antibiotika-frit

Flere landmænd forsøger sig nu med opdræt af grise uden brug af antibiotika, og efterspørgslen på svinekødet er stor. Det skriver TV2, 17. september 2016.

Antallet af nye smittetilfælde med den resistente MRSA-bakterie er igen i fremgang, og flere steder arbejdes der derfor på at nedbringe det store forbrug af antibiotika, som er årsagen til, at bakterierne udvikler antibiotikaresistens.

Men faktisk kan man allerede nu købe kød fra svin, der har fået et særligt kosttilskud, som kan nedsætte landmændenes antibiotikaforbrug med 80-90 procent.

peter-rhod
Peter Rhod Larsen, Bilka, kan ikke skaffe nok svinekød uden antibiotika.

Dansk Supermarked har siden juni solgt kød fra danske svin opdrættet helt uden brug af antibiotika, og selvom kødet koster lidt mere end ’normalt’ svinekød, har interessen fra forbrugerne været overvældende.

– Vi sælger alt det svinekød, vi har kunnet få, og vi løber faktisk tør hver uge. Vi har simpelthen ikke haft nok, siger salgsdirektør i Bilka, Peter Rodh Nielsen.

Dansk landbrugs forbrug af antibiotika til produktionsdyr som kvæg, fjerkræ og svin er blandt det laveste i EU, men det har i mange år stadig været for højt, og fra politisk side har der været krav om at nedsætte forbruget.

Særligt har der været fokus på svineindustrien, der tegner sig for størstedelen af antibiotikaforbruget i fødevareindudstrien. Sidste år brugte svineproducenterne over 81 ton antibiotika til deres grise.

Læs hele artiklen her.

Visited 13 times, 6 visit(s) today

Comments are closed.