Svineindustrien ødelægger vore vandløb og forgifter markerne
En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb er forurenet med så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne kan der opstå store problemer i fremtiden på grund af forbruget af zink til svin.
Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle. De dystre forskningsresultater beskrives under overskriften “Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle” i fagbladet Ingeniøren.dk 25. april 2018. Vi bringer et uddrag af artiklen.
»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.
Seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet.
Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.
Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.
Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.
»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.
Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.
»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.
Zink er godt for helbredet i små mængder, men giftigt for vandmiljøet i de mængder, som den danske svineindustri lukker ud.
Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.
Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.
Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.
Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.
Det er den enorme produktion af 30 mio. svin om året, der ødelægger vandmiljøet, og der er ingen udsigter til en forbedring. Trods EU-forbud mod zinkmedicin til svin fra 2022, vil totredjedele af den zink, som de danske grise indtager i foderet som kosttilskud, stadig været tilladt. Foto: Niels Reiter.
»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.
Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.
Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.
Læs hele artiklen.
Her er rapporten, som dokumenterer svineindustriens voldsomme forurening af vandmiljøet og markerne.
Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika
EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.
Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.
Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.
Danmark på 5. plads blandt EU-landes krav til vandkvalitet
Forskellige tolkninger af kvalitetskrav til vandkvalitet giver uens grænseværdier for kemikalier i vand i EU, viser ny rapport, og der er også stor forskel på, hvor mange grænseværdier de enkelte lande har fastsat. Danmark ligger på en 6. plads med 10 ud af de undersøgte 19 grænseværdier, hvor Holland ligger i top med 18 ud af de 19 mulige.
Det fremgår af rapporten EUROPEAN ENVIRONMENTAL QUALITY STANDARDS (EQS) VARIABILITY STUDY, der blev fremlagt af DCE, 26. april 2017.
Rapporten dementerer de hyppige påstande om overimplementering og Danmarks rolle som duks i beskyttelsen af vandmiljøet. Fem EU-lande går foran DK med flere grænseværdier for farlige stoffer. Det er Holland, Belgien, Tyskland, Rumænien og Tjekkiet.
Flere europæiske lande har forskellige grænseværdier (EQS) for de samme kemiske stoffer i vand, selvom alle i princippet skal benytte de samme vandkvalitetskriterier. En ny DCE-rapport tager udgangspunkt i EU’s fastsatte vandkvalitetskriterier, som er aftalt i det europæiske vandrammedirektiv. I direktivet har landene bestemt, hvor høje koncentrationer af kemikalier som zink, kobolt, sølv og benzener der må udledes i vandet i hele Europa.
En af grundene til forskellene er, at landene kan have særlige hensyn i forbindelse med for eksempel industri, og derfor udleder højere koncentrationer af visse stoffer end andre EU-lande. Det kan give problemer, forklarer en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Sanderson.
”Vand er en international ressource, som flyder over grænser. Hvis et land har fastsat en højere acceptabel forureningsværdi for vandressourcer end et naboland, vil nabolandet nok være utilfreds med, at de kan modtage forurening gennem vandet fra deres nabo. Men det er en følsom diskussion,” siger Hans Sanderson. Læs resten
Svineindustriens enorme zinkforbrug forværrer resistens mod antibiotika
Svineindustriens årsproduktion på 30 mio. dyr truer med at forurene stadig større landbrugsarealer med tungmetallet zink. Det øger risikoen for antibiotikaresistens.
Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. Tungmetallerne zink og kobber har i et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet vist sig at være endnu mere effektive til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, en af de mest udbredte former for antibiotika. Det skriver Politiken 27. marts 2017.
Zink i form af zinkoxid bruges som et alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise. Gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika, overføres i udstrakt grad mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. At tungmetallerne er mere effektive til at fremme antibiotikaresistens end tetracyklin skyldes, at tetracyklin nedbrydes eller bindes i jorden, mens zink og kobber bliver ved at være tilgængeligt og ‘favoriserer’ de resistente bakterier.
Kristian Koefoed Brandt, KU.
Det forklarer en af forskerne bag projektet, lektor i mikrobiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.
Svineindustriens anvendelse af medicinsk zink skal udfases
Det er den massive forurening med zink af den danske landbrugsjord, der har fået EMA til at reagere med et forbud.
I Danmarks Radios udsendelse ”Orientering” den 17. marts 2017 kunne Asbjørn Brandt fra Lægemiddelstyrelsen oplyse, at EMA, European Medicines Agency, netop har indstillet til EU-Kommissionen, at anvendelsen af medicinsk zink skal udfases. Baggrunden for indstillingen er en danske rapport fra efteråret 2015, der viste, at store dele af den danske landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink. Det påpeger biolog Søren Wium-Andersen.
Det er nu op til EU-Kommissionen at tage stilling til, hvor hurtigt udfasningen af anvendelsen af den medicinske zink skal ske. Der blev i udsendelsen nævnt en periode på mellem tre og fem år. Når udfasningen er tilendebragt, er svineindustriens forbrug blevet reduceret med cirka 1/3 del. Forbruget af medicinsk zink i svineindustrien var alene i 2016 på 420 tons.
Fødevarestyrelsen står bag perfid personhetz
Landbrugsavisen blæste på alle regler for presseetik og skrev bare bevidstløst af efter den urigtige pressemeddelelse.
Torsdag 10. marts 2017 udsendte Fødevarestyrelsen en anonymiseret pressemeddelelse med overskriften ”Spis trygt din leverpostej”.
Pressemeddelelsens indhold var et personligt angreb på professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, men angrebet var baseret på urigtige oplysninger og falske data, som styrelsen blev tvunget til at tilbagetrække i dagens løb.
Hvem, der står bag hetzen, vil styrelsen ikke oplyse, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bakker op bag pressemeddelelsen.
Den anonyme smædeforfatter lagde ud med at påstå:
”Berlingske fortæller i dag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise leverpostej og lever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.
Det er ikke rigtigt.
Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU’s hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.”
Artiklen blev læst med ukritisk interesse på Landbrugsavisens redaktion, der straks slog den stort op uden at kontakte den angrebne professor eller journalisten på Berlingske. Det var dumt gjort, da det viste sig, at påstandene i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse var urigtige.
Faldt til jorden
Hen på eftermiddagen måtte Fødevarestyrelsen krybe til korset efter kontakt med Berlingske og indsætte følgende indrømmelse med små typer øverst på siden:
Rettelse: Overlægen nævnte kun svinelever, ikke leverpostej. Det var Berlingske, der gjorde opmærksom på, at lever er i leverpostej. I lever er der ca. 5 mg zink pr. 100 gram, mens leverpostej er blandet op med spæk 50/50.
Professor Hans Jørn Kolmos er overlæge på Odense Universitetshospital og er en blandt et stigende antal eksperter i sundhedsvæsenet, der er utrygge ved Fødevarestyrelsens håndtering af antibiotikaresistens.
Dermed faldt pressemeddelelsen reelt til jorden, men det skulle blive endnu værre. Det viste sig, at oplysningen om de 2,5 mg zink pr. 100 gram leverpostej ikke kunne verificeres. ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”, stod der ganske vist i pressemeddelelsen, men det var også usandt. Kilden til oplysningerne var ikke tilgængelig, da undersøgelsen aldrig var blevet publiceret.
Ved kontakt til DTU blev det oplyst, at den ikke-publicerede undersøgelse omfattede en analyse af en enkelt prøve af en sammenblanding af 20 tilfældigt indsamlede leverpostejer i årene 1997-99. Det var den, der viste de 2,5 mg/100gram, og det var alt, hvad Fødevarestyrelsen byggede sin påstand på. I virkeligheden var der tale om et stærkt forfalsket grundlag, fordi det fagligt set er uacceptabelt, at styrelsen undlader at oplyse, at i 1999 brugte danske svinebønder stort set ikke zinkoxid. Dengang brugte man bare løs af antibiotika. Det er først i de seneste 10 år af forbruget er mangedoblet til det seneste tal for 2016 på 525 ton.
Måtte atter rette i artiklen
I løbet af eftermiddagen gik det op for Fødevarestyrelsen at den også var helt gal med dokumentationen for zinkindholdet, hvorefter nogen fjernede sætningen: ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”. Til gengæld blev der tilføjet et link til en anden tabel, der blev kaldt ”Fødevarestyrelsens seneste tal for zink”. Tabellen siger intet om leverpostej, men har nogle ikke-verificerbare analyseresultater for 5 svinelevere.
Hele denne uskønne optræden af en offentlig myndighed står i skarp kontrast til Fødevarestyrelsens erklærede vision: ”I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige – og vil gerne i dialog med omverdenen.”
Hvem har ansvaret?
Episoden rejser spørgsmålet, hvem i Fødevarestyrelsen har givet ordren til at drive personhetz – med så urigtige oplysninger og så falske data?
Fødevarestyrelsens pressekontakt nægter at oplyse, hvilken embedsperson der skjuler sig bag den anonyme pressemeddelelse. ”Vi arbejder som et kollektiv”, lyder det muntre svar.
Her er de ansvarlige for Fødevarestyrelsens urigtige pressemeddelelse. Pilen peger på tre af de fire topfolk.
Pilen peger dog først og fremmest på veterinærdirektør Per Henriksen, der hyppigt er blevet kritiseret for sin svigtende indsats mod MRSA-epidemien og det ekstremt store zinkforbrug i svineindustrien. Han har aldrig kunnet skjule, at han er stærkt irriteret på de MRSA-kritiske læger.
Fødevaredirektør Hanne Larsen er også en oplagt mistænkt, da hun er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Larsen er dog ikke særlig kendt i offentligheden og har ikke tidligere hetzet mod fagfolk, så sandsynligheden er mindre.
Det overordnede ansvar for styrelsens personhetzende pressemeddelelse har direktør Esben E. Rasmussen, og den pågældende pressemeddelelse har uden tvivl været rundt om hans skrivebord til godkendelse. Det er dog ikke det samme, som at han har givet ordren til at skrive teksten.
Hvorvidt minister Esben Lunde Larsen også har været fedtet ind i ”leverpostej-gate” står hen i det uvisse, men da han torsdag befandt sig i Sydkorea, er det ikke umiddelbart så sandsynligt. Men netop denne minister har tidligere overrasket ganske meget, og han er i alle tilfælde bekendt med pressemeddelelsen. Det afslørede han selv allerede torsdag k. 13.53 med denne kommentar på facebook: ”Skulle vi ikke lige tage at spise brød til…?”
Ministeren bakker tilsyneladende op bag Fødevarestyrelsens personhetz.
Danske svineproducenter forsinker igen udfasning af zink
Det svage fald i anvendelsen af antibiotika i dansk landbrug overskygges af en voldsom stigning i anvendelsen af medicinsk zink. Imidlertid har zink også antibiotikaresistensskabende virkninger, som fremmer udvikling af MRSA-bakterier. Kilde: Dyrenes Beskyttelse med tilføjelse af 2015-forbruget ved gylle.dk.
Det er endnu engang lykkedes for dansk landbrug at forsinke en reduktion af erhvervets forbrug af zink, der alene anvendes for at tilpasse dyrene til et produktionssystem, som de har vanskeligt ved at tåle. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 15. februar 2017.
Søren Wium-Andersen.
Det Europæiske Medicin Agentur, EMA, fremsendte i december 2016 en anbefaling til EU-Kommissionen om at forbyde anvendelsen af medicinsk zink, som agenturet i 2015 havde godkendt anvendelsen af. Baggrunden for forbuddet er, oplyser EMA til Feednavigator, at agenturet har fået kendskab til den danske rapport fra DCE fra oktober 2015, der viser, at der er fundet bekymrende store mængder af zink på danske landbrugsarealer, som i størrelse svarer til Fyn. Et forbud mod medicinsk zink vil reducere zinkforbruget i den danske svineindustri med en tredjedel. Læs resten
Hvornår fremlægges der ærlige data om landbruget?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
DANMAP programmet, der finansieres af Sundheds-, Miljø og Fødevare-, og Uddannelses ministerierne, udsendte 15. november 2016 en 142 sider lang rapport DANMAP 2015, der beskriver forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos husdyr, i fødevarer og hos mennesker. Rapporten blev præsenteret på et velbesøgt møde på DTU’s Fødevareinstitut, med over 100 deltagere den 15. november 2016.
Søren Wium-Andersen.
Rapporten anfører, at de oplysninger, der behandles i rapporten, bygger på tal, der er blevet indhentet fra VetStat, men at DTU’s Fødevareinstitut ikke har foretaget en validering af de udtrukne data (se side 31)! Det er for mig uforståeligt, at dette er tilfældet, for det betyder, at rapportens konklusioner kan hvile på et ikke retvisende grundlag.
Zinkforbruget står hen i det uvisse
Ikke blot er de anvendte værdier ikke validerede. Der mangler reelle oplysninger.
Trækkes vi rundt i manegen, når der søges aktindsigt?
Misbrug af aktindsigtsbegrebet?
Efter at have afventet et svar på en anmodning om aktindsigt i 77 dage, fik jeg omsider fremsendt oplysninger fra Fødevarestyrelsen om svineindustriens forbrug af zink.
Oplysningerne viser sig ikke at være korrekte, selvom styrelsen havde haft 77 dage til at validere de fremsendte tal.
Det kom først frem, da Fødevarestyrelsen havde bragt i erfaring, at jeg havde skrevet en kritisk artikel om zinkforbruget, baseret på aktindsigten fra Fødevarestyrelsen.
Nedenstående artikel er blevet bragt i Altinget, 4. november 2016.
_____________________________________________________________________________
Fødevarestyrelsen har afgivet urigtige oplysninger i en aktindsigtssag. Styrelsen vil ikke oplyse, hvorfor de oplysninger, som styrelsen har afgivet om en eksplosiv stigning i svineindustriens anvendelse af det MRSA stimulerende zink, ikke er troværdige. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød. Læs resten
Fødevaredata er håbløst forældede
I Fødevaredata findes der ikke data om hverken patte- eller smågrise! Men alligevel spises disse. Gad vide, hvad indholdet af zink og kobber var i de pattegrise, der blev spist den 2.09? Det fortaber sig i tågerne på grund af landbrugets og de offentlige styrelsers manglende information til forbrugerne. Billedet er taget ved en vestjysk brugsforening for 10 dage siden.
Er du interesseret i, hvad du spiser, og hvad der findes af mineraler i din mad, så har du sikkert været inde på databasen Fødevaredata? Det er en hjemmeside oprettet af DTU Fødevareinstituttet, som skal give borgerne adgang til information om indholdet i de fødevarer, vi spiser. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen 12. september 2016 i et indlæg med titlen “DTU distribuerer forældede fødevaredata”.
|
|
