Netto-nul henviser til, at der kompenseres for udledningen i produktionen. Ifølge mejerikoncernen kan det ske i projekter, der optager en mængde drivhusgasser, der svarer til udledningen, eller ved køb af klimakreditter, skriver Økologisk Nu.

»Bluff-nummeret er lidt anderledes end tidligere år, eftersom det faktisk er markedsføringen af mælken som klimaneutral som anses for bluffig«, siger Björn Bernhardson, virksomhedsleder i Äkta vara.

»At Årets Matbluff i år går til et produkt, som anvender klimaargumenter som markedsføringsteknik, viser, at forbrugerne bliver mere stadig mere bevidste om virksomhedernes forsøg på at male et skønmaleri af sine miljøfremmende indsatser«, mener han.

Ifølge Bjørn Bernhardson gik den tyske pendant til den svenske madbluf-pris i år til det, producenten har promoveret som en »klimaneutral kyllingefilet«.

Arla afviser at vildlede forbrugerne

Arla afviser, at man har forsøgt at vildlede de svenske forbrugere ved at anprise mælken som klimaneutral.

»Der er få, der har så rene og naturlige produkter som Arla – køber man mælk får man mælk og intet andet. Nomineringen har ikke noget at gøre med selve produktet. Det er vores markedsføring ‘Netto Zero’, som nogle sætter spørgsmålstegn ved. Vi har aldrig forsøgt at vildlede nogen, men vi vil undersøge, om vi kan gøre kommunikationen om vores arbejde med bæredygtighed tydeligere i fremtiden. Vi har fuld respekt for, at det er et kompliceret område, som ikke er helt enkelt at forstå«, skriver Arla i en kommentar til nomineringen.

Ligesom i Danmark anvender stadig flere svenske virksomheder miljøargumenter i markedsføring for at drage fordel af forbrugernes voksende interesse for klima, natur og miljø.

Derfor er der grund til at være på vagt, når du møder ordene: klima, miljø, bæredygtig, miljøvenlig, grøn og klimaneutral i reklamer for konkrete produkter og i påskriften på de enkelte produkter.

Visited 45 times, 7 visit(s) today

Kommentarer

  1. Steen Ole Rasmussen

    Efterspørgslen på plantebaserede drikke, der erstatter komælk, er steget!
    For ca. 2 år siden var det vanskeligt at finde sojadrik for meget mindre end ca. 20 kr. pr. l. Nu fås det i en del butikker for omkring 10 kr. pr. l., og tit helt ned til 8 kr. pr. l.
    Sojadrik med vanilje smager bedre på havregryn end mælk, når man har vænnet sig til det, og næringssammensætningen er tæt på det samme som komælkens.

  2. Pingback: Svensk dom over Arlas ’greenwashing’ bør få Danmark til at hanke op | Gylle.dk

Skriv en kommentar